Behandleren Maria slår blidt med en rød ædelsten på vandbægeret. Saltvandet i bægeret er til at tage rygetrangen, fortæller hun. Og ædelstenen fordeler svingningerne. I håbet om at kvitte smøgerne har cirka 3.000 danskere fået udleveret et lignende bæger med saltvand i løbet af 2006. Til en stykpris på små 1.000 kroner. Tricket med vandet skulle være, at det har været udsat for elektroniskmagnetiske svingninger, som vil få hjernen til at glemme rygetrangen. Ifølge behandlerne kan bioresonans helbrede diverse lidelser og dårlige vaner ved at ændre på frekvenser i kroppen. I dette tilfælde har Politikens udsendtes hjerne fået en dosis svingninger. »Når du drypper vandet på din tunge, minder du kroppen om de frekvenser, du har modtaget i behandlingen«, siger Maria. Hun forklarer, at der er forstyrrende svingninger i metalskeer og andet køkkentøj, så man skal huske at dryppe direkte på tungen. »Det svarer til, at jeg laver en rygestopbehandling, hvor jeg stikker en gulerod i øret og påstår, det virker«, siger Charlotta Pissinger, der er læge og formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning. »Når der ikke er lavet undersøgelser, der viser, at bioresonansbehandling virker, og man heller ikke er interesseret i at lave sådanne undersøgelser – så kan jeg kun kalde det fup«, siger Pissinger, der også er ansat på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Skatte- og licensbetalt rygestop I indkørslen til Bioresonansklinikken ligger en del skod. At dømme fra deres længde er de blevet røget grundigt. Indenfor i klinikken er der lige så hvidt som hos praktiserende læger, og den skærende neutrale lugt af sundhedsvæsen går igen. Behandleren Maria tager smilende imod. En blå krave og to blå striber er det eneste, der afslører, at hendes hvide kittel ikke stammer fra det autoriserede sundhedsvæsen. Ved siden af diverse ugemagasiner i venteværelset ligger to laminerede artikler om bioresonans fra henholdsvis Hendes Verden og Femina. Femina-journalisten blev ikke røgfri, men det skyldes hendes egen mangel på viljestyrke og ikke bioresonans, skriver hun – måske en af de artikler, der har skaffet kunder i butikken. Den bedste markedsføring er ofte gode anekdoter, som bliver fortalt af venner, familier eller medier. Anekdoter har en bedre effekt end videnskabelige resultater, der viser, at behandlingen ikke virker. Og det er også gode anekdoter, der har fået DR og flere kommuner til at sende ansatte til behandlingen. »En af vores tillidsmænd havde læst en artikel om bioresonans. Det lød spændende, så vi besluttede os for at prøve det«, fortæller Birthe Bachmann fra personaleafdelingen i Ballerup Kommune, der har brugt cirka 30.000 kroner på behandlingen. Historien er næsten den samme i DR, Silkeborg, Haslev og Hørsholm Kommuner. Ingen af dem har forhørt sig hos videnskaben før behandlingen, men tilsammen har de alligevel brugt cirka 220.000 kroner på bioresonans-rygestop. Det er sket, selv om kommunerne er juridisk forpligtet til at undersøge, hvad de bruger penge på. Nikotinfri lyde Behandleren Maria monterer en slags krave på Politikens udsendte. Den snurrer sagte af de nikotinfri frekvenser, der bliver sendt ud fra computeren. Svingningerne ser komplicerede ud. Computerskærmen viser frekvenserne i et mønster af pangfarver, der langsomt bliver ædt op af en ond firkant. Firkanten spiser mønstret i takt med en stadig stigende tone, der minder om musikintroen til ’Rumrejsen år 2001’. Selve computeren er udstyret med futuristisk isenkram. Fem-seks grønne lamper blinker om kap med mønsteret på skærmen, og to displays viser konstant nye tal med masser af decimaler. Ved hjælp af et andet svingningsapparat, der ligeledes er koblet til den blinkende maskine, masserer Maria solar plexus godt og grundigt. Det hele bliver akkompagneret af en gennemtrængende bip-lyd med ti sekunders interval, der lyder som en døende Pacman på en arkademaskine i slutfirserne. »Jeg ved egentlig ikke, hvorfor lydene er der. Men firmaet, der laver maskinerne, har bedt om, at de ikke bliver slået fra. Det kan være, fordi de også giver nogle svingninger, og det så fungerer bedre som en helhed«, forklarer Maria beroligende. Videnskabelig information om rygestopmetoder er der nok af. Ringer man til Sundhedsstyrelsens eksperter eller den nationale STOPlinien, bliver man frarådet at bruge penge på alternative rygestopbehandlinger. På hjemmesiderne for Sundhedsstyrelsen og Institut for Sundhedsvæsen (DSI) kan man finde flere rapporter og vejledninger. De fortæller både, at alternative rygestopterapier ingen virkninger har, og at man bør sikre sig effekten af de metoder, man bruger penge på. Der findes sågar et dansk forskningsprojekt, der hedder Rygestopbasen. Her kan alle klinikker eller firmaer, der beskæftiger sig med rygestop, gratis få forskere til at vurdere resultaterne. Hvert halve år udsender de en rapport om, hvilke rygestopmetoder der har vist sig mest effektive i Danmark, men der er meget få alternative behandlere, der vil have deres resultater vurderet. »Vi forstår det ikke. Det her er deres chance for at bevise, at det, de påstår, er sandt«, fortæller Mette Rasmussen fra Rygestopbasen.
Mener resultater taler for sig selv
Beata Andreassen, der har to bioresonansklinikker, hvor Politikens udsendte og størstedelen af de 3.000 danskere bliver behandlet, mener ikke, at hun har brug for videnskabelig blåstempling. »Jeg har alle de mennesker, jeg har behandlet de sidste seks år, og der bliver ved med at komme flere, selv om jeg ikke reklamerer. Men måske vil jeg melde mig til Rygestopbasen, hvis jeg får tid til det«, siger hun. Beata Andreassen fortæller, at otte ud af ti bliver røgfrie, og henviser til producenten af udstyrets hjemmeside, www.ondamed.de, for udenlandske lægers anbefaling af behandlingen. På Beata Andreassens klinik har behandleren sørget for en helgardering mod abstinenser og forsikret, at alt nikotinens uvæsen er på vej ud af kroppen. Behandleren Maria begynder på sidste fase af bioresonansbehandlingen. Finalen foregår i en anden stol med et skelet i miniatureudgave tronende ovenover. Mere vand og flere slag fra ædelstenen. Et 20 centimeter langt plexiglasrør bliver rettet imod min maveregion. De sidste svingninger skal krone værket. Denne gang kommer de fra små vandampuller i en krystalglasplade. Maria sætter et æggeur til 10 minutter og forlader rummet. Tilbage sidder jeg i selskab med et dværgskelet og bliver strålet igennem af usynlige kræfter til den tikkende lyd af et æggeur. Uret ringer. En time efter de første svingninger forlader Politikens udsendte klinikken 975 kroner fattigere – men en ampul med svingningsvand rigere. Og døgnet efter sidder smøgen igen i kæften, hvor den plejer.
