En lille iværksætter fra Denver i USA kan vise sig, at blive meget rig på en ganske lille investering, han foretog for knap 10 år siden. Dengang købte han for kun omkring 7 dollar en forladt, tilsyneladende værdiløs havn ved navn Churchill i det nordlige Canada af den Canadiske stat. Nu anslår avisen New York Times, at havnen meget snart kan give iværksætteren en indtægt i størrelsesordenen 100 millioner dollar om året. Nye markeder Den globale opvarmning, som ellers plejer at være dårligt nyt, kan nemlig vise sig at være ualmindelig god for iværksætterens økonomi. Opvarmningen gør, at isen på Arktis smelter. Faktisk viser de nyeste studier, at iskappen på Arktis denne sommer var den mindste, der nogensinde er blevet observeret. Og når isen forsvinder, bliver der ikke kun mindre plads til isbjørnene, der dukker også nye lukrative markeder op. Kamp om olie- og gas De mest i øjenfaldende nye rigdomme er nye olie- og gasfelter, og kampen om energien er da også er allerede gået ind. Amerikanske geologer anslår, at en fjerdedel af verdens uudnyttede olie- og gasreserver ligger i det arktiske område. Og når isen forsvinder bliver det lettere at udvinde den. Udsigten til mængder af olie, der vil mindske afhængigheden af Mellemøsten, vækker interesse hos mange. Nyt kæmpehav Men der vil også være andre markeder, som dukker op. Hvis isen bliver ved med at smelte, som eksperterne forudser, vil den iskappe, som har dækket området i millioner af år nærmest være væk om sommeren. Det betyder, at jordens top i stedet for en isdækket vildnis vil have en blå top - et åbent hav næsten fem gange så stort som Middelhavet. Det kunne betyde at nye fragtruter kan tages i brug. Krydstogtskibe kan sejle på nye spændende togter, og for det kommercielle fiskeri vil der være nye gigantiske fiskeriområder. »Det er den positive side af global opvarmning, hvis der er en positiv side«, som Ron Lemieux, transportminister i det nordlige canadiske provins Manitoba siger til New York Times. Manitoba investerer i disse år millioner i havnen Churchill og håber på at få del i den ny fragt og de ny rigdomme. En del af kagen Men det er der også mange andre, som vil. Og grænsedragningen i området bliver pludselig særdeles vigtig, og som det er nu, er det ikke klart, hvor grænserne går - og hvem der dermed har ret til hvad. Normalt trækkes grænserne efter en særlig FN konvention, hvor under lande kan gøre krav på områder. Og når det gælder havet omkring Arktis har flere lande da også rørt på sig. Rusland gjorde allerede i 2001 krav på næsten halvdelen af det Arktiske hav - noget som flere lande dog har udfordret. Rusland har derfor sendt et skib ud for at indsamle geografiske data, som kan understøtte landets krav. Til nordpolen uden isbryder At dette skib ifølge New York Times som det første skib nogensinde nåede nordpolen den 29. august i år uden brug af en isbryder, understreger de ændrede forhold. Blandt de andre lande, som har gjort krav på dele af det ny kæmpehav er USA, som mener, at de har krav på en bid af området på grund af Alaska. Inuitter i klemme Det vides endnu ikke, om den smeltende is på nordpolen skyldes naturlige klimatiske udsving, eller om der er tale om en permanent ændring. Og hvor det for den lille iværksætter fra Denver kan blive et økonomisk eventyr kan det blive alt andet end eventyrligt for de omkring fire millioner mennesker - herunder 150.000 inuitter - som bor indenfor den nordlige polarkreds. Her undrer man sig over, at den globale opvarmning ikke har kunnet tiltrække sig større opmærksomhed før nu. »Så længe det drejer sig om is, er alle ligeglade - undtagen os, for vi jager og fisker og rejser på isen. Men i det øjeblik den begynder at smelte og bliver til vand, bliver hele verden interesseret«, som lederen af en transnational inuit-gruppe Sheila Watt-Cloutier siger til New York Times.