En ny fiskeart samt mindst 20 nye algearter kan være udbyttet af et forskerholds ekspedition til et af de mest artsrige områder i Det Caribiske Hav, skriver nyhedsbureauet AP. Forskerne udforskede et undersøisk bjerg, dækket af koraler, der ligger ud for den hollandske ø Saba. Flittige forskere Under den to uger lange ekspedition i lagunerevet dykkede forskerne ned på 30 meters dybde to gange dagligt for at indsamle prøver. Og de flittige forskere blev belønnet for deres indsats. Eksempelvis fandt de flere hidtil ukendte algearter med unikke stribede mønstre. Desuden resulterede deres anstrengelser i fundet af en hidtil ukendt fisk - en orangeplettet kutling. Nye arter hver dag »Vi fandt bogstaveligt talt nye arter hver dag. Det er virkelig bemærkelsesværdigt«, siger Michael Smith, der er seniorforsker ved Conservation International. »Der er ikke mange steder, hvor man stadig har mulighed for det i Det Caribiske Hav eller tæt på Nordamerika«, forklarer han til AP og kalder området for et epicenter for forskellige algearter i Caribien. Det vil dog tage omkring et år, før forskerne kan få bekræftet, om de virkelig har fundet nye arter. Det kræver nemlig større sammenlignende undersøgelser. Som at dykke i en regnskov Også en af andre deltagere var meget imponeret over udbyttet af ekspeditionen. Mark Littler, der er marine-botaniker og har studeret alger gennem 30 år, beskriver sine dykkerture som ture gennem 'mini regnskove'. Han fortæller til AP, at han svømmede igennem røde, grønne og brune alger, der til tider lignede bregner og kunne være flere meter høje. »Det er et utrolig vigtigt habitat«, understreger han. Håber på fredning Det særlige undersøiske miljø ligger dog på et noget udsat sted. Området bliver ofte passeret af supertankere, der bringer olie til øen St. Eustatius, der hører under De Nederlandske Antiller. De Nederlandske Antillers myndigheder vil derfor fremlægge de nye fund for den internationale maritime organisation, så området kan blive fredet. Det var Conservation International, der sammen med det hollandske trafikministerium og Royal Caribbean's Ocean Fund stod bag forskningsekspeditionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























