Vædderen i stærk strøm

'Vædderen' har sejlet gennem et stært strømsystem, på vej mod Australien. De røde pletter er varmt vand, der går sydpå, de blå er koldt vand fra Sydhavet, der går mod nord Foto: Satellite Eye, DTU, Risøe
'Vædderen' har sejlet gennem et stært strømsystem, på vej mod Australien. De røde pletter er varmt vand, der går sydpå, de blå er koldt vand fra Sydhavet, der går mod nord Foto: Satellite Eye, DTU, Risøe
Lyt til artiklen

Den ene dag skinner solen, men der er koldt på dækket. Den næste dag kan være overskyet men lun. Hele tiden skifter temperaturen på turen over det Indiske Ocean. Og det skydes vandet. Forskerne, der tager deres prøver direkte fra havet, oplever, at en vandprøve den ene dag er 13-14 grader varm, den næste kan være oppe på 18 grader. Andy Visser, der er ombord på Vædderen, forsker til daglig på Danmarks Fiskeriundersøgelser i, hvilken påvirkning havets energi har på biomassen. Han forklarer, at de pludselige ændringer skyldes, at Vædderen er sejlet så langt sydpå, at den har ramt et stort strømbælte, der går hele vejen rundt om Jorden og således indkapsler Sydhavet rundt om Antarktis. »Det er verdens kraftigste strømsystem, kraftigere end Golfstrømmen«, siger han. Strømmen har endnu intet navn, hvilket ifølge Andy Visser nok skyldes, at den løber i et område, hvor den ikke har direkte indflydelse på mennesker. Man skal forestille sig, at strømmen ikke er en lige bevægelse, men nærmere snor sig rundt om kloden som mange S er sat efter hinanden, eller snarere som en række kæmpestore søjler i vandet, der snor rundt om sig selv og ligger på en perlerække. Især på strækningen syd for Afrika og til midt i det Indiske Ocean, netop hvor vi sejler nu, er der en stor udveksling mellem varme vandsøjler, der transporterer vand fra nord mod syd og kolde ditto fra syd. På satellitkortet ses de varme strømsøjler som råde pletter og de kolde som blå. Vædderens rute er den stiplede streg. Dyr fra nord og syd Hver malstrøm kan indeholde sin egen fauna over længere tid indtil vandmassen opløses og blandes med det øvrige vand. Og det er derfor, at prøverne, som forskerne hiver op af vandet, på Galathea-ekspeditionens ruter over det Indiske Ocean kan være forskellige fra gang til gang. »Den ene prøve kan indeholde dyr fra polarhavet mod syd, mens en anden dyr fra tropisk vand«, siger han. Dette er kommet lidt bag på Andy Visser, der ikke havde regnet med at Vædderen ville sejle så langt sydover at vi ramte dette strømsystem. Da Vædderen var på sit sydligste sejlede den på breddegrad 39,5 og nu er den på breddegrad 38. Dette er den lige vej over til Australien men ses som en blød bue sydover på et almindeligt landkort. Et stykke tid endnu sejler Vædderen gennem relativt koldt vand, men vi er på vej ud af strømbæltet og forude venter det varme tropiske klima.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her