Havet kan gemme på ny medicin

Forskningsprofessor Lone Gram står i sit flydende laboratorium på Vædderen og fremviser roseobacter-bakterier. Denne prøve stammer fra et pighvaropdræt i Spanien. Hun håber at finde bakterien her på ekspeditionen. - Foto: Anders Legarth Schmidt
Forskningsprofessor Lone Gram står i sit flydende laboratorium på Vædderen og fremviser roseobacter-bakterier. Denne prøve stammer fra et pighvaropdræt i Spanien. Hun håber at finde bakterien her på ekspeditionen. - Foto: Anders Legarth Schmidt
Lyt til artiklen

Vi dræber bakterier hele tiden. Blandt andet når vi børster tænder, vasker hænder og tager medicin mod sygdomme. Og naturen kan give en hjælpende hånd med, for nogle typer bakterier er så stærke, at de er i stand til at nedkæmpe andre bakterier. Det er de særlige roseobacter-bakterier, der kan hæmme eller slå andre bakterier ihjel. I bedste fald kan de bruges til at bekæmpe forskellige sygdomme hos mennesker. Bakterier vest for Færøerne Derfor er forskningsprofessor Lone Gram fra Danmarks Fiskeriundersøgelser på jagt efter roseobacter-bakterier ombord på Vædderen. Og hun har netop haft sin første succesoplevelse. »Vi tog prøver af vandet ved Læsø, i Skagerrak og Nordsøen, men fandt desværre ingen bakterier. Heldigvis er der gevinst i de prøver, vi tog vest for Færøerne. Der er bakterier i vandet. De formerer sig og danner kolonier«, fortæller Lone Gram fra laboratoriet i containeren på Vædderen. De vokser hurtigt Populært sagt har Lone Gram og miljøtekniker Ellen Kirstine Lyhne sået bakterierne i et lille glasbæger, kaldet en petriskål. Først har de smurt en næringssubstral på petriskålen. Så har de dryppet deres vandprøver ud på den. Og ventet. »De bittesmå klatter, du kan se i skålen nu, var fredag usynlige bakterier. Allerede lørdag kan vi se dem, så de er vokset vældigt hurtigt«, siger Lone Gram og viser petriskålene frem. Krig i laboratoriet Nu begynder næste skridt af deres undersøgelser så. For det er stadig usikkert, hvilke bakterier forskerne har fundet i havet. Forskerholdet vil tage et aftryk af bakteriekolonierne og lægge over i petriskåle, hvor bunden er helt dækket af bakterier. Og så skal bakterierne bekrige hinanden. Hvis der er tale om roseobacter-bakterier, så vil der vise sig helt bare pletter på de petriskåle, hvor bunden før var fyldt med bakterier. Roseobacteren - der efter deres form kaldes havets stjerner - vil i givet fald have gjort det af med de øvrige bakterier. Håb om ny medicin »Bakterier, der kan slå andre bakterier ihjel, er interessante, fordi man muligvis kan udvikle ny medicin af dem. Men det er på lang sigt. I første omgang glæder jeg mig over, at vi er kommet godt i gang«, siger Lone Gram og pakker forsigtigt sine petriskåle med bakterier sammen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her