Egentlig var planen, at EU’s 30 Galileo-satellitter skulle svæve adskillige hundrede kilometer over jordkloden allerede i 2008.
Men unionens gps-system har vist sig at være en besværlig sag. For projektet, der er blevet betegnet som en genopfindelse af det amerikanske gps-system, har haft en alt andet end let opstart. Først var det pengemangel, derefter investorflugt og siden uenighed mellem EU’s stormagter, som skabte årelange forsinkelser. Hvilket er grunden til, at deadline for satellitprojektet nu er blevet rykket til 2013. På trods af, at projektet har været på vej siden 2002. Overskud bliver slugt af verdensrummet Sent fredag aften blev EU’s finansministre langt om længe enige om, at de 2,4 milliarder euro, som projektet indtil nu har manglet for at kunne lette og komme ud i verdensrummet, primært skal tages fra unionens landbrugsbudget. Fordi alle EU’s landbrugsmidler ikke blev brugt i 2007. Med den beslutning vinker danskerne farvel til 360 millioner kroner, som kunne være røget tilbage i statskassen. Fordi medlemslandene normalt får de ikke-brugte landbrugspenge tilbage fra EU. Forskning lider under satellitprojekt Men selv om unionslandene er nået frem til en løsning på det finansielle plan, er Galileo-regnskabet stadig langt fra enkelt. Ud over milliarderne, som hives ud af landbrugsbudgettet, ryger der også 2,2 milliarder kroner fra EU’s forskningsbudget. Det er blandt andet Danmark ikke vild med. Men for at kunne få aftalen i hus, har alle parter accepteret det. På trods af den langvarige krise Galileo-projektet har været igennem, forudser EU-kommissionen, at private investorer vil komme væltende mod det, når det først er kommet i gang. Og med det at unionen vil kunne tjene store summer på den europæiske gps. Fordi der både ligger adskillige job og indtjeningskroner i projektet. Flere slagsmål venter forude Hvad der derimod endnu ikke er løst, er de mere tekniske spørgsmål. Eksempelvis hvem der skal bygge hvad, og hvordan det hele skal organiseres. I den forbindelse forventer blandt andet Tyskland, at de tyske producenter, der kan bidrage til projektet, kommet til at løbe med en del af Galileo-ordrerne. Det samme forventer en stor del af de andre dominerende medlemslande. Fordi alle vil have deres del af den økonomiske gevinst ved at bygge satellitterne. Derfor er der langt fra lukket for slagsmålene. EU vil selv kunne slukke for strømmen Oprindeligt var Danmark, Storbritannien, Tyskland og Holland imod rumprojektet. Men med pres fra Frankrig og andre medlemslande overgav de sig til ideen. I dag bruger EU’s borgere det amerikanske gps-system, som Pentagon styrer. Med Galileo vil systemet ifølge EU blive mere stabilt, og dermed vil sikkerheden for trafik på jord, vand og i luften også blive øget. I alt kommer projektet til at koste 27 milliarder kroner.
