Det går hurtigere end nogensinde med menneskers ødelæggelse af jordkloden, og der er stigende risiko for pludselige nedbrud i naturen, som kan udløse sygdomme, afskovning og 'døde områder' i havene. Det fremgår af en international rapport, som blev offentliggjort onsdag. Undersøgelsen er gennemført af over 1300 eksperter fra blandt andet FN-organer og internationale videnskabs- og udviklingsorganisationer fra næsten 100 lande. Overdrevet udnyttelse Det hedder i rapporten 'Årtusindets Vurdering af Det Økologiske System', at det øgede befolkningstal de seneste 50 år har medført forurening eller overdrevet udnyttelse af to tredjedele af økosystemerne, som livet afhænger af. Og det gælder lige fra ren luft til rent vand. »Denne menneskelige aktivitet lægger et sådant pres på Jordens naturlige funktioner, at kapaciteten hos jordklodens økosystemer til at oppebære fremtidige generationer ikke længere kan tages for givet«, siger det panel, der har koordineret undersøgelsen, ifølge Reuters. Mellem 10 og 30 procent af arterne af pattedyr, fugle og padder risikerer allerede udryddelse, viser vurderingen, som er den hidtil mest omfattende opgørelse af Jordens evne til at understøtte liv. Skader i alamerende tempo FN's generalsekretær, Kofi Annan, siger i en kommentar, at undersøgelsen »viser, hvordan menneskelige aktiviteter medfører miljømæssige skader i stor skala i hele verden, og hvordan biodiversitet (mangfoldighed af dyr og planter, red.) - selve grundlaget for liv på Jorden - forringes i et alarmerende tempo«. Ifølge rapporten er der beviser på, at belastningen af naturen kan udløse pludselige forandringer såsom sammenbruddet i torskefiskeri ud for Newfoundland i Canada i 1992 efter årtiers overfiskning. Fremtidige skift kan føre til pludselige sygdomsudbrud. En opvarmning af Great Lakes-regionen i Afrika på grund af klimaændringer kan for eksempel skabe betingelser for udbredelsen af kolera. Døde havområder Og ophobningen af kvælstof fra kunstgødning, som vaskes fra landbrugsjord ud i havene, kan resultere i pludselig algeopblomstring, som vil kvæle fisk og føre til døde områder uden ilt langs kysterne. Undersøgelsen vil nu blive afleveret til regeringer i verdens lande. Det hedder i anbefalingerne, at store ændringer i forbrug, bedre uddannelse, ny teknologi og højere priser på udnyttelsen af økosystemer kan lægge en bremse på skaderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























