I naturen er et netværk aldrig svagere end sit stærkeste punkt. I det sindrige samspil mellem blomster og deres bestøvere - sommerfugle, bier, fugle, flagermus eller firben - vil der være nogle arter, som har forbindelse til rigtig mange andre arter, mens andre måske kun har forbindelse til en enkelt anden art i netværket. Det gør dem naturligvis sårbare, men til gengæld betyder deres forsvinden meget lidt for netværket. Det bliver derimod hårdt ramt, ja, det bryder måske sammen, hvis en af de centrale arter med mange kontakter forsvinder, fordi denne art er en række andre arters eneste kontakt til netværket. Så hvis man har et overblik over netværket i et givet område, får man et klarere billede af, hvor man skal sætte ind med naturbeskyttelse, end hvis man beskrev området art for art. Sociologiske analyser Det lyder måske indlysende, men det er en ret ny måde at anskue naturen på, hvorimod enkelte arters samspil og gensidige afhængighed længe har været kendt og studeret. At anvende sociologiens netværksanalyser på naturen er en endnu nyere disciplin. En af dens førende navne er lektor Jens M. Olesen fra Aarhus Universitet. Han og to spanske kolleger indleverede i 2002 en artikel til det britiske videnskabelige tidsskrift Ecology Letters om netværksteori inden for økologi, samtidig med, at tre amerikanere indleverede en artikel om præcis samme emne. Det var de første artikler om emnet, og begge blev publiceret. »Hvis vi identificerer de centrale arter, så ved vi fra netværksteorien, hvilke der skal beskyttes, for at netværket ikke skal bryde sammen«, siger Jens M. Olesen, der netop sammen med de samme spanske kolleger har fået antaget en artikel til Science om asymmetriske bestøvnings- og frøspredningsnetværk. Fokus på bestøvning Han håber at bringe sin forskning et skridt videre ved hjælp af Galathea-ekspeditionen, hvor han sammen med Dennis Hansen vil studere netværk på øer først og fremmest på Salomonøerne. Dennis Hansen, arbejder for øjeblikket i Zürich og vil i juni vil afslutte sit ph.d.-studium, en undersøgelse af netværk på øen Mauritius. Data fra hans forskning indgår allerede i naturbeskyttelsen på Mauritius, netop fordi de giver et overblik, som beskrivelser af enkelte arter ikke kan tilbyde. De to forskere koncentrerer sig om bestøvningsnetværk. Som beskrives ved, at man indenfor et givet område - og her er øer ideelle, fordi de er lettere at overskue end en regnskov med dens tusindvis af arter - observerer alle blomstrende plantearter og tager billeder af deres bestøvere. Derefter har man et billede af de centrale arter - generalisterne - som enten besøger mange arter eller får besøg af mange arter. Og specialisterne, som holder sig til en enkelt eller to arter. Netværket kan derefter tegnes op og studeres nærmere. Blomsterduft på pose Men det er ikke det eneste, Jens M. Olesen undersøger. Han indsamler også blomsterduft i små poser for at analysere, hvad det er, der tiltrækker bestøverne. Det kan være en kompleks affære. »I en enkelt lærkespore har vi fundet 27 forskellige duftstoffer. Flere af dem var helt nye, og et parfumefirma er interesseret i nogle af dem«, fortæller Jens M. Olesen. Duft og farver er vigtige for alle bestøvere undtagen fugle. Fugle bruger kun synet, når de er på jagt efter nektar, så 'fugleblomster' er ofte store og stærkt farvede. Men fuglene ser ikke de samme farver, som vi gør. De ser for eksempel ikke rødt, men derimod ultraviolet, som vi ikke kan se. Jens M. Olesen medbringer derfor også et lille apparat, som kan måle bølgelængden af lyset fra blomsterne. Dermed kan man aflæse, hvad fugle og bier ser, når de kigger på blomsten. Et andet interessant spørgsmål at få belyst er, hvad bestøverne egentlig får ud af deres blomsterbesøg. Derfor indsamler Jens M. Olesen nektar i pipetter, måler sukkerindholdet og beregner, hvor meget energi bestøveren får. Logisk nok er der meget mere nektar i de blomster, der bestøves af fugle og flagermus end i blomster, der bestøves af insekter. Firben er også aktive som bestøvere. Men kun på øer langt fra fastland og med få insekter. Manglen på insekter skaber problemer for både firben og blomster, fordi firben normalt æder insekter, og insekter normalt bestøver mange blomster. I stedet kaster firbenene sig over blomsternes nektar og varetager samtidig bestøvningen. Jens M. Olesen arbejder med at undersøge, om der findes et generelt mønster for bestøvning på henholdsvis øer og fastland. Jagt efter gamle forhold Det kræver mange sammenligninger, også øer imellem. I den forbindelse ville Jens M. Olesen have besøgt øerne Bali og Lombok, som ligger blot 25 kilometer fra hinanden, men som er vist forskellige, fordi Bali har asiatisk flora og fauna, mens livet på Lombok minder om livet i Australien og øerne øst for. Det måtte han opgive med omlægningen af Galatheas rute, men to af hans specialestuderende tager til øerne til juni, og ved hjælp af de data, de indsamler, håber Jens M. Olesen alligevel at kunne undersøge bestøvningsnetværkene på de to øer. »De overordnede egenskaber i de netværkene på de to øer er nok ens, men arterne er forskellige. Det interessante er at se, hvilken 'asiatisk' sommerfugl, der har den samme funktion som en 'australsk' sommerfugl. Eller fugl!«, siger Jens M. Olesen. Han har forsket i bestøvning, lige siden det var emnet for hans speciale på biologistudiet. I en årrække dog på hobbybasis, idet han efter biologistudiet læste til agronom og arbejdede på Danfoss i nogle år med kunstvandingsprojekter. »Jeg kan godt lide at arbejde bredt, med mange forskellige planter og dyr, i stedet for på et indsnævret felt med blot én art«, siger Jens M. Olesen. Fra Salomonøerne håber han at fortsætte til Ny Caledonien. »Der er usædvanligt mange firben der, og mange af den tilhører meget gamle arter. Desuden har øen mange gamle plantearter. Ny Caledonien er måske 80 millioner år gammel og dermed meget ældre end de fleste øer. Den har engang hængt sammen med bl.a. New Zealand og Sydafrika i et superkontinent. Derfor kan man forvente at finde meget gamle arter og - -- ikke mindst - gamle interaktioner mellem arterne«, slutter Jens M. Olesen.