0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark melder afbud til rumkapløbet

Mens de store rumfartsnationer som USA, Kina og Rusland kæmper om at komme først til Månen igen, nedprioriterer Danmark deltagelse i de europæiske rumprogrammer. Det kan betyde, at Danmark mister ekspertise inden for værdifuld rumfartsteknologi og afskærer sig fra at få del i Månens råstoffer.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selvom Danmark kun er en lille spiller i rumforskningens verdenselite, har danske forskere en ekspertise, der kunne give Danmark et wildcard, når de store rumfartsnationer skal kappes om at komme først til Månen igen.

»Vi er meget langt fremme med robotteknologi, specielt autonomi, hvor vi prøver at overføre, hvordan organismer og systemer virker sammen, til maskinerne«, siger John Leif Jørgensen, der er professor i rumfartsteknologi på Ørsted-DTU på Danmarks Tekniske Universitet.

Navigationsudstyr købes i Danmark
Netop Ørsted lagde navn til en satellit, som i 1999 blev sendt op for at måle Jordens magnetfelt.

Med sig havde satellitten et stjernekamera til at navigere med, der er bygget efter det menneskelige øje og udviklet på Ørsted-DTU.

Kameraet er et eksempel på autonomi: Robotter, der kan reagere på nye input, bearbejde dem og derefter vælge den mest hensigtsmæssige reaktion i situationen. Kameraets præcise navigation har revolutioneret navigation i rummet, og NASA køber i dag navigationsudstyr i Danmark.

Men skal Danmark med i kapløbet om at nå Månen, skal der satses mere på rumforskning, mener John Leif Jørgensen.

»Jeg kan se, at toget er ved at køre. De andre lande tager opgaverne, de udvikler teknologierne og får ejerskab til dem. De tjener pengene og får arbejdspladserne. Teknologi efter teknologi lukker, fordi de andre sætter sig på dem. Stiger vi ikke på nu, risikerer vi, at vores førerposition inden for robotteknologi, går tabt«, siger han.

Under standard
Danmark deltager i internationale rumprogrammer gennem det europæiske rumfartsagentur, ESA.

Det er især her, at danske virksomheder har chancen for at levere udstyr til missioner. Det sker via det såkaldte 'fair return' system, som er afhængig af Danmarks bidrag til ESA.

Men de danske bidrag til ESAs frivillige programmer ligger langt under standard. Og Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke har sit eget rumprogram.

Danmarks Rumcenter er en sektorforskningsinstitution under Videnskabsministeriet. Centeret mener, at der ligger uudnyttede muligheder for danske virksomheder i det internationale boom i rumindustrien.

»Et nationalt satellitprogram ville give danske virksomheder mulighed for at tage ansvar for større dele af en satellit, hvilket er svært på en ESA-mission, når det danske bidrag er så lille. Så kunne de være med i den internationale konkurrence på det globale spacemarked«, siger teknologichef Flemming Hansen. Han peger på, at det globale rummarked er på omkring 209 milliarder dollar, hvilket er i samme størrelsesorden som den globale lægemiddelindustri.

Sander: Ikke nogen høj prioritet
Men regeringen mener, at der er andre industrier, som det er mere oplagt at satse forskningspengene på end rumindustrien.

»Rumteknologi er ikke et af de prioriterede højteknologiske områder, da området i sammenligning med de øvrige vækstområder i Danmark ikke har en størrelse og bredde, der berettiger til en sådan satsning. Rumfart er en spændende niche for udvikling af højteknologi, men indebærer ikke samme muligheder som for eksempel hele det bio- og nanoteknologiske område«, siger videnskabminister Helge Sander.

Hos ESA mener man derimod, at Danmark står over for en strategisk vigtig mulighed, der kalder på øgede investeringer.

»Det er den bedste måde at sikre adgang til Månens ressourcer på, men også en investering i teknologi, der kan komme Danmark til gode i denne Månens æra«, siger chefforsker Bernard Foing, der leder ESAs satellitmission SMART-1 til Månen.

Men de relativt store investeringer, der skal til i rumindustrien, giver først afkast på længere sigt.

Råd til at lade være?
Og det lægger en dæmper på regeringens investeringslyst:

»Man skal huske på, at selv om pengene for en stor dels vedkommende kommer tilbage til landet i form af kontrakter til industrien, så skal pengene først findes i de offentlige kasser, før de kan bruges og komme industrien til gavn. Det sker i en samlet prioritering af statens midler i regeringens politik og specifik i finanslovsprocessen«, siger videnskabminister Helge Sander.

Set fra det amerikanske rumfartsagentur NASA er spørgsmålet dog ikke, om man har råd til at investere nu. Men om man har råd til at lade være:

»Risikoen ved ikke at satse på rumforskning er, at Danmark ikke forstår det potentiale, der ligger i rummet. Og derfor risikerer at forpasse chancen for at blive medlem af klubben, mens tid er«, siger chefforsker James Garvin.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere