Jørn Smedsgaards bakterie ser endog meget lovende ud, som den ligger der som en rød plet i sin klare ring i petriskålen ved siden af selve bakterien, der har givet navn til hele forskningsprojektet: Roseobactor-projektet. Roseobactor-bakterien er en bakterie man fandt på at bruge i Portugal i et pigvar-opdræt. De små pigvar-larver bliver let syge men netop Roceobactor-bakterien viste sig at slå livsfarlige bakterier ihjel uden at skade de små pigvar. Roseobactor-projektet går ud på at gennemtrævle oceanerne for at finde flere bakterier med samme egenskaber. Og for godt to uger siden var der igen bid, da Jørn Smedsgaard fangede en vandloppe, vaskede og tørrede den og derefter rystede den så grundigt at omtrent 1000 bakterier faldt af den og ud i det sterile vand, som han rystede den i. Ved at dyrke den på en boulion kunne han se at den holder andre bakterier fra sig den danner en klar ring omkring sig. Læs: Vandloppe død efter bad og Vandloppe død efter bad #2 Og nu er Jørns kollega professor Lone Gram fra Danmarks Fiskeriundersøgelser påmønstret Vædderen. Hun er som hovedansvarlig for projektet også begejstret for, hvad hun ser. »Det er helt klart en af dem, vi må have hjem og undersøge nærmere«, siger hun. De skal undersøge præcis, hvilke stoffer i bakterien, der er antibakteriel, blandt andet for at få vished om stoffet blandt andet er giftigt. »Nu har vi fundet bakterien på en vandloppe, så sandsynligheden er måske ikke så stor for at den er giftig over for fisk«, siger hun. På hele Galatea-ekspeditionen indsamler Lone Gram og Jørn Smedsgaard og deres kollegaer fra DFU og DTU bakterier ind. Indtil videre har de fundet over 300 lovende kandidater som den på vandloppen. Faktisk findes de fleste på overfladen af et eller andet. De er fundet på fisk og skildpadder i søfilteret til vandrøret, der leder vand fra havet ind til skibet osv. »De er ikke så glade for at svømme rundt«, siger Jørn. Bakterier til tandpasta
Hvis forskerne er heldige, kan bakterierne bruges til en lang række formål, hvor man har en interesse i at bekæmpe andre bakterier.

»Tandbørstning er et eksempel, hvor vi ønsker at rense munden for bakterier«, siger Lone Gram og nævner fødevarekonservering, skibsmaling og måske også kræftbehandling som mulige anvendelsesmuligheder for bakterierne.

Men det er for tidligt at sige noget mere præcist om endnu. I første omgang og netop nu er det den klare ring, der er interessant. Den fortæller, at bakterien er i krig mod andre bakterier.

Hvor lever de?
Ud over muligheden for at anvende bakterien, undersøger forskerne også, hvilke bakterier de finder i hvilke vandmasser.

»Måske er det sådan, at bakterier danner en bestemt kemi i nogle vandmasser for at overleve og en anden kemi i andre vandmasser», siger Jørn Smedsgaard.

Denne viden er ikke bare interessant ud fra et biologisk synspunkt. Den kan måske fortælle andre forskere hvor de skal lede næste gang de ønsker en bakterie med en bestemt egenskab.

Det er jo ikke alle, der kan tillade sig den luksus at sejle hele Jorden rundt for at samle bakterier.