Når en far har mistanke om, at han ikke er far til sit barn, så har han ret hver tredje gang. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse i det anerkendte britiske videnskabelige tidsskrift Journal of Epidemiology. De fire forskere, der står bag undersøgelsen, baserer deres data på en lang række undersøgelser på området inden for de seneste 50 år. En ud af 25 De skelner mellem undersøgelser i faderskabssager, hvor der altså er kød på sagen hver tredje gang, og så alle andre genetiske undersøgelser, hvor der ikke er tale om en faderskabssag, men måske en genetisk sygdomsundersøgelseeller lignende. Og her er antallet af børn, der har en anden far end den officielle, generelt én ud af 25, siger forskerne. Danmark er ikke med i undersøgelsen. Retsgenetisk afdeling under Retsmedicinsk Institut på Panuminstituttet, der foretager samtlige genetiske test i danske faderskabssager - omtrent 1.000 hvert år - har tidligere været citeret for, at op til hver tiende barn i Danmark har en anden far end den officielle. Afdelingen vil dog i dag ikke give et bud på antallet, da der ikke er foretaget en egentlig undersøgelse af omfanget. Flere sager Sikkert er dog, at det bliver mere og mere almindeligt at bruge gentest både inden for sundhedsområdet og i kriminalsager. Og dermed stiger antallet af sager, hvor man får kendskab til uægte børn. »Vi får nu flere sager, hvor familier ønsker at få afklaret faderskabet, hvilket dels skyldes den øgede brug af gentest generelt. Men stigningen skyldes også, at der synes at være en øget interesse for at få afklaret sit ophav, hvilket en gentest har gjort muligt«, siger kontorchef Lone Birgitte Christensen, Københavns Overpræsidium. Ingen faste retningslinjer Afdelingslæge Allan Lund fra Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet er med til at gennemføre de mere end 2.000 årlige gentest på afdelingen. Han undersøger patienter for en række arvelige sygdomme, og ind i mellem sker det, at gentesten afslører familiemæssige hemmeligheder. »Normalt siger vi ikke noget til familien. Men hvis det er sådan, at vi ikke kan komme uden om emnet, så tager jeg en snak med mor først. Men det er ikke noget, vi har faste retningslinjer for. Typisk taler vi om, hvordan vi skal behandle oplysningerne, kollegaerne imellem ved vores morgenkonferencer«. siger han. Netop retningslinjer er noget de britiske forskere vil have indført. Risiko for splittede familier De skriver blandt andet, at i takt med, at gentest bliver mere og mere almindelige, stiger antallet af sager, hvor familier bliver splittet på grund faderskabssager. »Muligheden for at afsløre uægte børn stiger i takt med, at retssystemet og sundhedssystemet i stigende omfang benytter gentest. De færreste har dog overvejet konsekvenserne«, skriver de og peger på, at konsekvensen for at blive afsløret er øget vold i hjemmene, flere skilsmisser, kriser ikke alene i den nære familie, men også blandt de nu uægte bedsteforældre og de nye ægte bedsteforældre osv. Spørgeskema På ingen af de klinisk-genetiske afdelinger, Politiken har talt med, har man klare retningslinjer for, hvordan man behandler disse oplysninger. Hverken på Rigshospitalet, på Århus Universitetshospital eller på John F. Kennedy-instituttet, hvor professor Thomas G. Jensen arbejder som genetiker. Han er også medlem af Etisk Råd. »Etisk Råd har ikke behandlet dette spørgsmål specifikt. Men jeg mener, at man ikke skal sige noget, hvis ikke de fund, man har gjort, er relevante for sammenhængen, testen er taget i. Sådan bliver det også håndteret i dag på hospitalerne, og der synes ikke at være noget problem«, siger Thomas G. Jensen, der dog godt vil diskutere, om det er nødvendigt at etablere egentlige retningslinjer i Danmark. »Men måske risikerer man at gøre problemet større, end det er i dag, hvis en familie fremover skal til at udfylde et spørgeskema, der giver mulighed for at sætte kryds, om man vil vide noget om eventuelle bifund. Ønsker man at vide noget mere, kan man da få de oplysninger ved at spørge. Det andet kan måske virke som en opfordring, og det synes jeg ikke, der er behov for«, siger Thomas G. Jensen. Hver tiende har en anden far I Århus holder man også tæt på Klinisk Genetisk Afdeling. Overlæge Peter K. A. Jensen har hidtil sjusset sig frem til at hver tiende barn nok har en anden far end den officielle og er derfor ikke overrasket over den britiske undersøgelse. Han mindes en sag for et stykke tid siden: »To forældre kommer ind. Faderen lider af en arvelig muskelsvindsygdom og deres søn er nu 18 år. De vil vide om sønnen har arvet sygdommen, der typisk bryder ud i 25-30 års alderen, og om deres børnebørn evt. også vil få den. Vores tjek viste, at der ikke var et gram af faderen i sønnen, men det gjorde sådan set bare, at vi kunne levere det glædelige budskab til familien: at sønnen ikke ville blive syg. Om han er ægte eller ej er ligegyldigt i den situation. Alle var glade og spillede deres roller til perfektion«, siger Peter K. A. Jensen.