Der findes ting, det bare kan være svært at finde en forklaring på. Selv når man er vant til at beherske teknikken med at sende mennesker i kredsløb om Jorden. Det amerikanske rumfartsprograms næstkommanderende for rumfærger, Wayne Hale, måtte gribe til en jordnært frustrerende ikke-forklaring, da han sent onsdag stillede op for pressen for at fortælle, hvorfor rumfærgen Discovery ikke kom op trods to et halvt års omhyggelig forberedelse. Vældig velforberedt Efter 29 måneders pause i det amerikanske rumfærgeprogram skulle Discovery have været af sted klokken 15.51 lokal tid. Tordenskyerne truede hele dagen med at stille sig i vejen, men ellers så alt fint ud. Det burde også være en af de mest velforberedte flyvninger, for det er den første, der er planlagt siden forgængeren Columbia brød i brand og forliste på den allersidste del af sin rejse hjem til Jorden. Men klokken 13.33 onsdag blev rumfærgens genkomst midlertidigt udskudt. Det var sørens »Jeg kan ikke sige andet end »sørens!«. På nuværende tidspunkt må vi sige, at der er tale om en uforklarlighed. Det minder mig om en gammel lastbil, jeg havde. Den havde et elektrisk problem, der dukkede op med ujævne mellemrum. Uforklarlige uregelmæssigheder er de værste«, sagde Hale på det tv-transmitterede pressemøde og forsøgte sig med et grin. Hver aflyst opsendelse koster rundt regnet 3,6 millioner kroner. De syv astronauter havde allerede spist deres traditionelle 'føropsendelseskage', de havde fået ble på, var blevet pakket ind i deres orange dragter og var for rullende kameraer spændt fast i deres sæder i Discovery. 1.250 journalister fra hele verden var på plads på rumfartscenteret i Cape Caneveral i Florida, og den langsommelige proces med at fylde brændstoftankene med det mere end iskolde flydende ilt og brint var overstået. Vinduesproblem Men der var lige en sidste ting, teknikerne ville tjekke. De var ikke længere bekymrede for de keramiske kakler i halepartiet, som var blevet ramt, da et plastikdække fra et vindue i astronauternes lille kapsel var faldet af i tirsdags. Både kakler og vinduesdække var i orden. Men de ville lige køre en sidste test på elektriske sensorer, der skal fortælle, om tankene er fulde eller tomme. En af sensorerne havde opført sig mærkeligt i april. Teknikerne fandt aldrig ud af hvorfor. Men de skiftede hele den gigantiske tank, alle kabler og selve sensoren ud. Onsdag ville de lige en sidste gang sikre sig, at sensorerne fungerede, som de skulle. Tre af dem gjorde. De tog imod teknikernes elektriske instrukser i en simuleret øvelse, hvor de skulle vise »tør«, selv om tankene var fyldt. Den fjerde opførte sig mærkeligt. Den blev ved med at vise »våd«. Lidt ligesom chefens gamle lastbil. I bunden NASA vidste torsdag stadig ikke, hvordan og hvornår de kan løse problemet. Den drilske sensor befinder sig et af de mest utilgængelige steder i bunden af rumfærgen, så det er uklart, hvor meget man måske bliver nødt til at skille ad. Endnu i går håbede teknikerne at kunne klare det hele, mens Discovery bliver stående i klarposition på affyringsrampen. I så fald kan den måske komme af sted allerede lørdag. NASA's chef, Mike Griffin, sagde onsdag, at den hurtige beslutning om at udskyde opsendelsen bare viser, hvor højt NASA sætter sikkerheden. Han mindede også om, at der i 1980'erne var en flyvning, der blev udsat 14 gange inden afgang. »Det her er ingenting«, sagde Griffin.