0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farligt selskab på Vædderen

Havslangeeksperten Arne Redsted Rasmussen vil ikke nøjes med at studere døde dyr. Han vil have levende havslanger om bord på ekspeditionsskibet for at se nærmere på deres spise-, dykke- og andre vaner. Målet er udviklingen af effektivt modgift.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Menneskene om bord på 'Vædderen' kan vente farligt selskab på skibet i farvandet omkring Australien og Salomonøerne. Biolog Arne Redsted Rasmussen har nemlig tænkt sig at hive levende havslanger om bord for at observere dem og finde ud af noget mere om deres levevis. Og havslanger er verdens giftigste slanger, i familie med landslanger som kobraer og mambaer.
Formålet med at studere dem er da også at nå længere på vejen mod at få udviklet en effektiv modgift eller serum mod slangernes bid. Hvert år dør mindst 100.000 mennesker i Asien af slangebid. Ingen ved, hvor mange af disse dødsfald, der skyldes havslanger, men havslangebid koster hvert år liv i alle lande i området.
»Vi vil se på, hvordan man kan få dem til at overleve i fangenskab. Jeg har arbejdet sammen med Røde Kors, der har en havslangefarm ved Thailand med henblik på at fremstille serum, men hidtil har man allerhøjst kunnet få havslanger til at overleve én måned i fangenskab«, siger Arne Redsted Rasmussen.

Slanger med sarte maver

I dag findes ingen såkaldt monovalent serum mod havslangebid, det vil sige et serum, der modvirker giften fra en bestemt art og dermed er den mest effektive modgift. Bliver man bidt af en havslange, er den eneste modgift polyvalent (bredspektret) serum, som kan modvirke noget af giftvirkningen.
Noget af det, som iagttagelse af havslanger i et akvarium måske kan kaste lys over, er dyrenes spisevaner. Det er svært at iagttage i naturen, hvordan de spiser, fordi nogle arter lever i grumset vand i floder og flodmundinger eller ved kysterne.
»Vi vil også gerne vide, hvad de spiser. Det ved vi selvfølgelig noget om, men havslanger har sarte maver, så mange af dem gylper op, når de bliver fanget«, fortæller Arne Redsted.
Man får derfor kun begrænset viden ud af at skære dem op og kigge på maveindholdet.

Kan ånde gennem huden

Han vil også se nærmere på deres dykningsmetoder og fysiologi. Forsøg har vist, at havslanger kan opholde sig op til otte timer under vandet, før de skal op efter luft. De har et vist hudåndedræt, som kan udskille CO2 og måske også optage lidt ilt fra vandet.
»Det er en af de ting, vi glæder os til at undersøge nærmere på Galathea«.
Med lidt held kan 'Vædderen' blive ramme om op til flere havslangefødsler, idet slangerne formodes at føde omkring juletid, og projektet er med netop i december måned. Næsten alle havslanger føder levende unger. Der findes dog en mindre gruppe på fem-syv arter, som 'går' på land og lægger æg.

Ægte og uægte havslanger

Og hvordan ser de så ud, disse mulige passagerer på Vædderen? Arne Redsted Rasmussen tager låget af en stor spand, der står på gulvet i hans beskedne kontor på Konservatorskolen i København, og begynder at løfte havslanger op af spritten Her er et eksemplar med brede 'gåskæl' på bugen, andre med meget mindre skæl, en med meget lys, næsten hvid bug og en ryg med uregelmæssige tværstriber i lys- og mørkegrå. Man skulle umiddelbart tro, at den kan ses på lang afstand af byttedyrene. Men Arne Redsted forklarer, at striberne passer med den måde, sollyset brydes på sin vej ned gennem vandet, så de er faktisk ganske god kamuflage.
Fælles for slangerne i spanden er de flade haler - kendetegnet på ægte og dermed giftige havslanger. Der findes en gruppe ugiftige havslanger, som lever i mangroveskove, men de mangler den flade hale og regnes ikke for ægte havslanger.

