Danske forskere har fundet afgørende nyt om, hvad der får ellers raske celler til at udvikle sig til kræftceller. Forskerne kommer fra det nye bioteknologiske forskningscenter BRIC i København, og arbejder under ledelse af Kristian Helin. Magic bullet En af hans medarbejdere siger, at biologien nu er blevet omskrevet. Selv siger Helin, at han aldrig selv ville bruge disse ord. »Vores opdagelse gør op med et dogme om, hvordan celler udvikler sig, og med den viden kan vi i fremtiden måske tilbyde en alternativ måde at ramme kræftcellerne på. I nogle tilfælde vil behandlingen virke som en magic bullet i andre tilfælde skal kræften angribes med flere forskellige behandlinger«. To til tre dage efter undfangelsen er vores celler populært sagt færdigbeskrevede. DNA-garnnøgler De to meter lange DNA-strenge, der er indeholdt i hver celle, er på dette tidspunkt rullet op som tætpakkede garnnøgler og ændrer sig ikke igen. Cellen er dermed programmeret og fortsætter blot med at kopiere sig selv i udviklingen af menneskekroppen. Hidtil har man ment, at denne proces i cellen ikke kunne gå den modsatte vej; at den meget tidlige programmering var et endegyldigt biologisk vilkår. Nu viser Helins gruppe, at dette nok ikke er tilfældet. De har fundet tre enzymer, der, hvis der er for meget af dem, så at sige løser DNA-garnnøglen op, hvilket gør cellen meget sårbar over for påvirkninger og derfor fører til, at den udvikler sig til en kræftcelle. Jumonji-enzymer, kaldes denne nye familie af enzymer, og ikke nok med at forskerne har opdaget dette nye biologiske princip, de har også identificeret nogle små molekyler, der kan hæmme aktiviteten af enzymerne og dermed måske forhindre kræftudviklingen. Inden disse opdagelser kan bruges til kræftbehandling skal molekylerne afprøves på både dyr og mennesker. En proces, der vil tage 10-15 år. Harvard-gruppe gør lignende opdagelse Mens Helin og hans gruppes historie kan læses i Nature i dag, kan en stort set tilsvarende historie samtidig læses i det ligeledes anerkendte tidsskrift Cell - her skrevet af en forskergruppe fra amerikanske Harvard Medical School. »Der er virkelig mange, der arbejder på dette område lige nu, så det er ikke så overraskende, at et andet hold er kommet frem til det samme som os«, siger Helin, der glæder sig over at en gruppe fra Danmark kan måle sig i direkte konkurrence med nogle af verdens rigeste forskningsinstitutioner.