Klokken havde lige knap passeret halv fire dansk tid, da den europæiske rumsonde Venus Express tidligt i morges tog første skridt på en af Det Europæiske Rumagenturs (ESA) mest vovede missioner til dato. Hvis alt går efter planen, skal sonden om 163 dage gå i kredsløb om Jordens nærmeste planet-nabo, Venus. Succesfuld opsendelse Og hvis resten af turen går lige så glat som opsendelsen i morges fra den russiske Baikonur-base i Kazakhstan, skal missionen nok blive en succes. Efter lift-off drejede raketten planmæssigt i nordøstlig retning ud over de centralasiatiske stepper, før den gik i kredsløb om Jorden. To timer senere aktiverede ESA's forskere rumsondens instrumenter, hvorefter den forlod Jordens tyngdefelt og begav sig ud på sin lange rejse i mørket: »Vi er straks gået i gang med at undersøge sonden for eventuelle skader, og indtil videre ser alt fint ud«, konstaterede Paolo Ferri, der er næstkommanderende på projektet. Drivhuseffektens dronning Opsendelsen blev især modtaget med glæde på den anden side af Øresund. Venus Express er nemlig stoppet med svensk udstyr, der skal være med til at udvide kendskabet til drivhuseffekten. Et af instrumenterne om bord, Aspera-4, er fremstillet af Institutet för Rymdfysik (IRF) i den nordsvenske by, Kiruna. Instrumentet skal benyttes til at studere, hvordan solvindene påvirker planetens atmosfære. Venus kaldes hyppigt for drivhuseffektens dronning. Planetens atmosfære består for 97 procents vedkommende af kuldioxid (CO2), og overfladetemperaturen ligger tæt på 500 plusgrader. »Vi ved ikke, hvorfor drivhuseffekten har udviklet sig så markant på Venus. Vi håber, at instrumentet vil hjælpe os med at forstå, hvordan plasmamiljøet omkring planeten har bidraget til udviklingen af drivhuseffekten. Den slags studier er vigtige for at forstå, hvordan drivhuseffekten fungerer på jorden«, siger Stas Barabash ifølge Ritzau. Forskelle og ligheder Venus er det himmellegeme - foruden Jordens egen måne - der er tættest på Jorden. Derudover minder den meget om vores planet i både størrelse og masse, og begge planeter har en hård kerne - i modsætning til de ydre gagsgiganter som Jupiter og Saturn. Ikke desto mindre har planeterne store forskelle - især hvad angår atmosfæren. Venus' atmosfære består først og fremmest af kuldioxid og er stort set blottet for luftfugtighed. Projektet koster ESA omkring 1,8 mia. kr. Sidste epskedition til Venus var den amerikanske Magellan-sonde, der kortlagde Venus' overflade fra 1990 til 1994.