Håber at finde nye arter

Det at få havslangerne til at trives i fangenskab, så man kan høste gift fra dem, er imidlertid kun én af flere forudsætninger for at få fremstillet effektivt serum. Lige så vigtigt er det at få kortlagt, hvilke arter der er mest beslægtede med hinanden, og hvordan arterne kan afgrænses. Det er forudsætningen for udvikling af monovalente sera.
For øjeblikket kendes 60 forskellige arter havslanger. Arne Redsted mener, at der findes en del flere, måske op mod 80 arter, og han regner med at finde nogle nye arter under Galathea-ekspeditionen. Blandt andet fordi han har set billeder fra en rejetrawler, som indikerer, at der findes hidtil ubeskrevne arter i området ved Broome i Vestaustralien, som indgår i togtben 7. Efter ændringen af Galatheas rute er Arne Redsted med på både togtben 7 (Cape Town-Perth) og togtben 10 fra Sydney til Honiara.
»En del af de ukendte arter har vi sådan set allerede, men de er blevet skubbet ind under andre arter. Derfor arbejder jeg systematisk med at gennemgå de havslanger, der findes i forskellige samlinger for at få skilt arterne ad. Det kan være svært, fordi eksemplarer, der har ligger i sprit, har mistet deres farver og måske andre karakteristika«, siger havslangeeksperten.

Usikre DNA-test

Derfor nøjes han ikke med at se på slangerne - han tæller skæl, kigger på de indre organers placering osv. DNA-analyser hjælper, men de er ikke et universalmiddel, når det drejer sig om at identificere arter korrekt.
»DNA-analyser giver ikke noget entydigt svar. Hvor stor skal forskellen for eksempel være, før der er tale om to forskellige arter? Det er forskerne ikke enige om«.
Som eksempel på flertydigheden nævner Arne Redsted Rasmussen en havslange, der kendes fra Den Arabiske Golf og hele vejen østover til Australien.
»Er der tale om én art eller om flere 'vikarierende' arter, altså arter, der tager over fra hinanden? DNA i et eksemplar fra Den Arabiske Golf vil være klart anderledes end dna fra et eksemplar ved Australien, men hvor undervejs opstår skellet?«.

Bider nemt mennesker

Havslangerne er udviklet fra giftsnogene. Det bredt accepterede synspunkt er, at der er to grupper, som nedstammer fra to forskellige grupper landslanger, men Arne Redsted Rasmussen mener - og har fået publiceret en videnskabelig artikel om - at der er tale om tre grupper havslanger. En teori, han naturligvis håber at kunne underbygge med den viden, han får på Galathea-ekspeditionen.
Havslangerne lever fortrinsvis på lavt vand - fra 40-50 meter og indefter - så mennesker kan nemt støde på dem. Dertil kommer, at de forvilder sig ind i fiskernes net, men der når de ofte at bide så vildt omkring sig af ophidselse og stress, at giften er brugt, inden nettet trækkes op af vandet. I modsætning til den populære skrøne om, at deres gifttænder sidder så langt tilbage i munden, at man nærmest skal stikke en arm ned i halsen på dem for at blive bidt, sidder gifttænderne så langt fremme, at Arne Redsted har set havslanger bide på indersiden af den plasticpose, de befandt sig i.

Lårtykke slanger

Visse havslanger kan blive tre meter lange, mens andre arter er lige så tykke som et mandslår. Disse arter kan imidlertid gøre kroppen helt flad, når de svømmer, så de nærmest får en køl på maven. De fleste havslanger er imidlertid 60-100 centimeter, og Arne Redsted regner med, at de levende slanger, han håber at have gående på skibet, vil ligge på 60-80 centimeter.
Arne Redsted er dykker, og hans interesse for havslanger blev vakt af en artikel i Dansk Dykkerlaugs blad. Her fortalte en dykker om et møde med et par alt for nærgående havslanger i farvandet ved Oman. Dykkeren anede ikke, at der fandtes slanger til havs, så han efterlyste noget viden om dem. For Arne Redsted Rasmussen blev det svaret på hans overvejelser om, hvad der skulle være emnet for hans biologispeciale. Og så var kursen lagt for en forskningskarriere, der foreløbig har ført til en ph.d. og en række videnskabelige artikler.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu