Kan man bo på lilleputøen Fanø, arbejde i vestenvindsbyen Esbjerg og være ekspert i bæredygtig turisme på en fjern palmeklædt, solbeskinnet ø pyntet med hvide sandstrande og skumsprøjtsklædte koralrev? Ja, det kan man godt. Janne J. Liburd, lektor, phd. fra Syddansk Universitet (SDU), er turismeforsker - og en internationalt anerkendt ekspert i såkaldt bæredygtig turisme. Det har givet hende en position som formand for et forskningskonsortium, der verden over skaber og formidler viden om bæredygtig turisme, og som har oprettet sekretariat på SDU. Første universitetsuddannelse i turisme Udover at være forsker med uddannelsesbaggrund på University of Houston i Texas, underviser den antropologuddannede Janne J. Liburd Danmarks første universitetsuddannede turisteksperter - unge mennesker, der for tre år siden begyndte deres uddannelse i international turisme og fritidsmanagement. Det kan i første omgang give en bachelorgrad og via overbygningen, som begynder til efteråret, ende med en cand.negot-titel. »Det er forbavsende, at vi først nu får en uddannelse på universitetsniveau i verdens hurtigst voksende industri, nemlig turisme«, siger Janne J. Liburd - og peger på, at Danmark på dette felt er 20 år bagud i forhold til Sverige. Men når det gælder bæredygtig turisme - den turisme, der skaber sammenhæng mellem kultur, natur og erhverv - er Janne J. Liburd og hendes danske forskerkolleger langt fremme i skoene. Og derfor deltager et team fra Syddansk Universitet i Galathea 3-ekspeditionen, hvor forskerne vil analysere hvordan man kan skabe bæredygtig turisme på den tidligere danske slaveø St. Croix. Her får de særlig fokus på øens nationalpark, 'Salt River Bay National Historical Park and Ecological Preserve'. Hjerne og hjerte skal røres Janne J. Liburd, der selv har boet i Caribien i tre år, beskriver nationalparken som en lille upåagtet hestesko vest for den gamle danske by Christiansted. Et sted, der på vandsiden byder på et fantastisk koralrev, og som på landsiden har forskelligartet natur, bl.a. en mangroveskov og spor efter en boplads for de caribindianere, som Columbus udryddede, og som betød, at St. Croix lå øde hen i 100 år. »I virkeligheden er parken et forfærdeligt sted - for den giver mindelser om begyndelsen på den hvide mands overtagelse. Ganske som forterne på øen fortæller om en ulykkelig tid med slaveri. Men midt i de dystre minder er de bortrømmede slaver helteskikkelser, og de er en vigtig del af St. Croix's historie. Jeg synes, at parken skal gøres til en levende attraktion - og ikke kun for turisternes skyld, men også for at sikre en kulturarv på øen. For at give beboerne en historieforståelse. Nationalparken skal være en mangfoldighed af fortællinger, en folkepark, en attraktion i turistlivet«, siger Janne J. Liburd - der også ønsker en kæde af erhverv, der understøtter turismen. »Vi skal røres i hjernen og hjertet, og vi skal smage det sted, vi er«, siger hun. Turister uden indtægter Denne type turist-attraktion - den bæredygtige - står i grel kontrast til turismen, som den i dag præger St. Croix. Øerne tiltrækker mange turister i kraft af deres skønhed og varme klima - men det er ikke enestående 'varer' i en turistbranche, der efterhånden omfatter hele kloden. Konkurrencen er hård, og de tre små tidligere danske øer, der har en svag økonomi, og som i dag samlet hedder U.S. Virgin Islands, lider ikke mindst under, at de er dyre at besøge og opholde sig på. Og at mange års afhængighed af turistindtægterne har sat anden udvikling i stå. Hvilken kurs vil en turismeforsker så anbefale? »En ø som naboen St. Thomas besøges hvert år af to millioner krydstogtturister - den slags turister, der er på besøg fra kl. 10 til 17. Deres mål er de toldfrie guldforretninger, hvor hovedparten af smykkerne er importerede. Det betyder, at alle pengene forsvinder fra øen, som kun får en lille afgift fra de skibe, der lægger til«, siger Janne J. Liburd. Columbus skal sælge »St. Croix skal have noget andet end St. Thomas - og det skal heller ikke kun være varmen og de smukke strande, man kommer efter, men også den gode fortælling, og den kan findes og skabes i nationalparken, der var det sted, hvor Christopher Columbus gik i land i 1492«. Galathea-projektet skal give forskerne et samlet overblik over, hvad der er sket på St. Croix gennem årene - bl.a. forandringen af havets ressourcer siden øen som den sidste af de tre kom på danske hænder i 1733, men også udnyttelsen af jorden, som førhen var præget af de sukkerplantager, hvor slaverne arbejdede, skal man se på. Og det samme gælder turismen og oplevelsesøkonomien. »Vi skal have et overblik, hvis vi skal komme med en anbefaling til fremtidens bæredygtige løsning. Ellers fortsætter det bare på den halvtilfældige måde, der indtil nu har været gældende«, siger Janne J. Liburd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























