Først forsvandt projektets private investorer - og med dem pengene - så blev EU’s stormagter uenige om hvordan det hele skulle finansieres.
Bagefter blev de uenige om organiseringen af det storstilede gps-projekt Galileo. For hvert problem, der er blevet løst, er et nyt dukket op i kampen om at udvikle EU’s konkurrent til det amerikanske gps-system, som mange bilister i Europa navigerer efter. Men fredag lykkedes det langt om længe unionens 27 transportministre at enes om organiseringen af projektet. Efter knap halvandet døgns forhandlinger. Spanien satte hælene i »Fra Danmarks side kan vi kun være tilfredse med det, vi har opnået. Det her er et godt projekt, som nok skal komme til at give god mening for dem, der er med i det«, sagde transportminister Carina Christensen efter fredagens del af forhandlingerne. Spanien var landet, der egenhændigt stod for at trække ministermødet i langdrag. Fordi spanierne vil have et kontrolcenter placeret i Madrid. Det nægtede de øvrige lande at gå med til. »Af grunde, som jeg finder umulige at forstå, ville Spanien ikke følge den generelle aftale«, konstaterede EU’s transportkommissær Jacques Barrot efter torsdagens møde, som først sluttede klokken 23.30. Center reddede projektet Balladen endte fredag med et kompromis: Madrid et såkaldt ’safety of life’, som skal sikre, at Spanien får væsentlig indflydelse på Galileo-projektet. Blandt andet fordi det med tiden forventes at blive opgraderet til et decideret satellitkontrolcenter. EU-kommissionen får det overordnede ansvar for projektet imens ESA, det europæiske rumagentur, skal stå for den daglige drift. Fordele at hente fra Galileo Oprindeligt var Danmark, Storbritannien, Tyskland og Holland imod rumprojektet. Men med pres fra Frankrig og andre medlemslande overgav de sig til ideen. Ifølge transportministeren vil Danmark kunne hente en hel del fordele ud af Galileo. »Vi får del i den knowhow, der er i projektet, som vil blive en stor gevinst både forsknings og udviklingsmæssigt«, påpeger Carina Christensen. Fem år efter... I dag bruger EU’s borgere det amerikanske gps-system, som Pentagon styrer. Med Galileos 30 satellitter vil det europæiske gps-system ifølge EU blive mere stabilt, og dermed vil sikkerheden for trafik på jord, vand og i luften også blive øget. I alt kommer projektet til mindst at koste 27 milliarder kroner, og har på nuværende tidspunkt været i gang i fem år. De 30 satellitter skulle have været i kredsløb i 2008, men på grund af de mange problemer projektet har været fanget i, er det nu udsat til 2013. Om samtlige slagsmål nu er taget i forbindelse med projektet, er ikke til at sige. Men Carina Christensen forventer, at det ikke bliver forsinket yderligere.
