Sandsynligvis for første gang vaskes en vandloppe helt ren ombord på Galathea. Jørn Smedsgaard, der leder efter helt specielle bakterier i verdenshavene, forsøger nu at finde dem på verdens mest almindelige dyr. Og det er en vandloppe. »De er så enormt mange og udgør derfor en kæmpe overflade i havet», siger han og får vandloppeeksperten Eva Friis Møller til at fiske tre styk frem fra en spand vand fra midt i det Indiske Ocean. Det var faktisk hendes ide at søge efter bakterierne på vandlopperne i første omgang. Først skal de fanges, siden afføre og skylles, og ja, så bliver de tørret. Det sidste er ikke en vandloppes kop te, så de dør. De tørrede lopper bliver derefter lagt i sterilt havvand og rystet så voldsomt, at enkelte bakterier forhåbentligt rystes af i vandet. Dette vand hældes på bakker og tilsættes en bestemt bouillon, så bakterierne har lidt at spise. Her formerer de sig. Antibiotika Det, Jørn Smedsgaard leder efter, er bakterier, der hæmmer væksten af andre bakterier ved at lave stoffer der virker som penicillin og andre antibiotika gør det. Man kan se om der er tale om sådan en, hvis der efter et par dage rundt om bakterierne i bakken dannes en helt blank cirkel. Hertil og ikke længere. Denne type af bakterier har stor interesse, fordi antibiotika er et vigtigt værn mod bakterielle sygdomme. Både hos fisk men også hos mennesker, hvor antallet af bakterier, der er resistente over for eksisterende antibiotika er et stigende problem. Sidste bakterie lige Cape Town Hidtil har han og hans kollegaer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser systematisk analyseret vand fra overfladen til mellem 50 og 100 meter hele vejen fra Danmark til nu. Og det fortsætter de med på hele Galatheaekspeditionen. Faktisk har de haft mest hæld ved at søge på overflader af dyr som skildpadder, muslinger og fisk. Endnu er ingen af de eftertragtede bakterier dukket op i det Indiske Ocean. Den seneste bakteriehæmmende bakterie, Jørgen Smedsgaard fandt, dukkede op i en vandprøve lige før Cape Town i Sydafrika. »Det skyldes nok, at dette vand er et ret næringsfattigt område generelt. Vi er langt fra land og ude i kolde strømme«, siger han. Dråber fra vandloppevandet er nu dryppet over på den lille bakke med bouillonen, hvor de bakterier, der måtte være, skal vokse ved 20 graders varme de næste fire til fem dage. Skulle der være bakterier til stede vil de vise sig som pletter med klare, gennemsigtige ringe omkring sig. Dette er dog ikke nok til at fortælle om der er tale om bakterier, der kan bruges til et praktisk formål eller ej. Men det er et sted at begynde. »Der er lang vej endnu, men det kan være spændende at se, om der sidder bakterier på vandloppen, der måske ser ud til at gavne den mod angreb«, siger Jørn Smedsgaard. Et foreløbigt svar har vi om en lille uges tid her fra Galathea.