0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To danskere jagter en kur mod coronavirus: Vi skal forberede os på at blive ramt af en anden bølge af epidemien

Mens Danmark er lukket ned, har to respekterede danske viruseksperter kastet sig helhjertet ind i kampen for at komme den aktuelle coronavirus til livs.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Forsøgsleder. Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet i København, har arbejdet med et hav af infektionssygdomme lige fra influenza til hiv. Lige nu har den aktuelle coronavirus, der truer folkesundheden i det meste af verden, hans fulde bevågenhed. Han står i spidsen for en ny forsøgsbehandling, der skal rulles ud i hele Europa og som forhåbentlig vil gøre en forskel i behandlingen af dem, der er hårdest ramt af infektionen og truet på livet. Danske patienter vil også få tilbud om at deltage i forsøget, som kan sættes i gang når som helst.

Viden

Lige nu findes der ikke nogen behandling eller vaccine mod den aktuelle coronavirus, som officielt og per lørdag formiddag har smittet 146.238 mennesker verden over og krævet 5.441 dødsfald.​

Verden er nemlig blevet ramt af en mikroskopisk virus, som aldrig før har haft adgang til menneskekroppen. Derfor havde den første patient i verden, der blev ramt af virussen – ligesom alle os andre – ikke et målrettet immunforsvar mod coronavirussen, da den i Kina tog springet fra en flagermus over i Patient 0. Muligvis med et skældyr som mellemvært.

Man kan sige, at menneskeheden er blevet taget med paraderne nede, og det betyder også, at man hverken har behandlinger eller vacciner mod sygdommen, som i værste fald kan udvikle sig til en potentielt dødbringende lungebetændelse hos især ældre eller i forvejen svækkede personer.

Nu må vi krydse fingre for, at den virker hos de patienter, hvor infektionen har udviklet sig til en alvorlig og livstruende lungebetændelse

Forskere og læger arbejder i øjeblikket på højtryk med at udvikle både behandlinger og vacciner, som måske kan gøre en stor forskel på kortere eller længere sigt mod den verdensomspændende epidemi, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i denne uge erklærede for en pandemi.

Nu skal mennesker testes

En, som tager del i arbejdet, mens pandemien raser, er professor i infektionssygdomme Jens Lundgren fra Rigshospitalet i København. Han er netop vendt hjem fra et møde hos National Institute of Health i USA, hvor man lagde en plan for, hvordan man i mange lande, inklusive Danmark, kan indlede patientforsøg med en potentiel behandling mod den aktuelle coronavirus, som aldrig er blevet testet på mennesker før.

Medicinen hedder Remdesivir. Den blev oprindelig udviklet med håb om at kunne behandle andre alvorlige virusinfektioner, for eksempel ebola eller de to tidligere coronavirusinfektioner sars og mers, som også har plaget menneskeheden. Men selv om medicinen ser ud til at virke mod sars og mers i forsøgsdyr som rhesusaber, en makakabeart, så har man altså aldrig forsøgt sig på mennesker før. ​

»Medicinen kan forhindre, at de viruspartikler, der er trængt ind i forsøgsdyrenes celler, begynder at formere sig, og bremser på den måde infektionens fremmarch. Vores håb er, at medicinen også kan virke på mennesker, der er inficeret med den aktuelle coronavirus, som plager verden lige nu, fordi den genetisk set har ganske meget til fælles med de to andre coronavirusser, som forårsager sars og mers. Så nu må vi krydse fingre for, at den virker hos de patienter, hvor infektionen har udviklet sig til en alvorlig og livstruende lungebetændelse«, siger Jens Lundgren i en telefon fra Rigshospitalet.

Selv om vi selvfølgelig håber, at medicinen kan gavne de patienter, som bliver ekstra hårdt ramt af infektionen, så er der også en risiko for, at medicinen ligefrem kan gøre skade

Jens Lundgren havde en behandlingsprotokol med hjem i tasken fra USA i søndags, og han fortæller, at han lige siden hjemkomsten har ligget vandret og arbejdet dag og nat.

»Vi har i København fået ansvaret for at lede og koordinere forsøgsbehandlingen i hele Europa sammen med de infektionsmedicinske afdelinger på en række europæiske hospitaler, som vi har mange års erfaring i at samarbejde med. Vi er faktisk klar til at gå i gang i med forsøgsbehandlingen, så snart det skal være«, siger Jens Lundgren, som fortæller, at der i øjeblikket er indlagt seks patienter på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, der er blevet smittet med coronavirus og har udviklet alvorlige lungebetændelser.

