Første dag på togtben syv er gået med at pakke ud og gøre klar. Ud over 30 nye forskere har Vædderen modtaget to kubikmeter udstyr. Kasser med mikroskoper, en 150 kilo tung HPLC er, der bruges til at måle og identificere alger med, kasser og atter kasser med ting og sager. Skruemaskinen arbejder på overtid for at løsne lågene. Mange hænder løfter ting rund på dækket. »Jeg føler det som var jeg en væddeløbshest. Det er skønt at komme af sted og i gang«, siger den nye forskningsleder Torkel Gissel Nielsen og stråler af energi her på togtets første dag. Til daglig er han forskningsprofessor på Afdeling for Havmiljø på Danmarks Miljøundersøgelser. Søsyge Vi har sejlet en nat og en formiddag og de, der ikke pakker ud ligger og forsøger at komme overens med bølgerne. Ikke så få lider af søsyge, og det har da også været en hård begyndelse med hård vind og op til otte meter høje bølger rundt om Kap det Gode Håb. En ny rute er lagt, og vi går nu sydpå for at hente en rygvind tættere på den legendariske breddegrad, De brølende Fyrrere, end det er sundt at tænke på. Afgangen fra Cape Town blev fem en halv time forsinket. En kasse sad fast i tolden og blev først identificeret sent onsdag eftermiddag. En anden kasse nåede aldrig frem, da Vædderen ikke kunne udskyde afsejlingen længere. Et besætningsmedlem fra maskinrummet oplyste, at det koster en kubikmeter brændstof for hver forsinket time. Den skal hentes, og det er dyrt at sejle hurtigt. Fødekæden i vandet Kassen, der ikke nåede frem, indeholdt et såkaldt flurometer til CTD'en, hvilket kunne have fået udstyret ti at måle mængden af alger ned til vanddybder på 6000 meter. Lige nu kan udstyret måle til 500 meters dybde. »Langt de fleste alger vil dog være at finde nær overfladen«, siger Torkel Gissel Nielsen. Forskningen på dette togt handler i store træk om at kortlægge fødekæden i havene, og især om hvordan alger bliver omsat i vandet. Algerne bliver spist af smådyr, der bliver spist af fisk. Det fortæller dels om fiskeriets størrelse. Men hvad der især er vigtigt er, at det også fortæller os noget om havets evne til at optage overskydende CO2. Havet optager mellem 25 og 30 procent af den overskydende CO2, men vil den blive ved med det nu, hvor vandet lader til at blive varmere? Disse spørgsmål håber forskerne at få et bedre billede af efter Galathea-ekspeditionen. Togtet er med sine godt 11.000 kilometer til Australien det længste på turen. Og da sejlplanen skal holdes giver det forskerne en begrænset tid til at indsamle de nødvendige data. »Jeg vil især sørge for, at integrere projekterne, så vi arbejder på den samme historie så at sige. Vi har kun rundt regnet 40 timers forskningstid i alt på turen. Derfor indfører jeg noget godt socialistisk, kollektivt samarbejde«, siger Torkel Gissel Nielsen, der eksempelvis har sørget for at få 12 mikroskoper stillet op i hangaren midt på skibet, så flere kan arbejde ved siden af hinanden. Han håber at kunne tage vandprøver dagligt, med prøver fra seks til ti dybder hver gang. Et arbejde, der kan tage mellem tre og fire timer. Hvis det skal holde, så skal mange ting falde på plads. Blandt andet vejret der er den ukendte faktor lige nu, siger han.