Et langt kabel på 5000 meter driller Vædderens forskere. Siden Accra i Ghana har det stået og strittet lidt på et skib, hvor alt andet ellers kan prale med orden. Kablet, der burde ligge pakket vikling mod vikling, oprullet på en stor jernspole, har indtil i dag ligget og rodet som på et gammelt fiskehjul. Udstyret er leveret af firmaet McCartney, som var forbi i Cape Town for at tilse balladen. Der sagde de god for, at problemet kunne løses ved at rulle det ud og ind igen, når vi kom ud på tilstrækkelig dybt vand. Og her ligger vi så og bruger dyr forskningstid på at få kablet ordnet. Kablet er den eneste mulighed for, at analysere dybhavet her i området. Alternativet er det fungerende kabel, der kan gå til 500 meters dybde. Galathea-traditionen »Vi vil jo godt have en snert af dybhavet, da det næsten knytter sig til Galathea-traditionen. Men det er også reelt. Nogle af de fisk, vi kigger på lever på bunden om dagen og kommer op mod overfladen for at æde sig fede om natten. Derfor skal vi dybt for helt at kunne forstå udvekslingen af organismer mellem top og bund netop her«, siger forskningsleder Torkel Gissel Nielsen. Hvis det er svært at forstå, hvad der præcist er galt med kablet, skal man forestille sig en pilkestang med hjul. Ofte har sådan en en anordning, der fører linen frem og tilbage på spolen, så den fordeles jævnt. Sådan en har kabelrullen og det er netop den linefører, der ikke arbejder præcist med jernkablet. Inde i kablet ligger lysledere og kobbertråd, der kommunikerer måleresultaterne fra havet. Begge dele risikerer at blive knust, hvis ikke kablet lægger sig helt præcist. Søndagsslid Fiskemesteren Jørgen Friis-Christensen står og opererer lineføreren manuelt, hvor en sensor på begge sider af spolen burde gøre arbejdet. Det er tidskrævende arbejde. Han har været i gang i otte timer og Torkel Gissel Nielsen vurderer, at der er to timer igen. Vædderens kaptajnen, den næstkommanderende samt en masse af Vædderens teknisk kyndige mandskab knokler hele søndagen for at løse problemet, mens solen bager ned. »Det er pisse ærgerligt. Både for os forskere og for skibets mandskab. Det er ikke deres skyld at vi nu skal bruge så meget tid på dette. McCartneys folk sagde, at det var ok, og det lader til ikke at være tilfældet«, siger Torkel Gissel Nielsen. Han vil prøve at tage en måling med kablet senere på ruten. Måske virker det, måske skal det trækkes op manuelt som i dag. »Hvis det sidste er tilfældetikke kommer til at fungere, så vil jeg bede leverandøren løse det, når vi kommer til Broome. Det skal ikke gå ud over resten af ekspeditionen«, siger forskningslederen. Det meste på 500 meter Torkel Gissel Nielsen er dog ikke slået ud over udsigten til at målingerne af dybhavet i det Indiske Ocean måske skal opgives. »Langt den største del af vores arbejde ligger i de øverste 500 meter. Så vi har masser at arbejde med. Men vi vil gerne have et par prøver fra dybet så vi kan få indsigt i sammensætningen af oceanets dybere vandmasser«, siger han. Mere ærgerlig er han over den tid det stjæler. Mens kablet har været ude, har det ikke været muligt at foretage andre vandprøver. Skibet tillader kun ét kabel i af gangen i frygt for, at to kabler snor sig ind i hinanden dybt nede i vandet.