Man tager en knogleprøve fra en uldhåret mammut, der i ca. 27.000 år har ligget i det permafrosne jordlag i Sibirien. Ved hjælp af en ny teknik 'kører' man prøven gennem et stort analyseprogram - og ud i den anden ende får man et næsten totalt kort over mammuttens DNA, altså dyrets arvemasse. Det er, hvad et hold canadiske, amerikanske, russiske og tyske forskere har gjort - og deres opdagelse er netop blevet offentliggjort i det ansete videnskabstidsskrift Science. Næsten en elefant Det epokegørende ved metoden er, at den på basis af et relativt begrænset DNA-materiale så at sige er i stand til at 'gange op' - og dermed næsten fuldt ud at blotlægge dyrets arvemasse. I det konkrete tilfælde var man i stand til at sige, at den for længst uddøde mammut genetisk set er 98,55 procent identisk med den nulevende afrikanske elefant. Hvilket igen har betydning for teorier om, hvordan arter for urmange år siden har spredt sig, for derefter - over tid - at tilpasse sig lokale forhold. I mammuttens tilfælde bl.a. ved at udvikle en solid pels til beskyttelse mod de lavere temperaturer i Sibirien. Ilt til cellerne DNA, arvemasse, forekommer hos pattedyr i to versioner. Der er dels mitokondrie-DNA, som stammer fra moderen - dels kerne-DNA, der kommer fra både faderen og moderen. Mitokondrie-DNA er den genetiske 'kode' for de mekanismer, der ligger bag en række basale processer i dyret. For eksempel, hvordan cellerne får ilt. Når det gælder kerne-DNA, er man inde i såkaldt funktionel genetik. Det vil sige, at man her har 'koden' til en række processer som knogle- og kraniestruktur, pelsdannelse, hårfarve, tænder - og i det hele taget fysisk fremtoning. Inden for studiet af urgammelt DNA - også kendt som fossilt DNA - har man hidtil haft de bedste resultater med at studere mitokondrie-DNA, fordi det typisk er mest velbevaret i gamle fund. På vej mod rekonstruktion I det nye studie er det imidlertid lykkedes at få kortlagt ikke bare mammuttens mitokondrie-DNA, men også meget store dele af dens kerne-DNA. Og dermed har man også fået adgang til informationer om dyrets fysiske udformning. »Det betyder ikke, at man her og nu rent grafisk kan rekonstruere den uldhårede mammut og andre uddøde dyr. Men man er på vej, og i løbet af en overskuelig årrække vil det forhåbentlig blive muligt«, siger en af de førende danske forskere inden for fossilt DNA, professor Eske Willerslev fra Niels Bohr Instituttet i København. Ved at kigge ind i kerne-DNA'et i fossilt materiale får man også mulighed for at studere den såkaldte molekylære evolution, og det er et andet og meget væsentligt aspekt ved den nye undersøgelse, siger Eske Willerslev: »Ved at sammenligne visse gener - i dette tilfælde fra den uldhårede mammut og den nulevende afrikanske elefant - vil man jo kunne se, hvordan udviklingen er forløbet over tid. Altså: hvordan den afrikanske elefant i løbet af de sidste 27.000 år genetisk har lagt distance til sin mammutfætter fra Sibirien. »For at lave den slags analyser er man nødt til at studere kerne-DNA, og det kan vi takket være den nye metode nu også gøre på fossilt materiale. Og det er et meget vigtigt perspektiv ved dette arbejde«, lyder vurderingen fra den danske Niels Bohr-professor.