Over 50 år efter den berømte danske Galathea 2-ekspedition arbejder forskere stadig med at analysere materiale, der dengang blev indsamlet i verdenshavene. Rapport nummer 20 fra Galathea 2-ekspeditionen er i trykken, og den bliver med sine 313 sider ikke den sidste i rækken: »Der blev indsamlet og konserveret så meget materiale på ekspeditionen, at der stadig er basis for nye analyser«, fortæller dr.phil. Torben Wolff fra Zoologisk Museum. Han var som ung forsker med på ekspeditionen, der fandt sted i årene 1950-52, og i dag - hvor han er 86 år - har han fortsat ansvaret for at redigere de fortløbende Galathea 2-udgivelser. Næste år sejler den danske Galathea 3-ekspedition så af sted - en moderne version af Galathea 2 og Galathea 1, hvoraf sidstnævnte satte sejl i 1845. Tanken med Galathea 3 er - under en et år lang jordomsejling, hvor skibet blandt andet anløber Vestgrønland, Tasmanien, Antarktis, Salomonøerne og de tidligere danske kolonier ved Indien - at lade en række forskergrupper gennemføre forskellige videnskabelige undersøgelser. Også på denne ekspedition vil der blive indsamlet materiale, som skal undersøges. Der er imidlertid over hele verden store problemer med at beskrive nye arter, fordi der er for få eksperter - de såkaldte taxonomer - til at gøre arbejdet. Problemet viser sig blandt andet i forhold til verdenshavene, hvor der svømmer omkring 5.000 ukendte fiskearter rundt mellem millioner af andre organismer, der heller ikke har fundet vej til videnskabelige opslagsværker; lige fra gopler til organismer så små, at de skal under mikroskop, for at man kan få øje på dem. Ser man alene på fiskene, dukker der på verdensplan i gennemsnit tre nye arter op per uge, viser en opgørelse fra organisationen Census of Marine Life (CoML), der tæller havbiologer fra hele verden. Disse nyopdagelser er i sig selv spændende, men de skaber også visse frustrationer. For de nye organismer skal ikke blot opdages, de skal også nøje artsbestemmes og indplaceres i den biologiske systematik; et job, der kræver taxonomer. På verdensplan arbejder omkring 500 taxonomer - typisk specialuddannede biologer - med at klassificere og navngive nyopdagede fisk. De har travlt, men det er for intet at regne mod det arbejdspres, som hviler på skuldrene af taxonomer med speciale i andre havlevende organismer, eksempelvis nematoder. Nematoder er orme, hvoraf de fleste er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Og da der på verdensplan kun er omkring 50 nematode-taxonomer, vil denne ormegruppe ved den nuværende videnskabelige arbejdsindsats først kunne forventes at være helt kortlagt om 50.000 år, har CoML beregnet. Hertil kan man lægge de landlevende insekter, vækster og mikroorganismer, der heller ikke er beskrevet endnu, og så står én ting ganske klart: Der er lang vej tilbage, før den biologiske mangfoldighed på kloden er kortlagt.
Galathea Hvad der konkret skal forskes i under Galathea 3-ekspeditionen, er endnu ikke fastlagt. Men det kan på den naturvidenskabelige side være alt fra marinbiologiske undersøgelser til studier af forskydninger i havbunden som en mulig årsag til klimaændringer. Hertil kommer de humanistiske studier, der eksempelvis kunne dreje sig om historie og samfundsudvikling i de tidligere danske kolonier, fortæller Morten Meldgaard, som er direktør i organisationen bag Galathea 3, Dansk Ekspeditionsfond: »Vi håber at få alle fag om bord, og der skal altså også drives landbaseret forskning«. Men hvad er logikken - generelt - i at sende nye ekspeditioner ud, når man i forvejen har besvær med at analysere det materiale, som allerede er indsamlet? Problemet er ikke, at der kommer nyt materiale til, men at der på internationalt plan er for få taxonomer, mener Per de Place Bjørn. Han er ph.d. i zoologi og ansat som programofficer ved den internationale organisation Global Biodiversity Information Facility (GBIF). Skal man sige det lidt firkantet, er GBIF, som har internationalt sekretariat på Zoologisk Museum i København, en slags katalog over alle typer organismer - lige fra bakterier til fisk, fugle, insekter og pattedyr. Ved at gå ind på organisationens hjemmeside (www.gbif.net) kan man få adgang til oplysninger om godt 75 millioner organismer, idet man bliver ledt videre til diverse forskningsbaser verden rundt. I takt med, at nye arter opdages og beskrives, bliver de optaget i basen, og på den måde kan forskere via internettet hurtigt få overblik over, hvor de skal lede, når de ønsker at studere de seneste fund - eller fordybe sig i nogle af de klassiske. Ønsker man at få bedre styr på de mange nye arter, der løbende opdages, er vejen frem at uddanne flere taxonomer, siger Per de Place Bjørn: »Det er her, man skal sætte ind, frem for at indskrænke indsamlingen af materiale - og via FN-organisationen Global Taxonomy Initiative gøres der faktisk forsøg på at øge antallet af taxonomer. I virkeligheden er det primært et spørgsmål om at oprette de nødvendige forskerstillinger og projekter, så skal biologerne nok få lært disciplinen. Men når taxonomi som fag er så lavt prioriteret på mange universiteter, som tilfældet er, skyldes det netop, at forskerstillingerne bagefter ikke er der«. Konsekvenserne af, at der på internationalt niveau er mangel på taxonomer, er ikke blot en forsinkelse af artsbeskrivelsen. Det kan også i konkrete tilfælde betyde farlige fejltagelser, siger Per de Place Bjørn: »Det kan især være tilfældet inden for bioteknologi, hvor der arbejdes med bakterier, svampe og vira. Her kan man nemt tage fejl af to tilsyneladende ens mikroorganismer, hvis de ikke er taksonomisk beskrevet. »Men derudover er kendskab til forskellige arters slægtskabsforhold også en forudsætning for på den bedst mulige måde at kunne bruge klodens ressourcer konstruktivt - og for at kunne tage vare på dem«.