Fortsat dansk deltagelse i det internationale havforskningssamarbejde, IODP, kan blive afgørende for, om folkene bag det store geofysiske Galathea-projekt i havet syd for Australien får mulighed for at følge op på deres projekt. En opfølgning med meget dybe boringer i havbunden kan især få betydning for klimaforskningen, forklarer geologiprofessor Finn Surlyk fra Københavns Universitet, der er en af de ledende kræfter i karbonatbankeprojektet. »Det vil kunne sætte os i stand til at se lange tidsserier i stil med iskerneboringerne i Grønland. Vi kan få et ekstremt præcist billede af havstrømmene, dengang bankerne blev dannet. Hvis vi kæder det sammen med, hvordan bankerne er vokset, kan vi opbygge en model, der kan fortælle, hvordan klima og havstrømme vil udvikle sig«, siger Finn Surlyk. Det centrale er at få et billede af udviklingen over tid, og det er det, dybe boringer - på op til en kilometer ned i havbunden - kan skaffe. I de seismiske undersøgelser, der nu er foretaget fra 'Vædderen', kan forskerne bag projektet se, at bankerne har meget forskellige vækstmønstre. Samt at der også er banker langt nede i sedimentet. I det materiale, man kan få med op fra dybe boringer, vil man kunne finde indikatorer for ændringer i blandt andet havvandets temperatur og saltindhold. Bankerne er til dels skabt af havstrømme, og deres vækstmønster viser, hvordan havstrømmene har været, da de blev dannet. Da det er sket indenfor de seneste par millioner år - en periode, hvor man kender klimaet - kan man ved at sammenholde disse faktorer nå frem til nævnte tidsserier. »Tidsdimensionen er meget vigtig«, understreger Finn Surlyk. Samarbejde nødvendigt Men det er ikke så ligetil at få organiseret dybe boringer i havbunden syd for Australien. Det er, med Finn Surlyks ord, »sindssvagt dyrt«, så det drejer sig om at finde et andet projekt, man kan koble sig på. Her kommer det internationale havforskningssamarbejde IODP (se boks) ind i billedet. Forskningsrådet for natur og univers, FNU, overvejer for øjeblikket, om Danmark fortsat skal deltage i samarbejdet, eller spare det årlige bidrag til IODP, der netop er blevet hævet betydeligt. »Mange studerende har hentet uvurderlig praktisk erfaring ved at være med på togter med IODP, og der er kommet en del specialeopgaver ud af det, så det har undervisningsmæssig betydning. Men så mange maringeologer er der heller ikke i Danmark, og det er klart, at forskningsrådet overvejer, om vi får nok ud af pengene. På den anden side er absurd, hvis et land omgivet af vand ikke er med i den type internationalt samarbejde«, mener Finn Surlyk. Han påpeger, at IODP også er interessant for mikrobiologerne. Den dybe biosfære - det liv i form af f.eks. bakterier, der trives under ekstreme forhold langt nede i havbunden - indgår i programmet, og det er et område, hvor Danmark er langt fremme. Hård udvælgelse IODP, der har hovedkvarter i Japan, bygger oven på to tidligere organisationer, som tilsammen rækker over 30 år tilbage. Tanken bag samarbejdet er at øge vores viden om havbunden, herunder det, som den kan fortælle os om fortiden. Forskere i forskellige lande kan foreslå togter - IODP råder for øjeblikket over et splinternyt japansk skib, bygget til formålet - eller projekter, der kan knyttes til togter. Ansøgningerne er igennem en hård udvælgelsesproces, som Finn Surlyk kender indefra, fordi han i tre år var medlem af et af de videnskabelige udvalg, som vurderer projekterne. Forskerne bag karbonatbankeprojektet ved, at bl.a. canadiske forskere med et andet interessefelt arbejder på at få etableret et togt under IODP's paraply med boringer i netop den del af Great Australian Bight, som Galatheas karbonatbankeprojekt er foregået i. Det vil være lettere at koble sig på, hvis Danmark fortsætter som medlem af IODP. Finn Surlyk sammenfatter: »Jeg forstår godt, hvis FNU siger nej. Men det ville være dejligt, hvis de sagde ja«.