0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskere fremrykker dommedag

Gigantiske kæmpestjerner nær Jorden er på nippet til at implodere og udsende dødelig stråling. Og det kan ske i løbet af få hundredtusinde år, advarer forskere, der dermed fremrykker dommedag med flere hundredmillioner år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Spacephotos.com
Foto: Spacephotos.com

Betelgeuse har en omkreds, der er 1.000 gange større end Solens. Og den udsender et lys, der er op mod 50.000 gange kraftigere. - Foto: NASA

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det kan faktisk ske når som helst. Måske er det allerede sket. I hvert fald kommer det til at ske indenfor de næste få hundredtusinde år.

Dommedag er rykket nærmere - meget nærmere. Det mener flere forskere.

Årsagen er gigantiske, tunge stjerner, som befinder sig relativt tæt på Jorden, og som samtidig er i karrierens efterår.

Disse nær-døds-stjerner har måske kun få hundrede tusinde år tilbage at leve i. Og når tiden kommer, vil stjernen implodere i en gigantisk supernova, der udsender kolossale mængder af energi i form af dræbende stråling.

Tæt på Jorden
Forskere har for nyligt fundet ud af, at mange af disse stjerner befinder sig i vores egen galakse, Mælkevejen. Og mange af dem er endda samlet i en hob, der ligger relativt tæt på Jorden.

Når de dødelige stråler rammer Jorden, vil det få fatale konsekvenser for livet:

»Med den strålingsmængde, som vil blive udsendt, vil det komme til at gøre rigtigt ondt her på Jorden. Det meste af livet vil sandsynligvis blive svitset væk - og kun de allermest simple plantearter, så som alger, vil have en chance for at overleve«, siger Bjørn Franck, direktør for Tycho Brahe Planetariet i København.

Kalenderen må revideres
Det dystre varsel blev fremsat af den norske astronom Knut Jørgen Røed Ødegaard i norske Dagbladet.

»Kalenderen må, med andre ord, revideres. Datoen for dommedag må flyttes fra en halv milliard ned til 100.000 år«, siger han til Dagbladet.

Hidtil har vi stirret efter asteroider, når talen faldt på trusler fra rummet. Ellers har vores egen sol været afgørende for, hvornår livet på Jorden har sin udløbsdato.

Meningerne om Solens levetid er delte, men blandt videnskabsfolk antages det, at Solen tidligst om 500 millioner år vil begynde at svulme op og brænde livet på Jorden væk.

Orions skulder
Men dommedag kan altså komme langt tidligere, mener forskerne.

Danske Bjørn Franck peger på, at især stjernen Betelgeuse, den klare stjerne, der udgør den ene skulder i stjernebilledet Orion, kan være en trussel. Orion befinder sig nemlig 'kun' omkring 430 lysår fra Jorden - og det er relativt lidt i astronomiske sammenhænge:

»Betelgeuse er en enorm stor og tung stjerne, og de har en kortere levetid end mindre og lettere stjerner. Derfor ved vi, at Betelgeuse nu befinder sig få hundredtusinde år fra at blive til en supernova. Faktisk kan implosionen allerede være sket, og strålerne kan være på vej imod os i dette øjeblik - vi ved det bare ikke endnu, fordi lyset er så længe undervejs«, siger han.

Et lager af atombomber
Norske Knut Jørgen Røed Ødegaard beskriver situationen som at leve med »et lager af atombomber i baghaven«. Et billede, danske Bjørn Franck kan nikke genkendende til:

»Eneste beskyttelse vil være tykke mure af bly. Og det er begrænset, hvor mange mennesker, man kan beskytte på den måde. Men spørgsmålet er, hvor meget der er, at vende tilbage til, når strålingen er aftaget«, siger Franck.

Norske Ødegaard er mere optimistisk:

»Inden den tid har vi fundet en måde at beskytte os på. Ellers er vi allerede i stand til at leve på andre planeter«, siger han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere