0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Mørch
Foto: Jens Mørch

Et forskerhold har fundet et antistof, der kan binde sig til de pigge, som coronavirus bruger til at låse sig ind i vores celler. Det virker i laboratoriets kunstige verden og vækker håb om, at det måske også kan blive en behandling, som virker i mennesker.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt antistof forhindrer coronavirus i at trænge ind i vores celler

Et forskerhold har fundet et antistof, der kan binde sig til coronavirus og blokere for adgang til vores celler. Det vækker håb om en ny behandling mod den frygtede sygdom.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er spændende nyt i jagten på at finde en behandling mod covid-19. Et tysk-hollandsk forskerhold har fundet et antistof, der kan binde sig til de pigge, som coronavirus bruger til at låse sig ind i vores celler med.

Det virker. Det neutraliserende antistof kan i laboratoriets kunstige verden forhindre, at coronavirus kommer ind i vores celler og mangfoldiggør sig. Det giver håb om, at man potentielt kan stå med en behandling, som også virker i mennesker.

»Det er superhot, det her, og virkelig en god nyhed. Forskerne har med det neutraliserende antistof fundet en effektiv måde, hvorpå vi kan forhindre, at coronavirus får adgang til vores celler. De har fundet et svagt punkt hos virus, en akilleshæl. Det kan med held blive en ny behandling til patienter med covid-19«, siger professor i infektionssygdomme Jens Lundgren fra Rigshospitalet, da Politiken præsenterer ham for det nye forskningsresultat, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Det er superhot, det her, og virkelig en god nyhed

Det er grundforskning, og derfor er det for tidligt at sige, om de lovende resultater også vil gøre en forskel hos mennesker. Det skal der både dyre- og menneskeforsøg til for at kunne afgøre.

»Selv om man – sagens alvor taget i betragtning – godt kunne fristes til allerede nu at bruge det neutraliserende antistof som en eksperimentel behandling af covid-19-patienter, så er det alt for tidligt. Man skal først sikre sig, at behandlingen ikke har utilsigtede bivirkninger, først i dyreforsøg og dernæst i en lille gruppe forsøgspersoner. Dermed er der ganske lange udsigter til, at behandlingen vil kunne gøre gavn i behandlingen på hospitalerne«, siger Jens Lundgren.

Fundet virussens akilleshæl

Han glæder sig over, at man har fundet et specifikt sted hos coronavirus, som den ikke kan undvære, hvis den skal gøre sig håb om at komme ind i vores krop.

»Forskerne har ned i den mindste molekylære detalje fundet en struktur på coronavirussens overflade, som er vigtig for, at virussen kan inficere vores celler med succes, og blokerer man den, kan man holde den ude. Den viden er også vigtig i forbindelse med udvikling af vaccine mod sygdommen, for hvis man udvikler vaccine, som repræsenterer lige præcis den struktur på coronavirussens overflade, vil man med stor sandsynlighed få kroppens B-celler til at producere antistoffer, som vil kunne neutralisere virus. Så jeg håber, at vaccineudviklere læser med her«, siger Jens Lundgren, som leder og koordinerer en forsøgsbehandling i hele Europa med lægemidlet Remdesivir, som aktuelt har vist ganske lovende resultater i behandlingen af covid-19-patienter.

De har fundet et svagt punkt hos virus, en akilleshæl

Forsøgslederen er også klar til at kaste sig over andre lovende behandlinger, og hvis det viser sig, at det nyfundne antistof kan gøre en forskel i behandlingen af covid-19 i indledende menneskeforsøg, er han også klar til at give antistoffet en chance som forsøgsbehandling.

»I vores globale konsortium leder vi med lys og lygte efter de mest lovende behandlingsprincipper, som vi kan teste på svært syge covid-19-patienter. Vi er også klar til at teste det nye antistof, hvis det fortsætter med at tegne lovende på den lange vej mod patientforsøg, og hvis resultaterne kan bekræftes af uafhængige forskere«, siger Jens Lundgren.

Antistoffer fra raske patienter

I kampen mod den aktuelle coronavirus knytter man generelt et håb til, at antistoffer vil kunne gøre en forskel. For eksempel arbejder flere virksomheder på at isolere neutraliserende antistoffer fra patienter, der har overvundet infektionen med coronavirus, for derefter at sprøjte dem ind i svært syge covid-19-patienter, hvor immunforsvaret endnu ikke er kommet i gang med at producere neutraliserende antistoffer. Dette behandlingsprincip vil blive afprøvet hen over sommeren, fortæller professoren.

Annonce

»Det er for tidligt at sige, hvor disse forsøg vil foregå. Det kommer for eksempel an på, hvorhenne epidemien findes på det tidspunkt«.

Jeg håber, at vaccineudviklere læser med her

I Danmark arbejder man også på at tappe blod fra patienter, der har overstået en infektion med coronavirus, og så bruge den væske, som blodcellerne svømmer rundt i, til at behandle meget syge covid-19-patienter.

»Væsken, som vi kalder serum eller plasma, vil være rig på neutraliserende antistoffer, og håbet er, at indsprøjtning med denne væske vil kunne hjælpe den svært syge patient, indtil patientens eget immunforsvar kan komme på banen og bekæmpe sygdommen«, siger Jens Lundgren.

DOKUMENTATION: A human monoclonal antibody blocking SARS-CoV-2 infection

Læs mere:

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?