0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Direktør i Lægemiddelstyrelsen: Hvis jeg fik et tilbud om at få en godkendt vaccine, ville jeg tage den lige med det samme

Det er Lægemiddelstyrelsen med direktør Thomas Senderovitz i spidsen, der skal sikre, at de nyudviklede coronavacciner, som vi snart får skudt i armen, ikke har uacceptable bivirkninger. Kan man godt følge med i sådan et afsindigt udviklingstempo, og kan man være sikker på, at vaccinerne er sikre?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Når tusindvis af danskere ganske snart skal vaccineres mod den nye coronavirus, så er det Lægemiddelstyrelsen med direktør Thomas Senderovitz i spidsen, der skal sikre, at den eller de vacciner, der bliver taget i brug, er sikre, effektive og uden alvorlige bivirkninger.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den vaccineudvikling, vi er vidner til i forbindelse med coronapandemien, er historisk. 12 vaccinekandidater er i den absolut sidste testfase, og det på trods af at det kun er et år siden, at en ny coronavirus tog springet fra en flagermus til et menneske og skød den pandemi i gang, som hele verden lider under lige nu.

Håbet om, at vaccinerne virker, er blevet endnu større i de seneste to uger, hvor tre virksomheder har annonceret, at foreløbige resultater fra de sidste forsøg på raske forsøgspersoner tyder på, at deres vaccinekandidater kan beskytte 9 ud af 10 forsøgspersoner mod smitte, 1-3 uger efter at vaccinationen er blevet givet. Det drejer sig om to rna-vacciner fra henholdsvis Moderna og Pfizer/BioNTech og den russiske vaccine Sputnik V, som bruger en harmløs forkølelsesvirus som bærer et gen fra den nye coronavirus som vaccinationsprincip.

Det er stadig uvist, hvor lang tid virkningen vil holde for de tre vaccinekandidater, men de foreløbige resultater har tændt tre lys i efterårsmørket, og det har vakt håb om, at man allerede i første kvartal af 2021 så småt kan begynde at vaccinere de mest udsatte og mest sårbare danskere.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden