Klonet verdenssensation græsser i Fredensborg

Føllet Quidam de Revel Z CL, som her er fotograferet som lille og i dag er ni måneder gammelt, er en genetisk kopi af sit berømte ophav.   Foto: Cryozootech
Føllet Quidam de Revel Z CL, som her er fotograferet som lille og i dag er ni måneder gammelt, er en genetisk kopi af sit berømte ophav. Foto: Cryozootech
Lyt til artiklen

»Han har det godt og ligner en helt almindelig hest«, siger Thomas Velin venligt. Og mere vil Danmarks bedste springrytter og hans far, Flemming Velin, der er føllets formelle ejer, ikke fortælle om den brune verdenssensation, der springer rundt på deres hesteejendom i Fredensborg i Nordsjælland. Thomas Velin er lige kommet hjem fra Stockholm International Horseshow. Med 100.000 svenske kroner i pengepræmie efter et succesrigt springstævne med avlshingstene Equest Carnute og Godsend de Reverdy. I stalden står 23-årige, pensionerede Quidam de Revel. Hingsten, som vandt OL-bronze for Frankrig i 1992, og som familien Velin købte året efter for et ukendt, men tocifret millionbeløb. Den blev Thomas Velins springbræt ind i verdenseliten, og dens præstationer og gener gjorde, at den siden er kåret til verdens bedste springhesteproducent, og p.t. dominerer dens afkom toppen af international springsport. Føl på ni måneder Ikke langt fra nestorens boks står et føl med gener til en gentagelse af succesen. Det er ni måneder gamle Quidam de Revel Z CL. Z et viser, at føllet er stambogs8ført i det belgiske avlsforbund Zangersheide. CL fortæller, at det lille føl, der måtte i kuvøse i sine første syv levedage, er en klon. Det er intet mindre end en verdenssensation, som familien Velin har haft visioner, mod og økonomi til at føre ud i livet. Og samtidig formået at holde hemmelig i otte måneder. Forskere har klonet både kvæg, grise, mus, geder, kaniner, rotter og katte, siden det tykmavede engelske får Dolly opnåede verdensberømmelse som verdens første voksenklonede pattedyr i 1996, men familien Velins initiativ er alligevel banebrydende. Klon af arabervallak For Quidam de Revel Z CL og klonen af den franske arabervallak Pieraz, der vandt VM i distanceridning i 1994 og 1996, er de første enestående sportsheste, som er klonet. Men enestående er hestene, i hvert fald genetisk, altså ikke længere, og tanken om, hvad kloningen vil føre med sig, har delt vandene i ridesporten. Også fra et dyreetisk synspunkt rejser kloningen kritik. Dansk lovgivning siger, at kloning af dyr bør reserveres til formål, der tjener forskning i sygdomme eller andre klare nyttemål ikke til at forbedre præstationer i sportsverdenen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her