Hvilke veje er ødelagte af jordskælvet? Hvilke er åbne? Hvor er der isolerede landsbyer, som mangler hjælp? Nødhjælpsorganisationer, der skal hjælpe jordskælvsofre i Pakistan, er helt afhængige af præcise satellitfotos af området for at kunne svare på spørgsmål som disse og få hjælpen frem. Alligevel har den pakistanske regering censureret satellitfotos af det jordskælvsramte område af politiske grunde. Det skriver tidsskriftet Nature. Kashmir konflikten står i vejen Jordskælvet har nemlig ramt Kashmir-provinsen - en region, der længe har været hærget af en konflikt mellem Pakistan og Indien, og den pakistanske regering er derfor af 'sikkerhedsmæssige grunde' ikke interesseret i, at satellitfotos af området i høj opløsning skal offentliggøres. Både nødhjælpsorganisationer og konsortiet 'International Charter on Space and Major Disasters', der normalt leverer satellitfotos og data til nødhjælpsorganisationer, lagde ellers fotos af området på deres hjemmesider i fredags. Men billederne er alle sammen taget af igen. Samarbejde med regeringen En repræsentant fra 'International Charter on Space and Major Disasters' siger, at man har været nødt til at fjerne satellitbillederne, fordi den pakistanske regering har lagt pres på FN for at få billederne fjernet. Og eftersom FN og andre nødhjælpsorganisationer er helt afhængige af samarbejdet med de pakistanske myndigheder, har man været nødt til at følge regeringens opfordring. Også EU har været nødt til at stramme op på unionens politik omkring at offentliggøre højtopløselige satellitbilleder af området på deres hjemmeside. Lokale i stikken Meningen er, at billeder af jordskælvszonen i stedet kun skal omdeles til udvalgte organisationer, der er tilknyttet nødhjælpsaktionen. Men ifølge Nature er det langt fra nok. Billederne er nemlig også nødvendige for små lokale hjælpeorganisationer og for organisationer, som arbejder fra udlandet over internettet. Et eksempel på det er den lokale organisation The Citizens Foundation, som ifølge Nature er en respekteret pakistansk nødhjælpsorganisation, som deler nødrationer, telte og tæpper ud til ofrene i området. På jagt efter billederne Lederen af organisationen Ayaz Abdulla fortæller til Nature, at organisationen har brugt meget af sidste uge på at maile rundt for at forsøge at få fat i de billeder, de har brug for. Abdulla siger, at højtopløselige billeder er afgørende for den logistiske planlægning af nødhjælpsarbejde. Det gælder for eksempel, når organisationen skal finde ud af, hvilke veje, der er åbne og finde isolerede bosættelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce