Lige så positiv en effekt p-piller, smertestillende medicin og astmapræparater kan have på mennesker, lige så negativ en effekt kan det have på miljøet. Når medicinen har gjort sin gode gerning i kroppen, havner mange af de aktive stoffer efter et toiletbesøg i spildevandet, og her forurener det lige så meget som kemikalier og pesticider. Derfor er de svenske myndigheder i Stockholm i gang med at undersøge, hvor meget de enkelte lægemidler belaster miljøet, og give dem en karakter for, hvor skadelige de er. Læger kan vælge fra Indtil videre er resultaterne klar for 159 af de mest solgte lægemidler, og flere medicinprodukter får de højeste karakterer 8 og 9, der angiver, at de er meget farlige for miljøet. Især flere hormonprodukter, hjerte- og kredsløbsmedicin og astmamedicin, som også sælger godt i Danmark, ligger i den tunge ende. Ikke alle er lige negative for miljøet, og formålet med klassificeringen er at give lægerne mulighed for at vælge de mest belastende lægemidler fra, hvis muligheden er der. Og det er der god fornuft i, mener danske forskere. »Det er vigtigt at gøre læger opmærksomme på, at medicinen får en effekt på naturen. Hvis man har lægemidlerne a, b og c, som kan give den samme behandling, men har forskellige miljøprofiler, hvorfor så ikke bruge det mest miljøvenlige«, siger professor Bent Halling Sørensen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet og tilføjer, at svenskernes visionære initiativ helt sikkert vil blive fulgt af andre lande. Antabus og rødvin Mange lægemidlers præcise virkning på miljøet er fortsat ukendt. Mest viden har man om hormonprodukters, og især p-pillers, uheldige bivirkning i naturen, hvor de efter alt at dømme kan få fisk til at skifte køn, men de er næppe de eneste, der forstyrrer balancen i naturen. Ph.d.-studerende Kåre Press-Kristensen fra Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet er i gang med at risikovurdere miljøfremmede stoffer i spildevand fra danske renseanlæg: »I et vandløb er der måske rester af både epilepsimedicin, astmamedicin, medicin, der regulerer blodtrykket op, og medicin, der regulerer det ned. Hvad sker der, når de blandes? Det ved vi ikke endnu«, siger Press-Kristensen og fortsætter: »Mennesker kan godt tage antabus, og vi kan godt drikke to glas vin. Men tager vi antabussen og drikker vinen samtidigt, bliver vi frygtelig syge. Når de her stoffer blandes i vandløb og andre steder, kan det give effekter, vi ikke har fantasi til at forestille os«. Kåre Press-Kristensen er også tilhænger af miljøklassificering af medicin. På ministerens bord Socialdemokraterne vil nu fremlægge ideen for sundhedsministeren. »Jo mere vi kan gøre for at begrænse de medicinrester, der havner i miljøet, jo bedre. Så vi vil se på, at man kan kopiere svenskerne herhjemme, og foreslå det til ministeren«, siger partiets midlertidige sundhedsordfører, Lone Møller. De svenske undersøgelser har blandt andet vist, at der er stor forskel på, hvor skadelige en række blodtryksregulerende lægemidler er, hvis de havner i naturen. To af slagsen, Diovan og Aprovel, vil ofte have samme medicinske effekt på patienter, men hvor Diovan kun er moderat forurenende, får Aprovel den højeste karakter, 9. Små koncentrationer Bristol-Myers Squibb, der markedsfører Aprovel i Skandinavien, tager de svenske resultater alvorligt. »Det bekymrer os da, og vi vil gerne samarbejde med læger og myndigheder, hvis der er behov for det. Men vi mener dog ikke, at problematikken vil være så stor på grund af de meget effektive danske renseanlæg«, siger medicinsk direktør i Danmark Ove Schebye. Undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen har vist, at der kun kan registreres få typer medicinrester i udløbet fra renseanlæg. De miljøfarlige stoffer kan dog være skadelige i koncentrationer, der er langt mindre end dem, Miljøstyrelsen undersøgte for. Så selv om medicinresterne bliver fortyndet tusindvis af gange, og derfor ikke kan måles af Miljøstyrelsen, er det ingen garanti for, at de ikke slipper ud, forklarer Kåre Press-Kristensen. Samtidig er der også en del områder på landet, som slet ikke er tilsluttet et renseanlæg.