Forskere: Danmark skal have ideer og resultater at handle med

- Foto: Martin Bubandt
- Foto: Martin Bubandt
Lyt til artiklen

Når klokken i dag slår tolv, har de sidste 24 timer landet over stået på Forskningens Døgn, hvor nysgerrige har kunnet se og høre alverdens videnskabelige aktiviteter. Alt sammen for at vise befolkningen, hvad forskning går ud på, og hvorfor samfundet skal spytte millioner i danske forskningsprojekter. På DTU kunne man i går høre professor i rumfart John Leif Jørgensen fortælle om de teknologiske udfordringer ved Mars. Men hvorfor skal Danmark overhovedet bruge penge på at forske i rumfart, når vi er oppe mod enorme amerikanske budgetter og tusindvis af kinesiske forskere?

»Forskning giver nye spændende arbejdspladser og konkurrencedygtige virksomheder, og dermed skaber det en generel udvikling«, siger John Leif Jørgensen. En investeringSå det er ikke kun for forskernes skyld? »Nej, der er nogle langsigtede perspektiver i al forskning, som kommer mange flere til gode. Forskning fører gerne nye erhverv med sig, som kan gøre danske virksomheder konkurrencedygtige og arbejdspladser attraktive«, siger John Leif Jørgensen. »Men i forskningens verden får man kun noget, hvis man giver noget. Derfor er det vigtigt, at Danmark er med fremme og har nogle ideer og resultater at handle med«, siger han. Men det er ikke kun erhvervslivet, der har glæde af forskningens resultater, mener professor i nanoteknologi Ib Chorkendorff. »Når vi udveksler resultater med de bedste universiteter i verden, højner det vores egne uddannelser. Det betyder, at rekrutteringsgrundlaget af kandidater bliver bedre«, siger Ib Chorkendorff. »Jeg ser det som en samfundsinvestering. Én ingeniør genererer som regel andre kreative job. Det gør en fabriksarbejder ikke. Og man kan tage en højere pris for arbejde, der udspringer fra forskningsprojekter, end for at samle sko«. Af med nørderietMen hvorfor skal vi satse på forskning, som de fleste af os slet ikke kan forstå?

»Videnskaben skal netop korrigere for folk, så der ikke opstår forkerte opfattelser af, hvordan verden er skruet sammen«, siger John Leif Jørgensen. Derfor håber professorerne, at forskningen og videnskaben med Forskningens Døgn får pillet noget af det nørdede image af sig. For det er heller ikke så støvet, som det har ry for, mener de to professorer. Det handler også i høj grad om leg og kreativitet. »Leg er den bedste måde at lære på. Og kun med den mulighed kan vi tage kvantespring frem for bare at udvikle«, siger rumfartsprofessor John Leif Jørgensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her