Behandlingen er et lodtrækningsforsøg

Forsøgsbehandlingen er et lodtrækningsforsøg. Det betyder, at hvis patienter siger ja tak til at deltage i forsøget, vil der blive trukket lod om, hvem der skal behandles med Remdesivir, og hvem der ikke skal.

»Som udenforstående eller pårørende kan man måske undre sig over, at vi i en alvorlig situation ikke tilbyder behandlingen med Remdesivir til alle vores nuværende og kommende patienter. Men den eneste måde, man kan finde ud af, om medicinen virker eller ej, er ved at sammenligne en stor gruppe af coronasmittede, som får medicinen, med en stor gruppe, som ikke får den og må nøjes med placebo. Selv om vi selvfølgelig håber, at medicinen kan gavne de patienter, som bliver ekstra hårdt ramt af infektionen, så er der også en risiko for, at medicinen ligefrem kan gøre skade«, siger Jens Lundgren, som fortæller, at man i Kina siden februar har været i gang med et lignende forsøg med medicinen, hvor resultaterne endnu ikke er offentliggjort.

Man har nu et stille håb om, at hiv-medicinen også kan gøre en forskel i behandlingen af coronasmittede

Det er langtfra de eneste behandlinger, man forsøger sig med på nuværende tidspunkt på verdensplan. Man har eksempelvis også indledt forsøg med malariamedicin og hiv-medicin i kampen mod den aktuelle coronavirus.

»I behandlingen af hiv-patienter har man haft held med at kunne hæmme et virusenzym i form af en såkaldt protease, som har kunnet bremse sygdomsudviklingen. Man har nu et stille håb om, at hiv-medicinen også kan gøre en forskel i behandlingen af coronasmittede, fordi den aktuelle coronavirus har et enzym, som tilnærmelsesvis kunne minde om det, der findes i hiv. Man har lavet forsøg med hiv-medicinen i Kina, og resultaterne fra forsøgene skulle efter sigende snart være på trapperne«, siger Jens Lundgren.

Vaccinemageren. Anders Fomsgaard, der er virusforsker, overlæge og professor ved Statens Serum Institut, har arbejdet med et hav af infektionssygdomme og er internationalt anerkendt for sin viden om virusgenetik og virusimmunitet. Han blev ufrivilligt inspiration til den populære Hollywood-film 'Outbreak', da han under et forskningsophold i USA blev vidne til et pludseligt opstået Ebola-udbrud hos forsøgsaber, som faldt døde om og skabte vild panik. I dag er Anders Fomsgaard og hans videnskabelige stab i fuld gang med at lave en dna-vaccine mod den aktuelle coronavirus, som de studerer i deres sikkerhedslaboratorium.

Farligere på et diskotek

Rigshospitalet er ikke det eneste sted i Danmark, hvor man har meldt sig ind i den globale kamp mod verdens nye plage. På Statens Serum Institut er virolog og professor Anders Fomsgaard og hans videnskabelige medarbejdere gået i krig med at udvikle en såkaldt dna-vaccine mod den nye coronavirus, som, hvis projektet lykkes, skal bruges til at forebygge, at man overhovedet bliver inficeret med virussen og dermed helt undgår at blive syg.

Vi har et forsøg kørende, hvor vi har nogle humane celler i en petriskål, som vi inficerer med den aktuelle coronavirus, sars-CoV-2

»Ganske kort tid efter at man havde fundet ud af, at der var en ny coronavirus på spil i Kina, fik man kortlagt virussens arvemateriale ned til mindste detalje. Vi har så studeret den genetiske kode ganske nøje og har fundet et gen, som vi med vores erfaring tænker kunne være en oplagt kandidat til at lave en dna-vaccine, som potentielt ville kunne få raske personers immunforsvar op på dupperne og klar til at bekæmpe den nye coronavirus, så snart den melder sin ankomst i de øvre luftveje«, siger Anders Fomsgaard.

Så mens mange danskere bliver hjemme fra skole, arbejder hjemmefra og gør sig umage med at holde afstand til andre mennesker for at undgå at blive smittet med den frygtede coronavirus, er den i den grad i spil i det sikkerhedslaboratorium, hvor Anders Fomsgaard og hans kolleger arbejder på Statens Serum Institut. Et laboratorium, der er bygget til, at man kan håndtere verdens farligste virusser uden at bekymre sig om at blive smittet, hvis man vel at mærke er i fuld beskyttelsesdragt og ved, hvordan man skal håndtere farlige virusser.

