Når først nerveceller i rygmarven eller hjernen er døde, kan de ikke erstattes.
Konsekvensen er blandt andet lammelser, nedsat følesans, inkontinens og demens. Derfor vil enhver terapi, der kan mindske andelen af nerver, der går til grunde, være skelsættende for behandlingen af patienter med bl.a. rygmarvsskader, slagtilfælde, dissemineret sklerose, Alzheimers demens og Parkinsons sygdom.




























