0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mikkel Flyverbom: Vi begraver fornuften i ord som disruption og algoritmer

Hvis vores beskrivelser af digitale forandringer er for enøjet kritiske, er der fare for, at vi afskærer os fra nye muligheder.

Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Store udfordringer tager lang tid at forstå og få styr på. Selv om internettet fylder 50 år i 2019, så er vi stadig langt fra at have et ordforråd til at beskrive de samfundsmæssige konsekvenser af udviklingen inden for digitale teknologier. Det er et problem, for hvis vi ikke ved, hvad vi taler om, så kan vi heller ikke håndtere de digitale forandringers mange muligheder og udfordringer.

For tiden kommer en række råd og kommissioner med bud på, hvad digitale forandringer er og kommer til at betyde, ligesom et væld af bøger prøver at sætte ord på teknologiens konsekvenser for vores liv og samfund.

Resultatet er en ordsuppe af begreber som disruption, algoritmer, filterbobler, overvågningskapitalisme, bots, misinformation, kunstig intelligens og andre måder at beskrive, hvad vi står over for. Alle prøver de at give et bud på, hvad problematikkerne er, og hvordan de kan løses. Men hver af disse sproglige diagnoser og behandlingsforslag bygger også på nogle uudtalte antagelser, og de har ofte et begrænset udsyn.

Disruption

Lad os tage et ord som disruption. Disruptionrådet tog for givet, at den teknologiske udvikling er en form for naturkraft, som vi må tilpasse os, og at mere digitalisering er vejen til vækstmuligheder og økonomiske eventyr, der kan »gøre alle til fremtidens vindere«, som rådet optimistisk formulerede det i sin endelige rapport.

Når den såkaldte Siri-Kommission, der er nedsat af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), og Ida Auken fra Radikale Venstre bruger et mere dystert ordforråd og taler om hemmelige bots og mørklagte algoritmer, der spreder falske nyheder og underminerer demokratiet, så er det også et ret begrænset udsnit af de digitale udfordringer, der kommer i fokus. Og når kommissionens afsluttende rapport beskriver løsningen som mere gennemsigtighed, så er det ud fra en forestilling om, at fordi vi kan se noget, så kan vi også forstå det, stole på det og kontrollere det. Men algoritmer og andre mekanismer i digitale miljøer er ikke noget, man blot kan trække op af en skuffe og lære at kende ved at få den frem i lyset.

På samme måde har beskrivelser af de samfundsmæssige konsekvenser af techgiganters datahøst og dominans som »overvågningskapitalisme« ikke fokus på de mange positive aspekter af digitale forandringer, såsom adgang til information og nye muligheder for forskning og sygdomsbekæmpelse.

Hvis vores beskrivelser af digitale forandringer er for enøjet kritiske, er der fare for, at vi afskærer os fra nye muligheder og glemmer, at teknologi altid har været en vigtig del af samfundsudviklingen.

Hvad gør vi så?

Hvilke begreber kan vi så tage udgangspunkt i, hvis det er mere grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem teknologi, mennesker og samfund, vi søger svar på?

Vil vi bruge teknologi til at automatisere vores arbejdsliv og samfund, så vi kan erstatte mennesker med maskiner, og på andre måder tilpasse os den teknologiske udvikling? Eller skal vi bruge teknologier til at informere os, så vi kan styrke vores evner og udvikle os som organisationer og samfund?

Det var Harvard-professor Shoshana Zuboff – hvis nye bog om overvågningskapitalisme har fanget manges opmærksomhed – der i sin første bog fra 1988 formulerede denne distinktion mellem teknologi som noget, der kan »automatisere«, og noget, der kan »informere« vores liv. Hun spurgte: Skal vi allesammen arbejde for smarte maskiner, eller vil vi have smarte mennesker, der bruger maskiner?

Vi mangler stadig at formulere vores eget sprog omkring den teknologiske udvikling. Den er blevet fremstillet som et tog, vi er nødt til at hoppe på, hvis vi ikke vil efterlades på perronen, mens resten af verden rejser videre ind i den digitale fremtid. Og teknologi-optimistiske røster har lovet os, at teknologisk og samfundsmæssig udvikling er én og samme ting – at digitalisering er løsningen på alle vores problemer.

Men i takt med at troen på Silicon Valleys teknologifokuserede opskrifter på fremtiden er faldet, og techgiganternes manglende ansvarlighed for skattebidrag, demokratiske processer og samfundsudvikling er blevet tydelig for de fleste, så bliver vi også ansporet til at stille nye spørgsmål og blive mere præcise i vores begreber.

Annonce

Tænk forfra!

Skal vi gentænke begreber som ’digital frontløber’, hvis mere digitalisering ikke nødvendigvis skaber bedre liv og samfund?

Skal vi udfordre begreber som »e-læring«, hvis flere iPads i skolerne forstyrrer børnenes læring?

Skal vi forholde os kritisk til et koncept som ’digital selvbetjening’, hvis ældre borgere er tvunget til at kontakte det offentlige via digitale systemer, selv om et møde eller en samtale med et menneske er det, de har mest brug for?

Og skal vi diskutere, hvor smarte såkaldte ’smarte løsninger’ egentlig er, når folk uden en smartphone ikke længere kan parkere i byen eller finde en køreplan ved busstoppestedet?

Som et af verdens rigeste samfund står det os frit for at vælge, hvad vi vil bruge digitale teknologier til, og hvad vi hellere vil gøre på andre måder. Men for at tage stilling til de valg må vi begynde med at udvikle bedre og mere gennemtænkte ordforråd, der kan sætte retning på vores diskussioner om den rolle, digitalisering skal spille – og ikke spille – i vores liv.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?