Hvis man udsætter kræftceller for et syntetisk molekyle, kan disse celler tvinges til at begå selvmord. Det har forskere fra Kræftens Bekæmpelse vist i en række laboratorieforsøg - og resultaterne er netop blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift Genes and Development. Begik selvmord Forskerne udsatte en række forskellige kræftceller, herunder tre typer brystkræftceller og en type leverkræft, for det syntetiske molekyle. Resultatet var, at cellerne i løbet af nogle døgn begik selvmord, fordi de ikke længere kunne producere et bestemt protein. Dette protein, Hsp-70-2, er med til at holde kræftcellerne i live. Forsøgene er udført med levende kræftceller i et laboratorium. De to forskere bag arbejdet, Mikkel Rohde og Mads Daugaard, vil nu prøve at finde ud af, hvorfor Hsp-70-2 har denne dræbende effekt på kræftceller. Medicin har lange udsigter Det videre perspektiv er at udvikle en medicin baseret på denne effekt, og en sådan medicin er ikke lige om hjørnet. For selv om Hsp-70-2 i laboratorieforsøgene fik kræftcellerne til at begå selvmord, kan teknikken ikke 'bare' overføres til kræftceller hos patienter. I kræftsvulster ligger cellerne nemlig fordelt på en anden måde end i laboratorieopstillingen, og derfor vil det syntetiske molekyle ikke kunne trænge ind i svulsterne. En medicin baseret på Hsp-70-2 er tænkt som et supplement til kemoterapi. Teorien er, at en Hsp-70-2 medicin kan være med til at udrydde nogle af de kræftceller, kemoterapien til tider ikke får has på.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























