»Så er der en hval forude kl. 11!«. Der er en ganske betydelig risiko for ikke at se hvaler i Godthåbsfjorden, når man bare drager ud en tilfældig dag, men vi er næsten fra første færd tilsmilet af lykken. Cirka en dusin deltagere fra Galathea-ekspeditionen er taget på hvalsafari ombord på Grønlands Naturinstituts skib Adolf Jensen, og kort efter, at skipper har lagt fra, spotter vi den første udånding fra en hval ude i horisonten. En halvfordampet sky af vandstøv, formet som en busk, ikke en stråle, der slynges metervis op i luften. Hvalens blås, som det kaldes. Yndlingshval Hvalen er en pukkelhval, en af de hvaler, man hyppigst spotter på hvalture her i fjorden af den simple årsag, at den er så stor, at den er svær at overse. 12-15 meter, 30-40 ton og den karakteristiske, natsværmerformede halefinne, som den stikker i vejret før dybe dyk. Pukkelhvalen er i hele taget en af whalespotterens foretrukne objekt. Den er måske ikke køn, men det klodset udseende dyr er i stand til forbløffende akrobatiske stunts, heriblandt at springe helt ud af vandet, og så er den kendt for sin avancerede og romantiske hvalsang. Frygter intet Skipper eftersætter hvalen og blåsen, og snart indhenter Adolf Jensen den langsommelige hval. Marchhastigheden er 5-6 knob for sådan en størrelse og den overgår Adolf Jensen snildt. Pukkelhvaler er generelt ikke bange for eller generede af brummen fra skibsmotorer og vil uden kny svømme lige ved siden af en båd, hvad der kan være både skræmmende og farligt, hvis båden er lille. Der er dog så vidt vides endnu ikke kæntret en båd på disse kanter på grund af finneslaget fra en pukkelhval. Pludselig er hvalens blås kun 50 meter væk og da den dykker, ser vi det syn, vi havde drømt om: Halefinnen, der stikker i vejret. Må kun fange 185 hvaler Bestanden af pukkelhvaler omkring Grønland er stor, cirka 3.000 enheder, og i det hele taget har hvalbestandene heroppe det rigtig godt, efter at de fleste hvalarter er blevet fredet. Der gives dispensationer til grønlandske fangere som led i det, der kaldes aboriginal whaling - hvalfangst foretaget af oprindelige folk, der altid har haft hvalfangst som en del af deres gebet. Den kategori befinder grønlænderne sig helt sikkert i. Man har fundet hvalknogler, barder og tænder på bopladser, der stammer fra 2400 før vores tidsregning. Fangerne må dog kun nedlægge 175 vågehvaler og 10 finhvaler om året, og det indhug kan bestandene sagtens klare, fortæller hvalforsker Malene Simon, inden vi spotter endnu en finne et langt stenkast fra skibets stævn.