0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvem bliver første dansker i rummet?

Danmark skal også have en astronaut, mener videnskabsministeren. 84 aspiranter har indledt kampen om at blive den første dansker i rummet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Helt så langt som Armstrong og Aldrin - der her træder ned på Månens overflade - kommer de danske astronauter næppe. Men man har jo lov til at drømme. - Arkiovfoto: AP

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Først var de 266. Så blev de 84. Om en måned er de måske 25.

Anden fase af et langt og hårdt udskillelsesløb er indledt for en række håbefulde astronautaspiranter, der vil være Danmarks repræsentant, når Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA skal udvælge nye astronauter.

Tænk hurtigt
Ansøgernes første nåleøje var alder, vægt, højde og uddannelse. Mandag gjaldt det så deres helbred og evner til magte mange opgaver samtidig, tænke hurtigt, huske og koncentrere sig. Blandt andet. Meget andet.

Anne Eeg Knapp fra Århus var en af dem, der deltog i prøvelserne. Kombinationen af naturvidenskab, eventyr og af at komme ud i rummet har tiltrukket hende allerede fra barnsben.

Så da Videnskabsministeriet i fjor søgte kvalificerede kandidater, slog hun til.

»Det er da både det lidt romantiske med stjernerne og eventyr, men det er især, at det er naturvidenskab. At man kan bruge Newton og Einstein til noget«, siger den 32-årige Anne Eeg Knapp.

Hun er uddannet farmaceut, men har siden taget en ph.d. i kemi og arbejder til dagligt i et mindre biotek-firma, hvor hun er med til at udvikle medicin.

Hovedregning
Mandag blev hun og de andre aspiranter helbredsundersøgt og udsat for computerbaserede test, hvor Anne Eeg Knapp bl.a. skulle huske 12 cifre i en bestemt rækkefølge efter et kig på bare 10 sekunder. Og løse opgaver i hovedregning samtidig med at løse andre opgaver som at huske på matchende bogstaver, der skal i rette kasser.

Forvirrende, men Anne Egg Knapp mener selv, at hun er »god til at have mange bolde i luften«. Alligevel er hun spændt på resultatet, der kommer 15. marts. For der var elementer i prøven, hvor hun følte sig på fremmed jord.

»Der var en opgave, hvor man skulle styre et fly ind i den rigtige firkant og få flyet landet og lettet. Det var svært, for det minder ikke om noget, jeg har prøvet før«, siger Anne Eeg Knapp smilende og indrømmer, at hun nok burde have spillet mere computerspil.

Svært at vælge fra
Udvælgelsen af Danmarks første bud på en astronaut bliver svær. Det er Per Lundahl Thomsen, planlægningschef hos Danmarks Rumcenter, sikker på.

»Det er folk med meget høje uddannelser, der har deltaget i prøverne, så det bliver svært at sortere fra. Men jeg vil skyde på, at ca. en tredjedel går videre til tredje runde«, skønner han.

I fjor indledte videnskabsminister Helge Sander (V) en kampagne for at rette fokus mod Danmarks deltagelse i ESA.

Danmark har nemlig aldrig har haft en astronaut med i ESA's missioner, selv om Danmark var med til at oprette ESA i 1975 og siden har været flittig bidragyder til forskellige projekter.

»Jeg synes, det er for dårligt, at vi endnu ikke har deltaget. I øjeblikket er det sådan, at Danmark, Norge og Schweiz er de eneste lande i ESA, der ikke har aspiranter at sende ud i rummet. Det kan ikke være rigtigt, når alle medlemslande betaler det samme«, siger Helge Sander (V).

Lang vej til rummet
Ifølge Danmarks Rumcenter bruger Danmark i dag 184,6 millioner kroner om året, men de fleste af pengene kommer tilbage i form af ordrer til dansk industri og danske forskningsinstitutioner.

Selv om Per Lundahl Thomsen ligesom videnskabsministeren har gode forventninger til omsider at få en dansker med i det europæiske astronautkorps, så understreger han, at der kan være lang vej til rummet.

Hvis danskeren bliver optaget hos ESA, skal personen videre på en tre år lang uddannelse i Tyskland, Rusland og USA. Derefter vurderes det fra mission til mission, om personen er forskningsmæssigt kvalificeret til at deltage.

»Man kan derfor komme til at vente længe, før man får en tur i rummet«, siger Per Lundahl Thomsen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere