Amerikanske forskere mener at have manet tvivlen om, hvorvidt menneskers udledninger af drivhusgasser ændrer klimaet, i jorden. »Debatten om, vi kan se den globale opvarmning eller ej, er ovre. I hvert fald for rationelle mennesker«, siger Tim Barnett forsker ved Scripps Institution of Oceanography i San Diego Californien. En halv grad Hen er hovedforfatter på en undersøgelse, der viser, at verdens have i gennemsnit er blevet omkring en halv grad varmere ved overfladen i de sidste årtier. Og det afklarer et af de store spørgsmål i klimaforskningen: hvor går den ekstra varme hen? Meget af tvivlen om den globale opvarmning har været bundet i, at satellitmålinger af atmosfæren ikke har vist den samme opvarmning som målestationer på jorden. Og hvis atmosfæren ikke blev varmere, var der måske ikke et problem. Men Tim Barnett og hans forskningshold mener, at have fundet svaret baseret på model-beregninger og op mod syv millioner temperaturmålinger i verdens have. »Over 90 procent af opvarmningen i de seneste 40 år er endt i havene. Når vi er blevet forvirrede over, at atmosfæren ikke blev varmere, er det fordi, vi har ledt det forkerte sted«, siger Tim Barnett. 95 procent korrekte Undersøgelsen er ikke publiceret endnu, men torsdag valgte USA's største tværvidenskabelige organisation American Association for the Advancement of Science at præsentere den ved en pressekonference på organisationens årsmøde i Washington. Tim Barnett og hans gruppe har brugt klimamodeller til at regne på de seneste 40 års temperaturudvikling i havene. Siden har de sammenholdt det med temperaturmålinger. Model-beregningerne viste sig at være 95 procent korrekte. »Vi var virkelig overraskede over, hvor præcist modellerne passede med de observationer, vi gjorde i den virkelige verden«, siger Tim Barnett. Fingeraftryk Når Tim Barnett kan være så sikker på, at opvarmningen skyldes drivhusgasser, er det på grund af, hvad han kalder 'opvarmningens fingeraftryk'. Verdens have er blevet varmere, men der er stor forskel på, hvor meget varmere de enkelte have er blevet, og hvor dybt ned forandringen rækker. Dette mønster viste sig også, når forskerne lod deres modeller regne på, hvordan menneskets drivhusgasser ville påvirke havene. Når de lavede lignende simuleringer for naturlige temperaturudsving eller effekten af konkurrerende teorier om solens indflydelse eller effekten af vulkanudbrud, fremkom dette mønster ikke. »Kan opvarmningen skyldes solen eller vulkaner? Ikke på vilkår. Og de naturlige udsving i temperatur følger et helt andet mønster, end det vi ser«, siger Tim Barnett. Stort problem Opvarmningen af havene er et problem, fordi det kan ændre ved Jordens vandcyklus, som hundreder af millioner af mennesker er afhængige af, forklarer han. »Alene i det vestlige Kina er 300 millioner mennesker afhængige af smeltevand fra bjergene. Effekterne af opvarmningen i havene kan blive meget alvorlige«, siger han. Matcher udmærket Eigil Kaas, der er forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut har ikke set selve undersøgelsen, og kan derfor ikke kommentere den, men siger: »Resultaterne lyder umiddelbart, som om de matcher udmærket med det, vi ved fra andre undersøgelser, men jeg er spændt på at se selve undersøgelsen. Særligt hvordan de har medregnet effekterne fra Solen«, siger Eigil Kaas. I onsdags trådte Kyoto-protokollen i kraft. Det er en aftale mellem en række lande om at reducere deres udslip af drivhusgasser. USA og Australien står dog udenfor. Tim Barnett mener, at den nye undersøgelse bør få politikerne til at revurdere deres standpunkter. »Politikerne kan i hvert fald ikke længere sige, at modellerne ikke passer med virkeligheden. Kyoto-protokollen er ikke uden problemer. Men dette er en god mulighed for de lande, der ikke er med i Kyoto-protokollen til at overveje deres fremtidige klima-politik«, siger Tim Barnett.