I 1989, hvor han forskede i hiv-vacciner i USA, oplevede de pludselig, at flere og flere af de forsøgsaber, som de havde i dyrestalden, faldt om en efter en

»Vi har et forsøg kørende, hvor vi har nogle humane celler i en petriskål, som vi inficerer med den aktuelle coronavirus, sars-CoV-2. Det foregår i en såkaldt laboratoriebænk, hvor ingenting kan slippe ud. Så det ville i min optik være farligere at stå på et københavnsk diskotek med risiko for at blive hostet op i hovedet end at være i vores sikkerhedslaboratorium. Vores laboratoriebænk hverken nyser eller hoster nemlig, og vi ser ikke den nye coronavirus som farlig sammenlignet med de mange andre virusser, som vi har arbejdet med, som har en langt højere dødelighed«, siger Anders Fomsgaard, der taler af erfaring.​

I 1989, hvor han forskede i hiv-vacciner i USA, oplevede de pludselig, at flere og flere af de forsøgsaber, som de havde i dyrestalden, faldt om en efter en. Det viste sig, at de var ramt af ebolavirus, og det udløste et sandt mareridt blandt de forskere, som arbejdede i bygningen, inklusive Anders Fomsgaard, som var bange for, at de var blevet smittet med virussen, som kan fremkalde dødelig blødningsfeber. Så vidt kom det heldigvis ikke, men historien gav inspiration til den populære virusfilm ’Outbreak’ med Dustin Hofmann i hovedrollen.

Så kan vi håbe på, at en pengestærk virksomhed vil investere de store summer penge, der skal til for at teste, om dna-vaccinen også virker på mennesker

Langsommelig proces

Tilbage i sikkerhedslaboratoriet på Statens Serum Institut har de en plan med deres forsøg med coronavirus. De vil nu forsøge at vaccinere forsøgsdyr med den vaccinekandidat, som de tænker ville kunne aktivere et målrettet immunsvar mod den ægte coronavirus. Når forsøgsdyrene er blevet vaccineret, vil de tappe blod fra dyrene og studere, om blodet kan forhindre, at de celler, som de dyrker i petriskåle, bliver inficeret med coronavirus. Det ville nemlig være et tegn på, at forsøgsdyrene har produceret antistoffer mod coronavirus, og at dna-vaccinen faktisk virker efter hensigten.

»Hvis det lykkes os, vil vi stå med en potentiel vaccinekandidat, og så kan vi håbe på, at en pengestærk virksomhed vil investere de store summer penge, der skal til for at teste, om dna-vaccinen også virker på mennesker, som er en lang og langsommelig proces, hvor behandlingen skal testes gennem tre kliniske faser. Det kan tage op til halvandet år fra nu. Så man skal ikke gøre sig håb om, at vi eller andre kan nå at lave en vaccine, som kan bruges i forbindelse med den aktuelle epidemi og heller ikke, hvis verden bliver ramt af en anden bølge af epidemien, når efteråret sætter ind«, siger Anders Fomsgaard.

Annonce

Kongekrone

Den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna, der forsøger at lave vacciner efter det samme princip, som Anders Fomsgaard og hans forskerstab bruger, har på grund af pandemiens alvor og omfang valgt at accelerere deres vaccineforsøg uden på forhånd at have testet det i dyreforsøg. Så de er klar til at indlede det første kliniske forsøg på raske forsøgspersoner allerede i næste måned.

I deres vaccine sprøjter de et gen fra coronavirus ind i de raske forsøgspersoner, som koder for den proteinstruktur, som ligner pigge på viruspartiklens overflade, og som den bruger til at komme ind i vores lungeceller. Det er i øvrigt disse pigge, som har givet anledning til navnet ’corona’, som er det latinske navn for ’krone’, fordi viruspartiklen med sine pigge ligner en kongekrone i profil set gennem et elektronmikroskop.

Man kan så håbe, at der bare er et af de mange projekter, der lykkes, og at der ikke kommer utilsigtede bivirkninger

Det er de amerikanske forskeres håb, at vaccinen kan instruere forsøgspersonernes immunforsvar til at genkende ’kongekronen’ og eliminere den ægte coronavirus, når den banker på i svælget.

»Det lyder umiddelbart som en glimrende idé, og der er sikkert 2.000 forskere i verden, som også er i gang med noget lignende. Man kan så håbe, at der bare er et af de mange projekter, der lykkes, og at der ikke kommer utilsigtede bivirkninger«, siger Anders Fomsgaard.

Man kan måske undre sig over, at vacciner skal testes så omstændeligt, før de kommer på markedet. Men der findes eksempler, hvor en ny vaccine har haft kedelige og uheldige bivirkninger.

