0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er en forventning om at vi skal lave en sensation.

Vædderen bliver proppet med forskere og journaliuster, der skal fortælle om dem. Men hvad vælger forskerne at fortælle journalisterne?

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Vædderen 11. august afsejler fra København, er det ikke bare den største danske forskningsekspedition i 50 år, der skal sættes godt i gang. Det er også en helt ny form for samarbejde mellem forskere og journalister. I samtlige godt otte måneder, som ekspeditionen bruger på at komme Jorden rundt, vil forskere og journalister bo på samme skib, mødes hver dag til flere måltider, gå op og ned af hinanden det meste af dagen, og derudover skulle kunne snakke sammen igen næste dag uanset, hvordan samarbejdsklimaet havde været dagen før.

Det er mildt sagt ikke hverdag for forskerne og heller ikke for journalisterne. Men netop det intense møde mellem to meget forskellige fag interesserer Anne Lif Lund Jacobsen. Hun er i øjeblikket ved at lave sin ph.d.-afhandling på University of Tasmania i Hobart, hvor Vædderen også vil gå i havn. Hendes interesse er, hvad forskerne vælger at fortælle, når de skal indvie journalister og dermed en større offentlighed i deres arbejde.
»Lægfolk får langt den største del af deres viden om forskning gennem massemedierne. Derfor er det interessant at se, hvad forskerne vælger at fortælle journalisterne, og hvad de vælger fra,« forklarer Anne Lif Lund Jacobsen.

Forskere fortæller ikke alt

For forskerne sorterer - måske ubevidst - mere i deres informationer, end man skulle tro, forklarer hun. En stor del af hendes forskning har drejet om fiskeri og om, hvordan biologer og andre eksperter har bidraget til debatten om fiskeriet.
»Mange har en forventning om, at videnskabsmænd bare bygger videre på hinandens arbejde og gradvist arbejder sig frem mod større indsigt. At de altid vil præsentere os for 'den bedst underbyggede viden, vi har i øjeblikket'. Men sådan fungerer det ikke. Forskerne kan også skifte opfattelse eller måske snarere tankesæt,« forklarer hun.

Det eksempel, hun selv har arbejdet med, handler om fiskeri. Tidligere - op til omtrent midten af 70'erne - så havbiologerne i høj grad sig selv som nogen, der hjalp fiskerne med at skabe et mere rentabelt fiskeri. Den anden Galathea-ekspedition gjorde faktisk også dette. For eksempel henledte ekspeditionen de sydafrikanske myndigheders opmærksomhed på en forekomst af dybhavsrejer udfor Natal-provinsen, som ekspeditionens deltagere mente kunne udnyttes kommercielt. Men i de senere årtier er det skiftet til, at biologerne nu i høj grad beskæftiger sig med at forvalte naturens 'interesser' frem for fiskernes. Fokus er på at beskytte miljøet frem for at hjælpe fiskerierhvervet. Man taler ikke mere om, at bestande skal udnyttes bedst muligt. Nu skal de plejes eller vedligeholdes.

Valg ændrer virkeligheden

Sådanne skift i fokus hos forskerne ændrer også, hvad de fortæller videre til for eksempel journalister. Forskerne vælger at fremhæve de aspekter af deres arbejde, der underbygger det formål de - i øjeblikket - mener er med deres forskning.
»Det er ikke noget, vi er særligt opmærksomme på, når vi hører en marineforsker fortælle om, hvordan det ser ud med bestanden af for eksempel torsk i Nordsøen. Og det er næppe heller noget, hun eller han tænker særligt meget over selv. Men det påvirker vores måde at tænke på, og det påvirker reguleringen og lovgivningen. En politiker stiller ikke krav om, at man skal lave en bæredygtig forvaltning af fiske-ressourcerne, før han har fået at vide af en forsker, at det kan lade sig gøre,« siger Anne Lif Lund Jacobsen.

Generationsskifte

En ting er, at konstatere, at marineforskerne har skiftet fokus. Noget andet er at forklare hvorfor. Anne Lif Lund Jacobsen indrømmer, at man ikke ved noget særligt håndfast omkring dette, men hun har alligevel et par bud. For det første skete der et generationsskifte blandt marineforskere igennem 1960erne. Og i nogenlunde samme periode udviklede man nye metoder til at måle størrelsen af fiskebestandene, og fik dermed nogle redskaber til at vurdere, hvor bæredygtigt fiskeriet er.
»Idéen om, at man kan måle bestandens størrelse i forhold til fiskeritrykket. spredte sig i løbet af et par årtier fra at være en teori til at blive praksis hos de fleste af de myndigheder, der regulerer fiskeriet. Det blev et meget vigtigt parameter,« forklarer hun, og pointerer, at medierne har spillet en stor rolle i den proces.
»Det er i høj grad via medier, at vi og politikere kommer i kontakt med begreber som bæredygtighed, og dermed opdager, at der findes andre måder at forvalte for eksempel fiskeri på.«

Godt laboratorium

Derfor er forholdet mellem journalister og forskere på Vædderen interessant for Anne Lif Lund Jacobsen. Som 'flue på væggen' på togtbenet mellem Christchurch i New Zealand og Valparaiso i Sydamerika vil hun først og fremmest studere forskerne og forsøge at afklare, hvad de vælger at fortælle, hvad de vælger at holde for sig selv og ikke mindst hvorfor.
»Galathea er et virkelig godt 'laboratorium' for mig. Forskerne kan ikke gemme sig for journalisterne, så også de, der til daglig ikke er så vilde med at kontakte journalister, vil snakke med medierne. Men jeg har en forventning om, at kun visse dele af deres forskning vil blive formidlet. Det man kan forklare værdien af, der hvor man hurtigt kan svare på spørgsmålene: »Hvad kan det bruges til?« og »hvorfor er det interessant?«. Derimod tror jeg ikke, at de vil tale meget om de ting, man bliver nødt til at være en videnskabsnørd for at se det interessante i. For det er som der er en forventning om, at vi skal levere en sensation på ekspeditionen,« siger Anne Lif Lund Jacobsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere