Selv de mest verdenstrætte biologer havde svært ved at få armene ned og holde fingrene fra kameraudløseren, da Vædderens trawl hev sin fangst op søndag aften. I fangsten fandtes blandt andet to klassiske dybhavsfisk af typen, der har tænder som sabeltigere og synes at være i konstant fare for at stikke et øje ud på sig selv. Ikke at savnet ville være så stort på 800 meter vand, hvor buldermørket kun afbrydes glimtvis af fisk og smådyrs kemiske lyspærer. Bedre at have dem i hånden »Det sjove ved disse fisk er, at de kan spise fisk større end dem selv. Det er derfor, de ser så groteske ud. De har de her kæber uden hængsler, der kan spærres op i ekstrem grad«, siger biolog og laboratoriechef Jens Tang fra Biologisk Institut, Århus Universitet, der havde svært ved at smøre smilet af, da han så fangsten. »Det er fantastisk. Vi har alle sammen set dem på billeder, og her står man så med en i hånden«. Alle spiser alle Fisken med det groteske underbid (se billedet øverst) kaldes en Viper Fish - oversat en hugormefisk. Der findes ikke noget dansk navn. Den anden, en rovfisk af familien stomiidae, har en stribe af gule prikker langs sin underside, der lyser under vandet. Kemisk lys er det eneste man kan se på 800 meter. Hvad de bruges til, kan man kun gisne om, men formentlig kommunikation. En tredje rovfisk i fangsten, cirka syv centimeter lang med et grotesk stort hoved, har ifølge Jens Tang formodentlig en lanterne, der hænger foran munden og lokker byttedyr til. Lanternen var dog ikke lige til at se på den lille, døde fisk. Fælles for dem er, at de lever på så dybt vand, at de og naboerne stort set alle lever af at æde hinanden og hvad der måtte forvilde sig ned på de dybdegrader. Men det er dyr, biologerne ikke ved særlig meget om, af den simple grund, at de lever i en »for os utilgængelig verden«, som Tang udtrykker det. Der findes enkelte ubåde, man kan sende ned i dybhavet, men selv de kan ikke se alverden. Ligner isterninger Endnu mere interessant var fangsten af geledyr. Trawlets tragtformede bund viste sig at indeholde dusinvis af, hvad der ved et hurtigt øjekast lignede drinks-isklumper, men som i virkeligheden var små, næsten plastiske gelatine-tønder med hver deres ligeså gennemsigtige krebs-dyr indeni. Krebsdyret æder andre gelatine-dyr i dybet og bruger deres gele til at forme en tønde, den kan gemme sig i eller skubbe foran sig som en barnevogn med et kuld unger i. Krebs støbt i gelé Biologerne fandt osse en 12-13 cm lang krebs, der havde alle den danske krebs' kendetegn, bortset fra at den også var som støbt i gele - gennemsigtige ydre skal, gennemsigtige insektøjne på størrelse med en to-kroner, gennemsigtige muskler, gennemsigtige indre organer. Faktisk mindede den præcis om en lille glasstatue af en krebs, velegnet til en fremtræden plads på amagerhylden. Kort efter fangsten begyndte den stadig levende krebs' geletinøse indre at sive ud på sorteringsbordet, som om nogen havde åbnet en ventil og lukket livet ud af den. Dyrene vil nu blive konserveret og bragt til Zoologisk Museum i København.