Hedebølger, kuldebølger, flodbølger, epidemier. Det er blot nogle af de resultater af klimaforandringer, som allerede i dag viser deres tydelige spor i dødstal og sygdomsstatistikker verden over, og som, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO's nye rapport, gør det bydende nødvendigt at tage affære. Rapporten kom i går samtidig med, at 180 lande er samlet til FN's klimatopmøde i Montreal, Canada, for at finde en løsning på, hvordan man begrænser udledningen af drivhusgasser, som forårsager klimaforandringer. Europæere i farezonen Hastigt stigende gennemsnitstemperaturer på det europæiske kontinent som følge af global opvarmning bringer især de omkring 900 millioner europæere i farezonen. I 2003 døde mindst 35.000, navnlig franskmænd, i den værste hedebølge, der nogensinde er registreret i Europa. Og fra 1995 til 2004 oplevede regionen tredive større flodbølger, der dræbte mindst 1.000 mennesker og påvirkede 2,5 millioner liv. Ifølge WHO's målinger vil det sydeuropæiske klima med tiden blive mere tørt, mens Nordeuropa i stigende grad vil opleve varmere og mere vådt vejr. Generelt forventer eksperterne bag rapporten, at ekstreme vejrsituationer vil tage til i omfang og hyppighed. Europa vil således opleve flere hedebølger, tørker og massivt regnfald. Epidemier WHO peger også på, at sygdomme som salmonella og malaria spredes hurtigere ved varmere temperaturer. Rapporten dokumenterer, at for eksempel antallet af salmonellatilfælde stiger med 10-15 procent for hver gang, gennemsnitstemperaturen øges med en grad. »Salmonella er meget følsomt over for temperaturer. Når det er varmt, reproducerer bakterierne sig meget hurtigere. Deres formering accelererer ligefrem«, forklarer dr. Bettina Menne fra WHO's Europacenter for Miljø og Sundhed i Rom, der har været med til at udarbejde rapporten. Smittebærere kan lide varme Også smittebærere som tæger har bedre livsbetingelser i varme områder. Og der er en teoretisk mulighed for, at højere temperaturer globalt set kan være med til at skabe deciderede sygdomsepidemier, siger hun. Over de sidste tredive år har de stigende temperaturer desuden forlænget pollensæsonen med 10-11 dage - til stor gene for de mange, der lider af pollenallergi. Indsats haster Ifølge Bettina Menne bør alle lande hurtigst muligt iværksætte en koordineret indsats mellem forskellige nationale sektorer, med sundhedsmyndighederne i spidsen, for at begrænse skaderne mest muligt. Det er ikke mindst et byplanlægningsspørgsmål: »Byer koncentrerer og holder på varmen og udgør på denne måde øer af temperaturer, der er højere end i resten af landet. Så arkitekturen i byerne skal være med til at regulere byvarmen«, siger Bettina Menne. Det har ikke været muligt at få sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kommentar.