Tænk, hvis man kunne producere benzin i søer ved hjælp af skræddersyede bakterier, vand, sollys, CO2 fra atmosfæren og en sjat næringssalte! Så ville man være uafhængig af oliesheiker og grove prisstigninger - og som en bonus tilmed kunne køre bil med god miljøsamvittighed, fordi benzinen ville være ganske CO2-neutral. Ikke ren Storm P. Det er visionen hos et hold forskere ved det amerikanske topuniversitet Harvard - og det er ikke ren Storm P., siger et medlem af gruppen, den 24-årige danske biofysiker Morten Sommer: »I løbet af et par år kan vi være klar med de særlige gensplejsede bakterier, der skal til - og inden for ti år bør det være muligt at fremstille benzin på denne måde. Derfra vil der være endnu et godt skridt til en virkelig storproduktion, for der er mange praktiske og miljømæssige hensyn. Men at det inden for nogle årtier vil blive muligt, det er jeg ikke i tvivl om«, siger han. Harvard-projektet finansieres med en milliardbevilling af det amerikanske energiministerium, og hensigten er klar: USA's afhængighed af olie, kul og gas - altså de fossile brændstoffer i jorden og under havbunden - skal mindskes. Både fordi de naturlige forekomster med det nuværende energiforbrug går mod en ende, men også fordi USA's behov for importeret olie gør supermagten politisk sårbar. Stor miljøgevinst Endelig er der spørgsmålet om udledning af CO2 til atmosfæren. Den opstår ved afbrænding af fossiler brændstoffer, og er et problem i forhold til klodens klima, blandt andet i relation til global opvarmning. »Kan man fremstille CO2-fri benzin ved hjælp af gensplejsede bakterier, vil man få en stor miljøgevinst. Det er måske i virkeligheden det vigtigste aspekt ved projektet«, siger Morten Sommer. Små fabrikker Bakterier - jordens ældste organismer - kan ved en umiddelbar betragtning forekomme simple. Men netop fordi de har en enorm lang udviklingshistorie, er de alt andet en simple, når man ser på, hvad de kan, siger Morten Sommer: »Over tid har de udviklet et stofskifte, som i virkeligheden kan sammenlignes med et meget avanceret maskineri. Det betyder, at bakterier kan producere en lang række forskellige stoffer, hvis man går ind og manipulerer deres arvemasse. Det er lige det, vi vil«. Harvard-projektet arbejder med fotosyntetiske bakterier, altså encellede organismer, som kan hente energi fra sollys. Nogle af disse bakterier er naturligt i stand til at danne stoffet oktanoat, der ligger meget tæt på 'energistoffet' oktan i benzin - og det er blandt andet denne mekanisme, som skal udnyttes. »Sagt lidt firkantet vil vi programmere bakteriernes stofskifte på en sådan måde, at de er nødt til at producere benzin eller et lignende brændstof«, forklarer Morten Sommer. Prototype klar om et år Sådanne bakterier, der altså som 'prototype' vil kunne være klar om et par år, skal leve i et vandmiljø. Energien henter de fra sollys og CO2, som de suger til sig fra luften - og den nødvendige næring vil de få fra forskellige salte, der findes i vandmiljøet. I processen vil de altså nedbringe CO2-belastningen, fordi de bruger CO2, som allerede er sluppet ud i atmosfæren. Den samme CO2-mængde vil så blive sluppet ud igen, når benzinen brændes af - og på den måde er processen CO2-neutral. »Forestiller man sig, at bakterierne lever og arbejder i en sø, vil man altså løbende kunne skumme benzinen fra overfladen. Men i virkeligheden vil sådanne anlæg nok komme til at se lidt anderledes ud. Der skal jo tages hensyn til både miljø og sikkerhed«, siger Morten Sommer. Mange usikkerheder ved regnestykke Forskerne fra Harvard-gruppen har lavet beregninger over, hvor store arealer der kræves til de nødvendige 'søer', hvis hele verdens nuværende energibehov skal dækkes af benzin, produceret ved hjælp af genmodificerede bakterier. Og selv om det er et regnestykke, der skal tages med et gran salt, fordi der er mange usikkerheder, så bør det kunne klares inden for 0.3 procent af det areal, som i dag er udlagt til landbrug, siger Morten Sommer: »Jo flere soltimer, der er, desto hurtigere vil processen gå - og derfor vil det være oplagt at placere sådanne anlæg i for eksempel ørkener. Skulle Danmark dække sit energibehov på denne måde, ville det formentlig kræve et areal på 20 gange 30 km«. Teknisk krævende Men selv i det øjeblik, teknikken kan tages i brug kommercielt og i stor skala, vil man ikke med et snuptag have løst verdens energiforsyningsproblemer. For der vil være egne af kloden, hvor produktionsforholdene ikke er optimale, og det vil være enormt teknisk krævende at bygge og vedligeholde sådanne anlæg. »Det realistiske er derfor, at bakterieproduceret benzin i første omgang - sammen med for eksempel brint og biomasse - kan blive et alternativ til de nuværende fossile brændsler. Men på længere sigt kan jeg godt forestille mig, at bakteriebenzin vil kunne levere en væsentlig del af den energi, verden har brug for«, siger Morten Sommer.