Danske rotter er et udmærket eksempel på, at det ikke er uproblematisk at bombardere skadedyr med gift - for rundt om i landet er der nu områder, hvor rotterne har udviklet resistens over for bestemte giftstoffer: De æder midlerne og lever lystigt videre - og bekæmpelsen må derfor gennemføres med alternative præparater. Mistanken er, at det samme i større skala kan være ved at ske hos de danske hovedlus, der i dag typisk bekriges med forskellige shampoo-produkter, som indeholder enten malathion eller permethrin, to insektmidler med nervegiftfunktion. Meldinger fra bekymrede forældre Skadedyrlaboratoriet under Danmarks Jordbrugsforskning har gennem de seneste år modtaget en strøm af meldinger fra bekymrede forældre, der har gjort opmærksom på to ting: At der efter deres opfattelse bliver stadig flere hovedlus blandt børn og unge, samt at de gængse midler ikke synes at være effektive. For at udrede sagen gik Skadedyrlaboratoriet for halvandet år siden i gang med et stort luseprojekt, der nu nærmer sig sin afslutning. Og når alle resultater er gjort op, vil Sundhedsministeriet til august modtage en rapport, som kan danne grundlag for de kommende års danske lusepolitik. Måtte fange lusene Projektet har været usædvanligt arbejdskrævende og har også krævet nytænkning - for hovedlusen er ikke sådan at undersøge. Fra det øjeblik, den er fjernet fra sin vært - det menneske, fra hvis hovedbund den suger blod - går nemlig kun få timer, før den dør. Og derfor kunne Skadedyrlaboratoriet ikke bare bede om at få sendt 'vareprøver', men måtte selv ud og fange lusene. Det er sket ved store kæmninger på skoler og i skolefritidsordninger landet over - og straks fangsten var i hus, blev lusene undersøgt i et mobilt laboratorium. Mutation årsag til ressistens Resultatet af disse undersøgelser er nu ved at blive gjort op, og at der - i en eller anden udstrækning - optræder resistens, er sikkert, siger seniorforsker Michael Kristensen fra Skadedyrlaboratoriet: »Vi har ved hjælp af dna-analyser kunnet konstatere, at nogle danske hovedlus har udviklet en mutation, der betyder, at stoffet permethrin ikke længere bider på dem«. Støvsuget ud af håret Vil man afluse et menneske, er den klassiske tættekam et udmærket instrument. Men som de fleste forældre ved, får man sjældent tak for at trække den smaltandede kam gennem afkommets hår, så derfor har Skadedyrlaboratoriet anvendt en alternativ metode; man har støvsuget lusene ud af ungernes hår, fortæller cand. scient. Mette Knorr, der efterhånden har været vidt omkring med det mobile laboratorium: »Vi bruger en såkaldt lusesnapper, som enhver kan købe. Den monteres på mundstykket af en ganske almindelig støvsuger, og så støvsuger vi ellers skolebørnenes hår - med forældrenes tilladelse, naturligvis. Er fangsten god, kan der godt være et par hundrede lus i en klasse, og dem tester vi«. Tre grupperlus I det mobile laboratorium deles de levende lus i tre grupper. Den ene får et 'brusebad' med malathion, den anden med permethrin - og den tredje gruppe får lov at gå i fred og ro, idet den fungerer som kontrolgruppe. I de næste fire timer observeres, og forløber alt efter bogen, vil de to første grupper hurtigt kradse af, mens kontrollusene lever videre, til de dør af naturlige årsager som følge af adskillelsen fra deres blodværter. Afviger udfaldet fra dette, må man mistænke resistens, og det er på den måde, videnskabsmændene blev klar over, at der er visse problemer med permethrin; hvilket altså senere blev bekræftet ved hjælp af DNA-analyser. Hurtig spredning Ideelt set burde man - ligesom for rotternes vedkommende - kunne tegne et hovedlusenes danmarkskort, der viser både udbredelse og resistens. Men det er ikke så nemt, siger Mette Knorr: »For hovedlusene spredes jo, når mennesker rejser på kryds og tværs af landet - og frem og tilbage over grænserne. Og samtidig med, at der udveksles lus over store geografiske afstande, vil også en eventuel resistens hurtigt kunne sprede sig«. Spredning effektiv af efterskoleelever Et udmærket eksempel på lusespredning har Skadedyrlaboratoriet fundet ved at undersøge elever på efterskoler, fortæller Michael Kristensen: »Her har vi typisk opdaget rigtigt mange lus, og forklaringen er formentlig, at eleverne kommer fra hele landet, samt at de tit rejser hjem på weekend. Er de ikke smittet med hovedlus, når de rejser hjem om fredagen, kan de udmærket have nogle stykker i håret, når de vender tilbage til skolen om søndagen - dem kan de have fået fra mindre søskende«. Ny bekæmpelsesstrategi Med hensyn til resistens vil Skadedyrlaboratoriet i sin rapport komme med nogle anbefalinger til Sundhedsministeriet. Hvad de nærmere går ud på, kan laboratoriet endnu ikke sige, men et grundlæggende spørgsmål lyder: Er det fornuftigt at fortsætte den nuværende bekæmpelsesstrategi, når det har vist sig, at danske hovedlus i visse tilfælde ikke reagerer på det giftige middel? Det, man er bange for, er nemlig resistensspredning - som i yderste konsekvens kan betyde, at midlet slet ikke virker. Og hertil kommer så selvfølgelig sundhedsproblematikken, siger Michael Kristensen: »For man kan jo godt spørge, om det er fornuftigt at blive ved med at hælde gift i hovedbunden på små mennesker«. Resistente insekter kan udryddes Erfaringen viser, at holder man - inden der er konstateret voldsomt udbredt resistens - en pause med et bekæmpelsesmiddel, vil der ske en slags udtynding i den pågældende insektbestand. For når midlet ikke længere figurerer i miljøet, vil de resistente insekter gradvist bukke under. »Forklaringen er, at det koster insektet noget at opretholde resistensen. Når det ikke længere udsættes for stoffet, vil det derfor være svagere end de artsfæller, som ikke er resistente«, siger Michael Kristensen. Manuel kamp er rigeligt En sådan pause kan altså betyde, at det pågældende middel igen vil være anvendeligt den dag, der virkelig måtte blive brug for det. »Men generelt kan man, hvad hovedlus angår, godt sige, at en tættekam eller en lusesnapper er rigeligt til at klare sagen«, understreger Michael Kristensen.