Med en risiko på mindre end 10 procent for at overleve dagen, må man leve intenst, hvis livet skal give mening. Det gør den lille fisk dværgkutlingen, der lever ved Great Barrier Reef. Den er netop kåret som det hvirveldyr i verden, der har det korteste liv, men et liv, der i blandt andet avisen New York Times karakteriseres som et James Dean-liv. Otte uger Forskere fra James Cook universitetet i Australien har studeret dværgkutlingen ( Eviota sigillata) og er kommet frem til, at den kun lever i gennemsnit otte uger. Efter at den er udklækket, bruger den tre uger som larve i havet, inden den forvandler sig til fisk og slår sig ned ved koralrevet. Teenager efter to uger Efter en til to uger springer den ud som kønsmoden teenager og nyder 3,5 heftige uger inden den dør. På de uger når den at lægge æg tre gange, hvilket kan give den et afkom på 400 børn, hvoraf langt de fleste dog dør, inden de når at udklækkes. Ekstremt udsat Alderen har forskerne bestemt ved at studere den 11 mm lange fisk i øret. For hver dag dannes et lille kalklag om fiskens øresten, og de lag kan tælles som årringe i et træ. At dværgkultingen formår at presse en hel livscyklus ind på så kort tid, fascinerer forskerne, der mener, at det hænger sammen med, at den er ekstremt udsat. Den tidligere rekordindehaver var den afrikanske killifisk, Notobranchius furzeri, der lever tre uger længere. Da den lever i regntidssøer, skal den nå at gennemføre sin livscyklus, inden søen tørrer ud.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.