Gennem døråbningen tre meter under sandet i Kongernes Dal kan man ane fem sorte trækister ligge på række. 20 store krukker står side om side i det dunkle rektangulære rum. Graven er den første, der er fundet i dalen, siden den britiske arkæolog Howard Carter faldt over drengekongen Tutankhamons legendariske grav i 1922. Ingen har været i graven Den nye er netop nu ved at blive åbnet. Ingen har været inde i gravkammeret endnu, og kun en lille del af den 1,5 meter høje døråbning er ryddet. Nok til kamerafolkene. Der er ingen udsmykning på væggene. Måske bærer kisterne spor efter termitbesøg, hvilket blandt andet er en af grundene til, at man nærmer sig sagerne i et adstadigt tempo. Hvis kisterne indeholder mumier, har de, da de levede, sandsynligvis en gang været en del af hoffet under det 18. dynasti i Egypten, der talte faraonavne som Amunhotep lll, Horemheb eller netop Tutankhamon, hvis gravkammer ligger blot fem meter til den ene side. Snublede over graven Det ny fund blev gjort af amerikanske arkæologer, der under arbejdet med en nærliggende grav sidste år nærmest snublede over den nye lille grav. En flad sten, der måtte være slebet af mennesker, kom en dag til syne under sandet. Stenen dækkede over indgangen til en skakt, fyldt med endnu mere jord og sten, der gennem de seneste 1.000 år er blevet skyllet ned fra bjergene under sjældne, men meget kraftige regnskyl. Disse sten og øvrige materiale fra bjergene er netop grunden til, at de egyptiske grave er så godt skjult. Den amerikanske gruppe fra University of Memphis, der under ledelse af Otte Schaden egentlig arbejder på en anden nabograv, nemlig Amenmeses grav fra det sene 19. dynasti af faraoer, begyndte at grave. Efter ti meters rutineret gravearbejde ned gennem skakten dukkede det egentlige indgangsparti op. Første kig Nu står de i døråbningen sammen med journalister og fotografer, der efter grønt lys fra de egyptiske myndigheder fredag fik første kig ind gennem hullet. »Krukkerne peger på det 18. dynasti, hvilket betyder, at mumierne kan være samtidige med Tutankh8amon eller Amunhotep lll eller måske endda Horemheb«, siger Edwin Brock, der er næstkommanderende på Schadens hold, til nyhedsbureauet AP. »Det var bare så overraskende. Tænk at finde en intakt og hidtil ukendt grav på dette sted, hvor der ellers arbejdes så intenst,« siger Brock. Flere grave Knap så overrasket er den verdensberømte Kent Weeks, der også er amerikansk egyptolog. Weeks er kendt for at være manden, der så at sige genopdagede graven, man mener var beregnet til Ramses II's utallige sønner. Inden Kent Weeks kom på banen, var graven ganske overskuelig, blot tre kamre stor. I dag har han afsløret og åbnet mere end 125 kamre i det kæmpesystem, det viste sig at være. Men det er en helt anden historie. Kent Weeks siger: »I de sidste 100 år har man altid sagt, at alt var afdækket. Og hver gang finder man nyt. Jeg er overbevist om, at der er flere grave i dalen. Vi leder bare ikke efter dem længere, kun når vi snubler over dem«. 63 grave Ifølge Weeks går næsten alle forskningskræfter i Kongernes Dal i dag med at vedligeholde og opmåle de nu 63 kendte grave. Folk har ledt efter grave i Kongernes Dal i flere hundrede år. Ja, flere af gravene har faktisk aldrig været væk. De var tilgængelige under romerriget og blev da brugt som udflugtsmål. Under den tidlige kristendom blev nogle af gravene forvandlet til kirker, fortæller Weeks til Politiken. Han medgiver, at den nye grav, som han ikke har været med til at udgrave, men som han har set billeder af, og som han har hørt tale om i miljøet i Kairo, hvor han bor, ikke har tilhørt en konge. »En skakt, der leder til et enkelt kammer, er ikke, hvad man forventer af en kongegrav. Det er mere almindeligt for højtstående præster, medlemmer af den royale familie og lignende«, siger han. Svær datering De manglende dekorationer tyder også i den retning. Men netop det, at graven ikke er dekoreret, kan gøre det svært at bestemme alderen på graven. Dateringen må nu udelukkende baseres på arkitekturen, såsom bredden og tykkelsen af dørpartiet samt højden i kammeret. Disse forhold ændrer sig med tiden og kan derfor måske bruges til at fortælle os, om graven blev anlagt under det 18., 19. eller 20. dynasti af faraoer. »Men vi kan ikke bruge krukkerne eller det øvrige indhold til at datere graven«, siger Kent Weeks. »Vi kan heller ikke være sikre på, at indholdet i graven er originalt«. Ifølge Weeks er det mest sandsynligt, at det nye gravkammer kun har været bygget til én person, og at de fire øvrige kister tyder på, at graven senere har været benyttet til opbevaring. Otto Schaden kan ikke sige, hvornår han åbner døren til kammeret. De næste fem måneder af gravesæsonen skal nu bruges til at fritlægge graven så godt som muligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