»Under udbruddet af svineinfluenza tilbage i 2009 vaccinerede man en hel masse mennesker med en ny influenzavaccine. Men lige pludselig blev der rapporteret om bivirkninger i Norden, som man ikke havde set andre steder i verden, hvor børn blev meget søvnige, efter at de fik vaccinationen. Så man skal være meget forsigtig, før man godkender en vaccine, som skal bruges på millioner af mennesker«, siger Jens Lundgren.

Sæsonbestemt virus

Med det lange tidsperspektiv i udviklingen kan man risikere at stå med en vaccine, som man ikke har brug for længere, fordi epidemien i mellemtiden er gået i sig selv, fortæller Anders Fomsgaard.

Med sars og den aktuelle covid-19 har vi nu erfaret, at coronavirus med en mutation kan tage springet fra flagermus til mennesker

»Hvis vi regner med, at den aktuelle epidemi topper lige efter påske og så brænder helt ud igen til sommer, så har vi måske ikke nogen sygdom mere, og så kan man kalde udviklingen af en vaccine for spildt arbejde. Tænk blot på den tidligere coronavirus sars, som forsvandt i 2003, og så har man ikke set den siden. Omvendt, kunne man godt spekulere på, om den aktuelle coronavirus med sin store udbredelse ville begynde at opføre sig lidt som en sæsonbestemt influenzavirus, som kommer igen og igen hvert eneste år, når den kolde tid sætter ind. Hvis det bliver scenariet, ville det give god mening at have en vaccine til at forebygge sygdommen«, siger Anders Fomsgaard.

De to danske viruseksperter er begge to ganske sikre på, at det ikke er sidste gang, at verden vil opleve en epidemi med en ny coronavirus. For man ved, at de kinesiske flagermus bærer på en stor pulje af forskellige coronavirusser, som potentielt ville kunne tage springet til mennesker, som vi har set i det aktuelle tilfælde.

»Med sars og den aktuelle covid-19 har vi nu erfaret, at coronavirus med en mutation kan tage springet fra flagermus til mennesker. Så det vil også kunne ske igen i fremtiden, og så vil vi forhåbentlig kunne bruge nogle af de dyrekøbte erfaringer, som vi nu gør os lige nu under den aktuelle epidemi og stå stærkere næste gang«, siger Jens Lundgren, som tænker, at vi i det sene efterår vil opleve en anden bølge af den aktuelle coronaepidemi.

En virus er som udgangspunkt ikke interesseret i at tage livet af sin vært, fordi den ikke kan overleve uden

»Når coronaepidemien på den nordlige halvkugle forhåbentlig klinger af til sommer, så tænker jeg, at det bliver den sydlige halvkugle, der står for skud og skal trækkes med den ustyrlige virus gennem deres vintersæson. Når vinteren så banker på døren igen på vores breddegrader, tror jeg, at vi skal forberede os på at blive ramt af en anden bølge af epidemien«, siger Jens Lundgren.

Virussen tilpasser sig værten

Når man tænker på, at en virus kan mutere, kan det godt løbe én koldt ned ad ryggen, fordi man har set virusfilm, hvor mutationen får dræbervirussen til at blive endnu mere smitsom og dødelig. Den aktuelle coronavirus, covid-19, har også oplevet at mutere, dels da den tog springet fra en flagermus, og dels da den for alvor begyndte at smitte mellem mennesker i Kina.

»Det betyder, at der nu findes to varianter af den nye coronavirus, som smitter mellem mennesker. Den oprindelige, som vi kalder S-formen, der ikke smitter så sindssygt meget, og så en muteret variant, som vi kalder L-formen, som smitter hurtigere og er den form, som har fundet vej til Europa, hvor Italien var den første destination. Vi ved ikke, om den ene variant giver mere sygdom end den anden, eller om man bliver lige syg, uanset hvilken man bliver smittet af. Men det ville være smart, når man udvikler en vaccine, at man designede den til at kunne virke mod begge varianter. Vi tror på, at den, vi har under udvikling, vil gøre det«, siger Anders Fomsgaard, som fortæller, at erfaringen siger, at en virus som regel bliver mildere, når den via en mutation forsøger at tilpasse sig livet i en ny vært.

»En virus er som udgangspunkt ikke interesseret i at tage livet af sin vært, fordi den ikke kan overleve uden. Så det mest typiske er, at en virus bliver mere mild og ikke værre, i takt med at en epidemi udvikler sig. Om det også er tilfældet for den aktuelle coronavirus, ved vi ganske enkelt ikke endnu«, siger Anders Fomsgaard.

Mere bliver det ikke til. De to forskere skal deltage i et sent eftermiddagsmøde i Sundhedsstyrelsen, hvor de skal diskutere status og det videre forløb af det danske virusberedskab.

Læs mere