Levende fossiler i nettet

Asger Hansen med en søknæler. Foto: Jeanette Ringkøbing
Asger Hansen med en søknæler. Foto: Jeanette Ringkøbing
Lyt til artiklen

550 millioner år gammel og stadig den samme. Den lille blege tingest i seniorforsker Asger Hansens hånd ligner en blanding mellem en snegl og en musling. Lige som en musling har den to skaller, de er bare asymmetriske. »Man kan kalde den verdens ældste levende fossil«, forklarer professor i mikrobiologi Michael Kühl. Lever uforandret En armfod (Brachiopod) hedder dyret, der kommer fra en særskilt dyrerække, som stadig lever i stort set uforandret form fra dengang, den blev skabt for 550 millioner år siden. Dengang fandtes de i store mængder, men findes altså også i et vist omfang i dag, uddyber Michael Kühl, der er togtleder med ansvar for forskningen på Galathea3-ekspeditionens rute fra Ghana til Cape Town. Bundskrab På agterdækket af ekspeditionsskibet 'Vædderen' er dele af besætningen i gang med at pille små krebsdyr, snegle og fisk ud af nettet, efter at man i løbet af formiddagen blandt andet har gennemført en række bundskrab især til de forskere, der undersøger havlivet for miljøfremmede stoffer. Fangsten var ikke stor, men gemte ifølge forskerne på spændende fund. Ud over den lille armfod blev der blandt andet fanget tre forskellige slags krebs og fire forskellige typer af snegle. »Men et af de virkelig fascinerende dyr, der er kommet op i dag, er den her«, siger Michael Kühl og løfter forsigtigt en lille hummerlignende sag op af spanden med vand. Specielle øjne Det er en såkaldt søknæler, der blev udviklet som særskilt type for 400 millioner år siden. Søknæleren, der blev fanget ind på 90 meters dybde, er især speciel på grund af dens grønne øjne. Den har det mest avancerede syn i hele dyreriget - inklusiv mennesket - og kan blandt andet både se infrarødt og via røntgen. Desuden ser den på langt flere bølgelængdeområder end alle øvrige dyr, og har et særligt stereoskopisk syn. Fangearme Den har også et par specielle fangearme, der på visse typer af søknælere kan hapse et bytte med en hastighed på over 80 kilometer i timen. De største søknælere kan knuse glas. »Det var egentlig ikke en organisme, vi havde tænkt os at tage med i vores undersøgelse, men når vi nu har den, vil vi undersøge den for indholdet af miljøfremmede stoffer«, siger seniorforsker Asger Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Han og kollegerne er med om bord på ekspeditionen for at undersøge krebsdyr, snegle og andre bunddyr for kønsforstyrrelser og miljøfremmede stoffer som bromerede flammehæmmere, TBT fra bundmaling og dioxinlignende PCB. 'Vædderen' ligger i øjeblikket ud for Namibias kyst med ankomst i Cape Town 15. oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her