Det kommer til at give et drøn, så meget er sikkert. Og så kommer der en hvislelyd, men hvad der derefter sker, svæver lidt i det små-uvisse. Men sådan er betingelserne, når man vil lege med satellitter, og det vil de ingeniørstuderende på Aalborg Universitet (AAU) hellere end gerne. Sendes op med militærraket Universitetet deltager i flere satellitprogrammer, og på den måde lærer de studerende at omsætte teori til praksis - de skal nemlig selv være med til at bygge satellitterne. Den næste udfordring hedder Rusland, og nedtællingen er begyndt. Civilingeniør og P.h.D.-studerende Karl Kaas Laursen er rejst til Plesetsk, der ligger omkring 800 km nord for Moskva. Byen er en russisk militærbase, med bevæbnede vagter på alle gadehjørner, og her kan universiteter fra hele verden købe sig til en tur ud i rummet. Logikken er i virkeligheden meget enkel: Russerene opsender militær-satellitter, og for at få finansieret nogle af de meget tunge omkostninger, inviterer de mod kontant betaling andre med om bord. Første gang i rumfartshistorien 27. september klokken 08.52.26 dansk tid letter den russiske militærraket. Det er en ordentlig svend, den er godt 30 meter høj, og i næsepartiet har den blandt andet anbragt en 60 kilo tung satellit, som de studerende på AAU har været med til at bygge. Når militærraketten, hvis mission er uoplyst, er cirka 700 km ud i rummet, smider den 60 kilos-satellitten, og ud af denne satellit vil der efter 74 minutter flyve tre mini-satellitter, som vejer hver et kilo. Lykkes operationen, vil det være første gang i rumfartshistorien, at man har sat minisatellitter i kredsløb på denne måde. 60-kilos satellitten, som blandt fagfolk hedder SSETI-express, er finansieret af den europæiske rumfartsorganisation, ESA, der har spyttet 10 millioner kr. i kassen. Det er denne satellit, de studerende i Aalborg har bidraget til - ved at bygge en del af styresystemerne. Ingen tilfældighed »Formålet med 60-kilos satellitten er primært at teste nogle systemer, som Aalborg Universitet skal anvende i en ny SSETI, der sendes op om tre-fire år. Det drejer sig om systemer, der skal orientere satellitten præcist i rummet. Desuden skal 60-kilos satellitten tage billeder af jorden for at teste et nyt kamera, som vi har udviklet på AAU, og endelig skal der udføres tryk- og temperaturmålinger«, fortæller Karl Kaas Lausen. Sammen med fire kolleger fra det europæiske SSETI-projekt skal han frem til 27. september foretage en række sikkerhedstjek på 60-kilos satellitten. Man skal for eksempel være sikker på, at dens batterier lader, som de skal. »At opsendelsen er fastsat til klokken 08.52.26 den 27. september, er ingen tilfældighed. Tidspunktet er udtryk for en beregning, der skal sikre det bedst mulige kredsløb for alle de satellitter, der sendes med op på den store russerraket«, forklarer Karl Kaas Laursen.