Nettet skal i vandet og de tre forskere skal jagte fisk, som ingen rigtig har undersøgt før. De vil forsøge at fange fisk, som lever under ekstreme forhold, som eksempelvis de lave kuldegrader i de arktiske farvande, dybhavsfisk som lever under oceanets høje tryk, eller tropiske fisk i Stillehavets varme områder. »Det er en god chance for os. Det er fisk, man ikke bare lige sådan kan gå hen og købe i en fiskeforretning«, siger Niels Lorenzen, der er forsker ved Danmarks Fødevareforskning og projektleder for fiske-forskergruppen. Når fiskene bliver halet ind på Galathea-skibets dæk, vil forskerne straks dissekere dem, mens de stadig er helt friske, og de vil tage organer som nyre og milt ud, som er hjørnesten i fiskenes immunforsvar, og som forskerne gerne vil vide noget mere om. Organerne skal konserveres og puttes i en fryser, så de senere kan tøs op igen og undersøges nærmere hjemme i laboratoriet i Danmark. »Det er en helt unik mulighed for at udvide vores kendskab til immunforsvarets grundlæggende elementer«, siger Niels Lorenzen, der er forsker i fiskesygdomme, sygdomsforebyggelse og vacciner. Som et orkester Fiskene er interessante, fordi de udviklingsmæssigt er de mest primitive dyr med immunforsvar, som ligner pattedyrs og menneskers. Fisk bliver angrebet af forskellige bakterier, virus og snyltere, som dyrenes immunforsvar er i stand til at bekæmpe. »Og det er dét, vi interesserer os for. Immunsystemet har et enormt potentiale, som vi ikke kender til bunds«, fortæller Niels Lorenzen. Immunsystemet er som et orkester, sammenligner han. Med en række unikke instrumenter, som spiller sammen, udgør immunsystemet et effektivt og sofistikeret forsvar mod smitsomme sygdomme. Immunsystemet hos både fisk og mennesker består af en specifik og en uspecifik del, og det er blandt andet samspillet mellem de to komponenter, som forskerne gerne vil belyse. »De uspecifikke komponenter er hurtigt på banen, når man bliver angrebet af en bakterie eller en virus«, forklarer han. De udgør det første forsvar mod den fremmede infektion, og de rammer bredt lige som spredehagl. Mens det sker, bliver kroppens tunge skyts - den specifikke del af immunforsvaret - som for eksempel produktion af antistoffer, kørt i stilling, . »Det tager lidt længere tid at få aktiveret det specifikke forsvar, men det er mere effektivt, når først det er i gang«. Forsvar med hukommelse Den specifikke del af immunforsvaret aflæser den angribende virus eller bakterie og kan sætte et målrettet modangreb ind. Den specifikke del indeholder også et hukommelseselement, som betyder, at i det øjeblik et menneske har gennemgået en bestemt infektion, så er man "vaccineret" mod efterfølgende infektioner fra den samme virus eller bakterie. Hukommelsesfunktionen er baggrunden for, at læger kan vaccinere mod sygdomme. Gennem vaccination tilføres kroppen en smule af en svækket eller dræbt virus, som aktiverer immunforsvaret, dog uden at fremkalde sygdom. Den specifikke del af immunforsvaret "husker" nu den smitsomme virus i sin hukommelseskomponent, så kroppen er klar til at reagere hurtigt og effektivt, hvis den skulle blive udsat for en infektion af den pågældende virus. Sort boks af viden Samarbejdet mellem den specifikke og den uspecifikke del af immunforsvaret ser ud til at have stor betydning for immunforsvarets effektivitet. Men endnu mangler forskerne grundlæggende information for at kunne forstå mekanismerne fuldt ud. »I den sammenhæng svømmer fisk rundt med en sort boks af viden«, siger Niels Lorenzen med en henvisning til de sorte bokse i flyvemaskiner, som nøje registrerer flyvningen. Denne viden kan fortælle forskerne, hvordan den specifikke og uspecifikke del af immunsystemet har udviklet sig, og navnlig hvordan de samarbejder. »Vores mål er at bidrage med nogle sten til den grundlæggende viden om, hvordan immunsystemet er bygget op. Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvordan immunsystemets orkester er stillet op, og hvordan man får det til at spille målrettet og effektivt, så kan vi blive bedre til at lave sygdomsforebyggende vacciner til dyr og mennesker«. Mange hjørner af immunforsvaret forstår videnskaben endnu ikke, men hos fisk er det nemmere at analysere immunsystemets hovedkomponenter, fordi det ikke er så komplekst og indviklet som hos mennesker. Fisk har størst succes Det specielle ved fisk er desuden, at det er den mest succesrige gruppe af hvirveldyr. Der er mange forskellige arter, som har tilpasset sig en række forskellige levevilkår lige fra arktiske egne til tropiske forhold, og det gør det interessant at se på, hvordan immunsystemet har fulgt med i disse tilpasninger. Forskningsmæssigt har man hidtil fokuseret på de fiskearter, som har interesse i forbindelse med dambrugsproduktion eller akvakultur, og det vil sige fødevareproduktion i ferskvand eller saltvand. »Men nu vil vi gerne vide noget mere grundlæggende om, hvordan immunsystemet har udviklet og tilpasset sig med fiskene under forskellige levevilkår. Vi vil prøve at fange fiskearter af mere eksotisk art, hvor man ikke har karakteriseret immunforsvaret i detaljer tidligere«. Niels Lorenzen forsker til dagligt i fiskesygdomme og forebyggelsen af dem hos Danmarks Fødevareforskning. »Vi prøver blandt andet at udvikle vaccine mod en alvorlig sygdom hos regnbueørred«. Det drejer sig om en virussygdom, kendt som Egtvedsyge, som formodentlig stammer fra sild og brisling, der tidligere blev anvendt som fiskefoder i rå tilstand. Førhen fandtes sygdommen på 90 procent af dambrugene, men er nu nede på at ramme et sted mellem 5 og 10 procent hvert år. »Det er en af vores hovedaktiviteter, men Danmarks Fødevareforskning skal ikke kun udvikle vacciner, som kan hjælpe her og nu, vi forsker også i grundlagsskabende emner med et bredere perspektiv, og nu vil vi gerne vide mere om immunforsvarets nøglekomponenter«, siger Niels Lorenzen, der som gammel lystfisker ser frem til turen med Galathea-skibet. Foruden Danmarks Fødevareforskning er det også planen at forskere fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Syddansk Universitet skal deltage i projektet.