Kaskelothvaler lider af dykkersyge, viser nye undersøgelser af 16 hvalskeletter. Hidtil har zoologer ment, at hvalerne ikke rammes af den sygdom, der eksempelvis kan forkrøble menneskelige dybhavsdykkere, hvis de stiger for hurtigt op til overfladen efter et dybt dyk. Huller i væv Men Michael Moore og Greg Early, der begge er oceanografer fra Massachusetts har fundet tydelige spor efter dykkersyge i knoglerne fra kaskelothvaler, der har svømmet i Stillehavet og Atlanterhavet. Skeletterne stammer fra hvaler, der tilsammen har svømmet de seneste 111 år. Knoglerne viser tydelige tegn på knoglenekrose, hvilket viser sig som små huller i knoglevævet. Kan spores hos dykkere Det er en sygdom, der kan spores hos dybhavsdykkere, der har opholdt sig i meget langt tid under stort tryk men sjældent ses hos sportsdykkere. Hullerne i knoglerne stammer fra kvælstofbobler, der dannes i kroppen, når en dykker stiger til havoverfladen for hurtigt. Kvælstof findes i luften (også i dykkerflasken). Kan give bobler i blodet Under dykning optages store mængder kvælstof i kroppens væv. Dette skyldes, at dykkeren trækker vejret ved et tryk, der er højere end ved havoverfladen. Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og den tid dykket varer. Jo dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages i kroppen. Når dykkeren stiger op til overfladen, reduceres det omgivende tryk, og kvælstoffet frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren ånder ud. Sker opstigningen hurtigere end den optagne kvælstof kan frigives, danner kvælstoffet bobler i blod og væv. Tilsvarende skader blandt hvaler Hvalernes hullede skeletter viser, at de må have lidt af de samme forhold. Og jo ældre en hval var, des større skader fandt forskerne. »Den mest sandsynlige forklaring på knogleskaderne er, at hvalerne, efter jagt på føde dybt i vandet, er steget hurtigt op til overfladen for at få luft. Dykkersygen er den eneste kendte årsag til den slags knogleskader«, oplyser Michael Moore. Forstyrret under dykningen Når hvaler altså ikke er fysiologisk disponeret for at undgå dykkersyge, må de selv være i stand til at planlægge deres dykkemønstre for at undgå skader. Noget tyder derfor på at hvalerne er blevet forstyrret under dykningen, mener forskerne. Det noget kan være militærets lavfrekvente lydbølger sonar. Forstyrret eller afbrudt dykning synes at være det, der blandt andet fik en gruppe hvaler til at bliver skyllet op på en strand på De Kanariske Øer efter en militær sonar-øvelse i 2002. Kan opstå naturligt Teorien er, at hvalerne steg til overfladen for hurtigt, fordi de blev skræmt eller desorienteret af sonar-lydene. Enkelte af de hvalskeletter, som Moore og Early har studeret, er fra en tid før sonar blev benyttet af militæret, hvilket tyder på at dykkersygen kan opstå naturligt. Men hvis hvalerne af sig selv kan få dykkersyge, er de potentielt mere udsat, når de oveni bliver forstyrret af militærøvelser, mener forskerne. Reference: Science