Inden for få år vil verden sandsynligvis opleve de første forsøg med afprøvning af stamceller på mennesker. Amerikanske forskere tripper for at få lov at mennesketeste stamceller. Viser behandlingen sig effektiv, kan man muligvis kurere sygdomme, vi i dag er magtesløse over for, f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdom. »Jeg anser det for realistisk, at vi inden der er gået fem år vil se de første undersøgelser af stamcellers virkning mod Parkinsons sygdom«, siger lederen af Dansk Center for Stamcelleforskning, professor, dr.med. Jens Zimmer Rasmussen, Syddansk Universitet. Amerikanske forsøg Amerikanske forskere har tilsyneladende kureret syge rotter ved hjælp af stamceller. På video fremvises hvordan en rotte, der den ene dag kun kan slæbe benene efter sig, nogle uger senere er frisk og på benene. Skræmmeeksempel Evan Snyder, videnskabsmand på Burnham Institute i La Jolla, Californien, er en af de stamcelleforskere, der angiveligt har kureret en rygmarvslæderet rotte ved hjælp af stamceller - hvilket han i øvrigt gerne fremviser på video. Men Snyder ved, at der er forskel på at teste en behandling på dyr og på mennesker. Hun siger: »Det sidste, vi har brug for, er endnu en Jesse Gelsinger«. Jesse Gelsinger døde som 18-årig under et forsøg med genterapi på University of Pennsylvania i 1999. Og hendes tilfælde er for videnskaben et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske, når en helt ny behandlingsform skal testes på mennesker. Forsøg stoppet Efter Gelsingers død stoppede de amerikanske sundhedsmyndigheder en lang række forsøg med genterapi. Denne behandlingsform, som i mange år blev anset for særdeles lovende i den internationale forskerverden, ligger i dag i dvale overalt. Dog ikke kun på grund af den unge amerikaners skæbne, men af simpel mangel på holdbare resultater i virkelighedens verden. Stamcelleforskerne vil imidlertid gerne undgå endnu en ulykkelig fiasko, så derfor nøjes man foreløbig med at teste stamcellernes potentiale på især gnavere. Brugt i behandling af blodsygdomme Mens der indtil videre har vist sig at være for stor afstand mellem laboratorieteori og menneskepraksis inden for genterapi, behøver det ikke at være tilfældet med stamceller. Det ses alene af, at stamceller i en årrække med stort held har været anvendt til behandling af en række sygdomme, især blodsygdomme. Stort potentiale Men videnskaben vil længere end det. Det ultimative mål er, at få disse umodne og uspecialiserede celler styret til at blive specifikke celler efter forskernes eget ønske, eksempelvis hud-, hjerne-, nerve- eller hjerteceller. Celler, der kan transplanteres ind og erstatte patientens tilsvarende syge væv. Det giver mulighed for at prøve kræfter med de helt tunge og i dag uhelbredelige sygdomme som f.eks. Alzheimers og Parkinsons. Selv om flere amerikanske firmaer og forskere står på spring, har ingen dristet sig til at ansøge om tilladelse til at teste denne form for stamcellebehandling på et menneske. Kan blive allerede til næste år Der tales om at gøre det »om et par år«, og muligvis allerede i 2006. »Når man ser den slags udmeldinger, skal man gøre sig klart, at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med et forestående gennembrud. Forskere har brug for økonomiske midler og for opmærksomhed omkring deres forskning«, siger professor, dr.med. Jens Zimmer Rasmussen, leder af Dansk Center for Stamcelleforskning ved Syddansk Universitet, Odense. Aber blev kureret - 7-9-13 Japanske forskere har netop meldt ud, at de har behandlet seks Parkinson-syge aber med stamceller, der skal erstatte abernes syge celler med raske. Tilsyneladende går det godt med aberne, men spørgsmålet er, om det varer ved. »På basis af de foreliggende oplysninger tyder det eksperiment ikke på det helt store, og under alle omstændigheder kræves der mere viden om, hvordan de nye stamceller klarer sig inde i abernes hjerner på lidt længere sigt. Men selvfølgelig er det da spændende, at man forsøger at kurere et så højtstående dyr som aber med deres egne stamceller«, siger Jens Zimmer Rasmussen. Kuldsejlet dansk projekt En dansk forskergruppes netop kuldsejlede forsøg på at skabe storvækst af bestemte genmanipulerede stamceller - de udviklede sig efter talrige delinger til kræftceller - berører på ingen måde fremdriften i dansk og udenlandsk stamcelleforskning og har først og fremmest betydning for disse forskeres egne projekter, siger Zimmer Rasmussen. »Almindelige stamceller giver ikke kræft, og dansk stamcelleforskning satser bevidst på ikke at bruge genmodificerede celler i en fremtidig behandling - medmindre det drejer sig om at korrigere en genetisk defekt hos en bestemt patient«, siger Jens Zimmer Rasmussen. Nye danske forsøg Flere steder i Danmark er man begyndt at udnytte en ny lovgivning, der tillader forskning i embryonale stamceller, dvs. celler fra befrugtede menneskeæg. Disse stamceller vil muligvis være endnu mere egnede til stamcelleterapi end voksenstamceller, der tages fra en færdigudviklet organisme, f.eks. fra et nyfødt barns navlesnorsblod. På Rigshospitalet er stamcellerne udtaget fra befrugtede æg, der er blevet tilovers på hospitalets fertilitetsklinik. Reproduktionsbiolog Claus Yding Andersen overvåger nu dagligt udviklingen af hospitalets første og eneste stamcellelinje. »Stamcellerne deler sig og deler sig hele tiden, som de skal. Foreløbig er der jo tale om uspecificerede stamceller, og vi bestræber os på at få så mange stamceller ud af delingen som muligt, før cellerne måske begynder at specialisere sig spontant. Vort mål er at kunne styre cellerne til at blive flere forskellige slags celler, som så kan bruges til sygdomsbehandling«, siger Claus Yding Andersen. Hjernesvulster og ALS Nogle amerikanske forskere, blandt dem Evan Snyder, mener ikke at den rottetestede stamcelleterapi mod rygmarvslædering bliver den første, der skal testes på mennesker. De vurderer, at de første ansøgninger om klinisk afprøvning på mennesker vil tage sigte på behandling for hjernesvulster og den meget sjældne, uhelbredelige og frygtede nervesygdom ALS.