Midt i al frygten for den globale opvarmning ynder vi danskere at varme os ved tanken om, at vi i det mindste får bedre somre. Men måske alligevel ikke. Den globale opvarmning kan nemlig få den ironiske konsekvens, at golfstrømmen går i stå og ikke længere varmer Nordeuropa og Danmark op. Det ville ikke være første gang i verdenshistorien. Resultatet kan være et katastrofalt fald i gennemsnitstemperaturen på 12 grader og et klima, der minder om andre lande lige så højt nordpå som os. Man har det med at glemme det, men Danmark ligger faktisk på samme breddegrad som Canada, Kamtjatka og den sydlige del af Beringshavet. Storbyer drukner »Vi risikerer at få et klima som Alaskas, selv om der er global opvarmning. Vi bliver nødt til at vide, om det sker, hvis vi skal kunne forberede os på det«, siger professor Søren Rysgaard fra Grønlands Naturinstitut. Ifølge professoren skal vi måske også belave os på vandstigninger på 6-8 meter, hvis et beslægtet skrækscenarium bliver til realitet og Grønlands indlandsis smelter bort. Farvel, København. Vi møder Søren Rysgaard ombord på skibet Adolf Jensen i Godthåbsfjorden. Egentlig skulle besætningen på skibet hente og servicere en af de 100 meter lange kæder af undervandsinstrumenter, der måler strømning, temperatur og saltindhold, men planen er opgivet denne dag på grund af vejret, og vi er i stedet ude for at kigge på hvaler. Havets pumpe bremses Kæderne er en del af den systematiske overvågningsindsats, som instituttet har iværksat med støtte fra Miljøstyrelsen, Forskningsrådene og Aage V. Jensens fonde. Det er projekt, der kører over 50 år, og bl.a. skal afdække lokale svingninger i den thermo-haline cirkulation, som det hedder - sagt på dansk havets transportbånd, der fører salt og varme rundt mellem verdens oceaner. Systemet virker som en pumpe. I de nordiske have er vandet koldt, salt og tungt. Vand, der er koldt, salt og tungt, synker mod bunden, og 'hullet' fyldes op af varmere, lettere vand sydfra. På den måde får Grønland, Storbritannien og Skandinavien varmere have og dermed varmere klima. Grønland smelter Det er det system, som trues af den globale opvarmning. Opvarmningen rammer de arktiske områder væsentlig kraftigere end andre steder, og i moderate scenarier vil temperaturen på Østgrønland stige 6-8 grader i løbet af de næste hundrede år. Alle data peger på, at Grønland allerede er i færd med at smelte. Havisen reduceres med i gennemsnit 34.000 kvadratkilometer hvert år - et område lidt mindre end Danmark. Indlandsisen sender millioner af liter ferskvand ud i havet og påvirker derved saltbalancen og bremser måske golfstrømmens mekanismer. Skrækscenariet er, at den går helt i stå, men man ved reelt ikke, om det kommer til at ske, ligesom der kan være dele af mekanismen, der ikke er særlig godt kendte. Torsken tilbage? Det er et af formålene med Grønlands Naturinstituts overvågning af klimaforandringer i Grønland, dels ud fra Nuuk, dels fra forskningsstationen Zackenberg i Nord-østgrønland. Men bekymringer omkring det globale klima er ikke det eneste formål. Fundamentet for hele Grønlands økonomi er Irminger-strømningen langs Grønlands vestkyst. Ændringerne i den strøm kan få stor betydning for landets ernæringsgrundlag - om de bliver primært negative eller positive ved man ikke. Klimaændringer har tidligere haft betydning for Grønlands levegrundlag. I 60'erne forsvandt torsken, grønlændernes store indtægtskilde som følge af temperaturfald, og fiskeriet heroppe måtte omstilles til at fiske de enorme mængder af rejer, der kom med det koldere vand. Nu vender torsken måske tilbage. Vær beredt »Det er vigtigt, at disse ændringer ikke kommer som en kæmpe overraskelse, men at vi kan nå at agere på dem«, siger Rysgaard. Ikke bare på Grønland, men i hele verden. »Det er f.eks. ikke særlig smart at lave nybyggerier i Florida, hvis en stor del af staten ender under vand. Eller på lavtliggende områder langs havet i Danmark«. Det er også nu, vi skal sætte ind med begrænsninger i udledningen af drivhusgasser, siger Rysgaard. Og her er der politisk tøbrud. »Selv amerikanerne er ved at blive overbeviste. For et par uger siden mødtes den danske udenrigsminister og miljøminister med den republikanske senator John McCain og fem andre senatorer, og der var enighed om, at det her skal tages meget alvorligt«.